”For lidt sol øger risiko for kræft.” Forsiden af Berlingske Tidende mandag den 2. april.
Egentlig vidste de fleste af os formentlig godt, at solen giver D-vitamin, og at solens stråler derfor også har gavnlig effekt. Alligevel har de seneste års massive kampagner fra sundhedsorganisationer og myndigheder nok fået mange af os til at stræbe imod helt at undgå solen. Nu viser det sig, at nok er for meget sol skadelig, men det er også skadeligt og direkte kræftfremkaldende, hvis man får for lidt sol.
Som borger er det utilfredsstillende, når myndigheder, eksperter og sundhedsorganisationer sammen med medier arbejder for en bestemt holdningspåvirkning, især når det efterfølgende viser sig, at virkeligheden er mere nuanceret end som så. I værst e tilfælde er befolkningen måske påduttet en forkert livsstil, og derfor er det afgørende, at holdningspåvirkende analyser og undersøgelser udsættes for et kompetent redaktionelt filter, inden de skarptskårne konklusioner slippes ud til offentligheden.
Denne sag er et glimrende eksempel på, at man lige når at få ændret sin adfærd efter kraftig holdningspåvirkning med et skridt til venstre, hvorefter nye oplysninger dikterer, at man skal tage et skridt til højre. Journalistikkens opgave er at agere den kritiske formidler af alle virksomheders, myndigheders og organisationers budskaber – også selvom de bruger undersøgelser og analyser til at få budskaberne til at glide lettere ned hos journalisterne.
Og når de bruger undersøgelser, er det selvfølgelig fordi, det virker. En undersøgelse med et videnskabeligt præg og én eller flere eksperter, der taler, fremkalder sjældent ret mange kritiske spørgsmål.
Det er ikke kun medierne, som har noget på spil. Også myndigheder og sundhedsorganisationer sætter troværdighede n på højkant, når befolkningen opdager, at tingene alligevel ikke forholder sig så sort og hvidt, som det ellers i første omgang var fremstillet. Man mister tilliden til, at man kan stole på de henstillinger og anbefalinger, der fremsættes, og som medierne videreformidler. Oplysningen om solens positive egenskaber er i så skærende kontrast til hidtidige diktater, at det går ud over troværdigheden af den offentlige oplysningsindsats generelt.
I det aktuelle tilfælde blev det altså Berlingske Tidende, der først behandlede dilemmaet mellem for lidt eller for meget sol på fremragende journalistisk vis. At finde denne balance er en sjælden journalistisk disciplin, for indimellem synes mediernes hang til opsigtsvækkende skrækhistorier – at bedrive bekymringsjournalistik – at være større end at give læserne og seerne en grundig indsigt i problemstillingen, herunder især redskaber og information til at kunne tackle problemerne.

Her synes medierne, eksperter, myndigheder og organisationer at have samme interesse, for bekymringsjournalistikken lever i bedste velgående. Her er lige en række overskrifter fra de seneste ugers aviser.
”Slap nu lidt af! Dit barn risikerer at blive stresset,” advarer 24timer, der på basis af en undersøgelse og ekspertudsagn fortæller, at op mod hvert femte barn er i farezonen for at blive stresset – hovedsageligt fordi forældrene har travlt.
”Vil du redde Danmark?” spørger Nyhedsavisen, som dermed pirker til en anden del af vores dårlige samvittighed i relation til klimatruslen. Vi skal skrue ned for varmen, tage mobilladeren ud af stikket, når den ikke bruges, bruge smørrebrødspapir i stedet for staniol, udskifte elpærer, købe dansk frugt og grønt osv.
”Hver ottende pige har forsøgt selvmord,” fortæller dato på basis af en undersøgelse, som kan virke ganske foruroligende på forældre med teenagedøtre og sætte spørgsmålstegn ved, om vi nu er gode nok som forældre.
”Ups. Forår er højsæson for gør-det-selv ulykker”. 24timers forsidehenvisning er ikke så dramatisk som overskriften inde i avisen ”Det er farligt at gøre have og hus forårsklar”. Advarslen er klar – din adfærd med vinkelsliberen, stigen eller håndsaven er formentlig livsfarlig for dig, så der er god grund til at være bekymret.
Herudover er der de tilbagevendende og stærkt samvittighedspåvirkende historier om vores vægt og kostvaner, manglende motion og meget andet. En historie i Fyens Stiftstidende ”Danskerne lyver om deres kost” illustrerer på udmærket vis, at vi har knaldende dårlig samvittighed over ikke at have ressourcer til at gøre alt det, vi bør gøre. En undersøgelse viser, at en fjerdedel af alle adspurgte melder om et så lavt indtag af mad, at det er usandsynligt.
Måske er vi tæt på kvalmegrænsen og er ved at blive immune for skræmmebudskaberne. I hvert fald dokumenterede Jyllands-Posten for nylig i artiklen ”Danskere ser stort på kostråd”, at bombardementet er blevet så massivt, at 40 procent af befolkningen ikke ønsker yderligere information om sund kost. Budskabet om de otte kostråd er sevet ind, og danskerne ser stort på dem. M åske er borgerne blevet så tæppebombet med skrækhistorier om, hvor galt det kan gå, hvis ikke vi ændrer vores måde at leve livet på, at det er ved at miste sin effekt. Vi orker det simpelthen ikke mere, og vi orker slet ikke, når nye undersøgelser senere viser det modsatte af det, vi hidtil har hørt. Så måske er det på tide, at der findes andre måder at påvirke borgernes adfærd end at opskræmme dem.
Er medier og journalister gode nok til at gå kritisk op mod undersøgelser og analyser, eller har du interessante eksempler på det modsatte, er der mulighed for at debattere det på min blog HYPERLINK “http://www.hoivang.blogspot.com” www.hoivang.blogspot.com, hvor man kan finde mange flere eksempler på historier og artikler med masser af bekymringer.

Citat:
Måske er vi tæt på kvalmegrænsen og er ved at blive immune for skræmmebudskaberne.