Mens to af verdens førende økonomer var på vej op på podiet i Amsterdam, breakede en nyhed via Twitter: Angry Birds er downloaded mere end 800 millioner gange fra diverse platforme siden de finske fugle for første gang fløj ind i en flok grise i december 2009.

– Det beviser bare, at moderne mennesker hellere vil underholdes med spil, end se mainstream-tv eller blive klogere, lød en af kommentarerne i the Grand Ballroom i hotel Okura, hvor SAS Institute inviterede til Premier Business Leadership Series-konference.

En deprimerende tanke i lyset af, at Dambisa Moyo, PHD. fra Oxford og Gerard Lyons, cheføkonom fra Standard Chartered, jo ikke just skulle tale om vrede fugle og menneskets iboende trang til at flygte ind i fiktive universer. I stedet var emnet den globale økonomi og mulige vækstcentre.

Og dog. Begge økonomer var nemlig enige om, at Europa og USA selv bærer ansvaret for den nuværende krise, og at enhver snak om, at kineserne og inderne er de skyldige, fordi de arbejder billigere, er det rene vrøvl. Dambisa Moyo gik så vidt som at sige, at ”Vesten stort set altid udpeger alle andre som skurke, når vi selv er så elendige til initiere politikker, der kan bringe os ud krisen.”

Og hun fortsatte usentimentalt:

­– Sidst vi havde en krise, der minder om den nuværende, var i 30’erne, og USA slap kun nådigt ud af den, fordi 2. Verdenskrig brød ud, og man var i stand til at tjene penge på de arbejdspladser, krigen forærede USA.

Hun fortsatte med at sige, at moderne økonomer er enige om, at det er produktiviteten i samfundene, der driver væksten, ikke noget som helst andet. Hippet var til de politikere, der dels strammer alle møtrikker og skruer i økonomierne, og dels hævder, at det er EU-landenes gældsproblemerne, der forhindrer dem i at tænke anderledes.

Gerard Lyons var enig med Moyo:

– Gældproblemerne i Euro-landene har intet med sagen at gøre. Det er den manglende vækst. Og hverken Kina eller Indien er ansvarlige for manglende vækst. Faktisk er klodens økonomier samlet set vokset trofast år efter år gennem krisen, og det er bl.a. Kina, der er lokomotivet.

Til gengæld var de også enige om, at virksomhederne i Vesten overhovedet ikke er på spanden. Kapital har aldrig været billigere, og hvis man griber mulighederne i vækstcentrene, har modige og innovative virksomheder alle de muligheder, de kunne ønske sig for at vokse.

De fleste i salen tænkte Asien, når de tænkte på uudnyttede muligheder, men også her overraskede begge økonomer. De pegede på Afrika som det kontinent med mest potentiale netop nu. I øvrigt med en henvisning til den seneste IMF-rapport.

– Kineserne ved det. De investerer tungt i Afrika. Fx finder vi verdens største forsyning af uudnyttet landsbrugsland i Afrika. Det er bl.a. her, potentialet for vækst ligger, lød det fra Moyo, der i øvrigt blev sekunderet af Lyons:

– Kineserne køber også rigtig mange virksomheder op i Italien og Spanien i øjeblikket. Det er tid til at investere, når alle konkurrenterne holder sig tilbage. Og i øvrigt er de også på vej ind i Storbritannien. Interessant, ikke?

Klynkerne fik ikke megen medløb af de to økonomer.

– Det er en interessant kendsgerning, at hvis alle mellemstore virksomheder i Europa ansatte bare én eneste arbejdsløs, ville arbejdsløsheden forsvinde, og vi ville se en betragtelig efterspørgsel af produkter, sluttede Gerard Lyons.

Det er med andre ord det manglende mod i Europa og USA, der er vores værste fjende. Måske skulle vi opfinde flere versioner af de vrede fugle, vi kunne smide efter hinanden? Det er trods alt en slags innovation, når vi nu ikke har modet til at kigge ud mod de muligheder, der eksisterer på andre kontinenter?