Denne gang var det to gange tre meter store billeder fra skønhedskonkurrencen Miss Landmine 2008, som blev udsat for hærværk i Århus.
De seks billeder hang på et hegn i Mathilde Fibigers Have bag Kvindemuseet, og viste en række skønheder fra Angola, som alle er mærkede af sprængte landminer.
Der havde de hængt i tre uger med det formål at vise, at efterladte landminer fra den afsluttede borgerkrig i Angola hvert år lemlæster hundredvis af mennesker, men dagen før billederne skulle tages ned, blev to af dem skåret i stykker. Det skriver jp.dk.
– Det er ærgerligt, for vi har brugt rigtigt meget tid og arbejde på udstillingen, og så er det ikke fordi, at vi har synderligt mange penge, siger arrangør Kristian Bitsch, Danmark mod Landminer, til Jyllands Posten.
Han fortæller desuden, at det vil koste 20.000 kroner at genskabe billederne.
Billederne har tidligere hængt i fred på Kongens Nytorv i København.
Hvis historien synes bekendt, skyldes det at den samme skæbne overgik udstillingen ”Jorden set fra himmelen”, der viste et uddrag af billeder fra bogen af samme navn af den franske fotograf Yann Arthus-Bertrand.
Måske skal Århus forbigås
Kristian Bitsch fortæller til JP, at foreningen overvejer, hvorvidt den igen vil udstille i Århus, og at hvis det bliver tilfældet vil det blive på eksempelvis et museum, hvor udstillingen ikke vil være gratis og for alle.
Om hvad udstillingsarrangørers potentielle boykot af Århus betyder for byens image siger kommunikationsrådgiver Frej Elbæk fra PrimeTime Kommunikation:
– På den korte bane betyder det sikkert ikke det helt store, udover at det er møg irriterende, at nogle idioter gør sådan noget. På den lange bane derimod er det uheldigt, hvis ikke byens borgere bakker positivt op omkring de kulturelle og kunstneriske tiltag, der bliver iværksat i det offentlige rum, lige fra udstillinger som denne eller til eksempelvis den netop overståede SPOT Festival.
– Som en blandt flere brikker i forhold til at tiltrække og fastholde studerende, iværksættere og virksomheder er det vigtigt at byens egne borgere signalerer tolerance, åbenhed og mangfoldighed – især hvis man gerne vil være verdens mindste storby, og ikke verdens største provinsby, siger Frej Elbæk.
sm