Et risikabelt eksperimentUge 16 var oprydningens uge i Berlingske-koncernen, hvor de sidste nødvendige og ubehagelige ting blev gjort, og grunden til den fremtidige opbygning blev lagt. Sådan ser Det Berlingske Officins ledelse på den turbulente uge, hvor blandt andet chefredaktionen på Berlingske Tidende blev udskiftet, 350 bebudede stillingsnedlæggelser blev rykket frem, gratisavisen dato lukket, og Erhvervsbladet lagt ind under Berlingske Tidendes erhvervsredaktion, som Berlingske Nyhedsmagasin allerede tidligere er blevet knyttet direkte til.
Ud over redaktørskiftet har omlægningen på erhvervsområdet vakt særlig opmærksomhed. For selvom omlægningerne kommer i forbindelse med en sparerunde, og ejeren, den internationale mediegigant Meco m, med mediemogulen David Montgomery i spidsen, har fremsat krav om færre redaktioner og selskaber, har Berlingskes ledelse også en reel tro på, at det er muligt at skabe synergi ved at samle de tre erhvervsbrands, Berlingske Business, Berlingske Nyhedsmagasin og Erhvervsbladet i en fælles redaktion og oven i købet også indlemme netdelen, business.dk, som i sig selv stiller krav om særlige journalistiske færdigheder. Et eksperiment inden for medieverdenen, som er på niveau med Nordjyske Mediers konvergensforsøg og DR´s etablering af fælles intern nyhedsdesk og redaktioner på tværs af medieplatforme.

Unikke erhvervsbrands

Alene mediernes forskellige profil viser, at der er tale om unikke erhvervsbrands med hver sin målgruppe:
Berlingske Business og netdelen, business.dk, (som er en selvstændig redaktion, men formentlig fremover også skal indgå i den fælles erhvervsredaktion) er mainstream og både nyheder, perspektiv og indsigt. Der skal være noget for alle, på en kontant og ikke for indforstået måde. I ndholdet skal appellere til både direktøren, den selvstændige og også gerne lønmodtageren. Og så skal der dagligt være en skarp styring af net contra print.
Erhvervsbladet er udviklet til ”værkstøjskassen” for de små og mellemstore virksomheder. Ejeren/lederen af den lille eller mellemstore virksomhed og iværksætteren er målgruppen. Læserne hentes især vest for Storebælt. Fornyligt omlagt til betalingsavis.
Berlingske Nyhedsmagasin er det eksklusive, glittede og dyre tilbud til det professionelle erhvervssegment, rådgiverne, konsulenterne, topcheferne og alle dem, der gerne vil være det. Her skal stå noget, som ikke står nogen andre steder i erhvervspressen. ”Mennesker skaber resultater ”, hedder det, og ”corporate governance” er et nøgleord.
Berlingske Nyhedsmagasin har været en del af den fælles erhvervsredaktion, Berlingske Business, siden årsskiftet, og magasinet har på samme tidspunkt fået pålagt at kunne præstere et afkast på ca. 10 pct. om et år. Hvad der sker, hvis ikke det lykkes, er der ikke udtalt noget om, men erhvervsredaktør Finn Mortensen, Berlingske Business, der også er ansvarlig for Berlingskes Nyhedsmagasin karakteriserer det som en teoretisk situation. Finn Mortensen kalder både sammenlægningen og overskudskravet for en kæmpe udfordring, men er overbevist om, at det lykkes både at lave noget, folk vil købe, og nå det økonomiske mål:
– Vi øver os i at være fælles om at levere til to brands. Hver morgen holder vi fællesredaktionsmøder. Fordelen er, at vi kan samle viden på tværs og diskutere, hvor de enkelte historier hører hjemme, og hvordan de vinkles. Vi bruger også bevidst muligheden for i dagens avis at sætte fokus på en solohistorie fra magasinet, siger Finn Mortensen, der ikke har oplevet, at læsere af magasinet har følt sig snydt af, at en solohistorie også kører i Business.
– Men vi kan også kun lykkes, hvis vi er meget bevidste om, hvilke typer historier, der hører til hvor. Nyhedsmagasinet skal være præget af de store trend- og strategihistorier og erhvervsportrætter og må under ingen omstændigheder give indtryk af genbrug. For at sikre det har vi valgt, at en kerne af journalister kun skriver til nyhedsmagasinet. Det er i øjeblikket to til tre stykker. Yderligere fem til seks stykker skriver til både den daglige erhvervssektion og nyhedsmagasinet.

