Jeg burde ikke være her.
Jeg burde have sagt nej, da Bente Frank ringede før sommerferien med en god historie. En historie om markedsføring af danske æbler.
– Hej. Jeg kan se, du har en hjælper med, siger Bente Frank og hilser på journalistens 6-årige medhjælper, der er med far på arbejde.
Bente Frank er kontaktchef hos reklamebureauet Metaphor, og hun og direktør Knud Erik Knudsen er klar til at fortælle den spændende markedsføringshistorie om projekt Æblefest. For at supplere mødebordets frugtskål tager Bente Frank nogle poser slik med til møderummet nedenunder.

Jeg skulle have sendt Bente Frank videre til chefredaktøren, dengang før sommerferien.
Men hvad gjorde jeg? Jeg solgte straks ideen til chefredaktøren med klare argumenter: Skidegod historie, enestående, super aktuel, anderledes.
– Vi blev bedt om at lave en butikskampagne for gartneribranchen, i efteråret 2004. Vi var under tidspres, så det var, hvad vi lavede: En butikskampagne. Men de kreative enedes om, at det kunne gøres bedre. Så det blev til forslaget om at lave en årligt tilbagevendende begivenhed a la vinhøsten i Frankrig, fortæller Bente Frank.

Problemet er: Jeg er sygeligt glad for danske æbler, så jeg er ved at bryde de simpleste regler for sober og uafhængig journalistik.
Jeg er stort set lige så objektiv her, som Flemming Toft er til fodboldlandskampe.
– Branchen har få midler, så det handlede om at få folk til gratis at arbejde med. Vi troede ikke på effekten af bare at lave en medie-kampagne, siger hun. Og tilføjer, at fiskebranchens Minna og Gunnar nok kan sælge flere fisk; kunsten er at ændre vaner vedvarende.
Gartneribranchen købte ideen.
Siden er det gået stærkt.
Projekt ”Æblefest” har simpelthen trukket en lavine af kontakter, småkampagner og aktiviteter efter sig. Hovedparten a f dem fyres af i løbet af den danske æble-højsæson i de kommende to måneder – med hovedprogrampunktet ”Æblets Dag” den 17. september, hvor fødevareminister Hans Christian Schmidt i Gråsten skal køre netop Gråsten-æblet som vores nationalæble.

Hans Chr. Schmidt? Var han ikke miljøminister og overøste lokale venner med godkendelser og tilskud?
Æblefesten har både et kommercielt og et kulturelt niveau, og mange af aktiviteterne kørte i forvejen. Det nye – oplagte og anderledes – er at samle alt under én paraply, Æblefest, hvor de gamle aktiviteter fortsætter og udvikles, og nye kommer til. Alle aktiviteterne gennemføres af selvstændige grupper og udvalg.

Reklamebureauet byder på frokosttallerken med salat, tærte og brød. Og slik til den lille hjælper. Emnet skifter til sundhed.
Æbler er sunde – selv Atkins- og Vægtkonsulent-kure har ikke fået dem fjernet fra dagligmenuen og kostpyramiden.
”6 om dagen”-kampagnen – en spis-frugt-og-grønt-kampagne, som støttes af bl.a. Sundhedsstyrelsen, Kræfte ns Bekæmpelse og Hjerteforeningen – har også taget Æblefest til sig. Og både frugtbranchen og reklamebureauet er helt klar over, at sundhed og ernæring rammer lige midt i tidsånden.

