Fra opdelt og ledelsestung til mere moderne og dynamisk medievirksomhed. Sådan lyder mantraet i Det Berlingske Officin, der går store forandringer i møde. Forandringer der falder sammen med indflytningen i det renoverede og moderniserede hovedsæde i Pilestræde.
Der er skrevet et forandrings-charter, der skal være omdrejningspunkt i Berlingskes kommende proces, og det byder på indtil flere nye boller på suppen.
Huset får blandt andet et nyt fælles nyhedsrum og hjerte, hvor både Berlingske Tidende, Urban, B.T, ErhvervsBladet og Berlingske Nyhedsmagasin, ligesom blandt andet b.t.dk og berlingske.dk skal holde til.
De forskellige titler vil fortsat eksistere, men der skal i langt højere grad deles historier på tværs af platforme.
– Det er ikke fuldstændigt begavet, at vores historier skal et smut forbi Ritzau, før vi deler dem, siger koncernchef for Det Berlingske Officin, Lisbeth Knudsen.
Ingen faste pladser
Når journalisterne vender tilbage til deres tidligere rammer, vil de ikke nødvendigvis være kendte. Der bliver nemlig indført free seating eller på Dansk ingen faste pladser. Den enkeltes arbejdsstation vil være defineret af, hvad og hvilken historie den enkelte arbejder med, og derfor afhængig af, hvem det vil være aktuelt at arbejde sammen med. Journalisterne vil i netværkskontorets ånd blive udstyret med bærbare computere og mobiltelefoner.
Endnu et vigtigt opgør med tidligere tiders måde at arbejde på er, at diverse titler i mediehuset fremover vil komme til verden i en layoutstyret produktion. Journalisterne skal altså skrive deres artikler direkte ind i layoutet, og de redigerendes funktion vil mere tage form af en coachende rolle.
Ifølge Lisbeth Knudsen vil der desuden blive etableret fælles digitale satsninger på tværs af de forskellige medier, som sammen med en ”Web first”-strategi skal være med til at sikre det optimale udbytte af de journalistiske kræfter i en brydningstid.
– Jeg er hamrende træt af elendigheds-teorien, som bliver lagt ned over kvaliteten af dansk journalistik. Den er det rene nonsens, for der produceres masser af kvalitetsjournalistik. Det er problematisk, at kritikerne bruger fortidens målebånd til at vurdere nutidens journalistik, siger Lisbeth Knudsen.
sm