Prissætningen på telemarkedet er udtryk for, at teleselskaberne har skabt et fuldstændig uigennemskueligt marked. Derfor er det nødvendigt, at man fra politisk hold siger stop over for branchens utallige gebyrer og kreative priser, mener Forbrugerrådet. – Det er en måde at sløre, hvad telefoni-ydelser koster. Man fokuserer forbrugernes opmærksomhed på minutprisen, og så hæver man den reelle pris overfor forbrugerne, siger Martin Salamon, chefkonsulent og Forbrugerrådets teleekspert.
Han undrer sig over, at telebranchen får lov til at slippe af sted med at operere med ekstraregninger, som er gemt godt af vejen i prislisterne, selv om opkaldsafgiften mange gange ender med at blive den største udgift ved et opkald.
– Typisk er 40 procent af alle mobilopkald under 10 sekunder. Når kunderne ikke er klar over de høje opkaldsgifter, er det noget, der skæpper i selskabernes pengekasser, siger Torben Rune, adm. direktør i telekonsulentfirmaet Netplan, som blandt andet rådgiver offentlige institutioner herhjemme om teleydelser.
De senere år er minutpriserne raslet ned, mens opkaldsafgiften er kravlet i vejret, og branchen har udvidet indtjeningen med en såkaldt forsøgsopkaldsafgift. Ifølge Netplan betaler kunderne årligt omkring to milliareder kroner i opkaldsafgifter, hvoraf størstedelen betales af mobilkunderne.
– Opkaldsafgifter er en regulær pengemaskine, fordi ingen bekriger hinanden på netop det område. Derfor er der brug for et politisk indgreb, som stiller krav til prisdannelsen og sætter skub i konkurrencen, siger Torben Rune.
Videnskabsminister Helge Sander (V) har bedt telebranchen komme med et udspil til, hvordan man kan rydde op i gebyrjunglen og skabe gennemsigtighed i priserne. I den forbindelse har han specifikt peget på problemet med opkaldsafgifter.
Jyllands-Posten Erhverv side 1 + 6-7.