Giv historien videre til en anden, hedder journalistik-grundreglen, når man er inhabil. Det gjorde jeg ikke. Jeg har ikke engang fortalt kilden og redaktøren om mit problem.
Jeg kommer også til at skrive ”jeg” i artiklen; en uskik som hos Ekstra Blads-Jeppesen og Politiken-Sabroe, der ikke kan finde på andet. Jeg kommer endda til at blande familien ind i det her.
Søndagsavisen dækker Æblefesten redaktionelt.
Nordisk Film og Adams Æbler er med til festen.
En bagerikæde laver særlige æbleprodukter i oktober.
Der er kommet helt nye afsætningskanaler, bl.a. havecenter-kæden BoGrønt. Foreløbigt tre storcentre fester med.
Og så videre.
Dertil har der været massiv presseomtale, som formentlig vil vokse i september. PR-mæssigt er Æblefesten et sikkert hit.
Men måske er det internt i æblebranchen, at effekten har været og b liver størst. Der er kommet flere gode grunde til at ranke ryggen. Med Æblefest er der nu lavet bl.a. fælles pr-materiale og pressekit til de lokale avlere. Avlerne og deres selskaber er gået sammen om at lave f.eks. fælles in-store-materiale og ens kasser. Endelig bliver der produceret et 64 siders magasin i farver som et meget synligt bevis på den fælles markedsføring af et produkt og en event, ingen kan være uenig i.

Nå, jeg kan vel opfylde en enkelt presseetisk regel: Spil med åbne kort, så kan læseren selv tage stilling. Så jeg vil indrømme min brist. Og tilføje, at æbler allerhelst skal være stjålet på æblerov, en teknik jeg rendyrkede i mine år på efterskole.
Næste år skal der også gerne være arrangementer i skolerne, undervisningsmateriale, information og skoleæbler. Det gastronomiske får næste år også et løft med hjælp fra fx stjernekokke, toprestauranter og gourmetopskrifter. Og hvorfor ikke prøve at få et helt DR2-tema om æbler og dansk frugt?

Asbjørn, stil dog et godt kritisk spørgs mål, som f.eks.: Hvilke risici er der? Kan succes ikke komme for hurtigt?
– Præcis her er der ingen risiko, siger Metaphors adm. direktør Knud Erik Knudsen.
– Det er jo et helt ærligt produkt. Vi sprøjter jo ikke ti gange mere i Danmark end andre steder, siger han.
Bente Frank krøller svaret en enkelt gang; hun kan godt se en risiko i det hæsblæsende og ret ukontrollerede tempo, Æblefesten er opbygget i.
– Successen kan godt være kommet lidt for hurtigt, siger Bente Frank.
– Vi skal starte på planlægningen af næste år straks efter dette års Æblefest. Det bliver nemmere, fordi vi så har set nogle ting fungere.
Økonomisk har det ikke isoleret været en gylden opgave for bureauet, mener de to. Blandt andet, fordi ideen har ført så mange arrangementer og så meget koordinering med sig. Men de tror på, at investeringen kommer godt igen.

Fotografering.
På bordet står frugtskålen med æbler, pærer, bananer. Der er også Lipton, Scwheppes, Anthon Berg. Mærkevarer. Men ingen danske æbler endnu.
Jeg får Ben te Frank til at spise et af de udenlandske æbler foran kameraet. Meget uopfindsomt.
Selv snupper jeg endnu en Fazer Mint. Og beslutter at køre ”hjælperen”s slikfyldte mave ud til hendes bedsteforældre for at stjæle friske, økologiske gulerødder.
Det lugter da lidt af æblerov.



boxe

Flere udenlandske æbler i danske maver

Ifølge Danmarks Statistik blev det danske æbleforbrug cirka fordoblet fra 1996-2001 – men uden at den danske æbleproduktion gjorde andet end at falde fra 25 til 13 procent i forhold til det samlede danske æbleforbrug.


Danskerne siger, at de godt vil købe dansk

En ny undersøgelse fra gartnerierhvervet og Wilke A/S viser også, at
* smag og friskhed er de vigtigste købsargumenter;
* godt hver tredje siger, at de køber mere dansk frugt og grønt i dag end for tre år siden;
* udbudet i butikken, der er bestemmende for forbrugerens valg af frugt og grønt; og
* 10% er villige til at betale en merpris på op til 20% for danske varer.


(logoet – ingen billedtekst)

(af æbletræer med blomster):
Gråsten-æblerne tilbage fra 1700-tallet udråbes snart som Danmarks Nationalæble. Årets høst er ikke klar endnu – men sådan ser der ud i Gråsten Slotshave i blomstringstiden. (Foto: S.G. Foto, Gråsten).