Ikke bare strække elastikken

Jesper Thermansen, der er tillidsrepræsentant for de journalistiske medarbejdere på Berlingske Tidende, håber oprigtigt på, at modellen med en fælles redaktion, der producerer til et eller flere meget forskellige – og delvist konkurrerende – medier, virker.
– Det er for tidligt at konkludere i forhold til Berlingske Nyhedsmagasin. Men det ville være lykkeligt, hvis vi kan få det til at fungere, uden det går ud over kvaliteten af de journalistiske produkter, som skal bruges i henholdsvis Berlingske som i nyhedsmagasinet, siger Jesper Thermansen.
Men han kan ikke skjule sin dybe bekymring ved det, han kalder ’et risikabelt eksperiment’.
Helt grundlæggende ser han en betydelig fare ved at forsøge at skabe sig stordriftsfordele ved at skabe fælles redaktioner, der står for grundresearchen, som danner udgangspunkt for indslag eller artikler i de enkelte medier.
– Det virker umiddelbart besnærende: ”Så venner, nu kører vi bare på i den helt store stil, fælles research, fælles kildedatabase osv.”. Men det kan altså ikke nytte, at man tror, man bare kan strække elastikken i det uendelige.
Princippet med fælles nyhedsdisk og fælles grundresearch er indført i DR. Jesper Thermansen synes, det afspejler sig i DR’s sendeflade og på de forskellige medieplatforme:
– I løbet af en dag kommer det til at smage for meget af genbrug. Den samme nyhed får et lille tvist og så heller ikke mere. Det bliver kedeligt. Jeg vil ikke afvise, at man kan lave synergi på denne facon, men der skal altså være plads til den selvstændige grundresearch, som kommer et medie eller en platform til gode. Ellers forsvinder særpræget
Ambitionerne for Berlingskes erhvervsredaktion rækker dog videre end at have magasinet under sine vinger. Planen er, at o gså Erhvervsbladet og netredaktionen for business.dk skal indgå i fællesredaktionen. Resultatet er en erhvervsredaktion på formentlig tæt ved 60 redaktionelle medarbejdere. Det tangerer Børsens redaktionelle stab og er næsten dobbelt så mange, som på JP Erhverv. Forhandlingerne om den nye organisering foregår netop i disse dage, så præcist, hvordan og hvornår brikkerne falder på plads er endnu uafklaret.
Faren for profilgrød
Finn Mortensen ser perspektiver i at bruge Berlingske Nyhedsmagasins model i forhold til både Erhvervsbladet og nettet.
I forhold til i hvert fald Erhvervsbladet, men muligvis også business.dk, handler det også om at have en kerne af journalister, som udelukkende er dedikerede til det ene medie. Antallet der kun leverer til Erhvervsbladet skal nok være noget større end til magasinet, men princippet er det samme, siger Finn Mortensen. Han anerkender, at der med fællesredaktioner er en risiko for, at de enkelte brand udvandes, at det hele risikerer at blive til en anonym ”profilgrød”.
– Det er en helt relevant bekymring, som vi også er meget opmærksomme på. Den ene del af løsningen er det større eller mindre korps af ”kerne”-skribenter og -redaktører, hvis fokus udelukkende er på brandet. Den anden er et meget stærkt ledelsesfokus på, hvor historierne skal hen, og hvordan de vinkles, siger Finn Mortensen, der mener, dette organisatorisk kan løses på flere måder, og at løsningen ikke behøver at være den samme fra medie til medie.
– Til gengæld gælder det om at tænke strategisk rigtigt allerede nu, for om et år flytter Berlingskes erhvervsredaktion fra de midlertidige lokaler i Titangade på Nørrebro tilbage til Pilestræde i Københavns centrum. Til den tid er det vigtigt, at de permanente lokaler er indrettet på den rigtige måde.
Finn Mortensen er dog under alle omstændigheder sikker på, at flermedialitet er en nødvendighed for at få succes i fremtiden.

I Montgomery’s ånd

Professor i journalistik ved RUC, Jørgen Poulsen, er enig og parat til at give eksperimentet en chance:
– I princi ppet er det fremtiden at skære konvergenskagen på denne måde. Om det lykkes i praksis for Berlingskes erhvervsredaktion er en anden sag, som jeg ikke vil spå om. Men det er den redaktion i det Berlingske Hus, hvor man har tænkt mest på tværs.
Han støttes af Troels Mylenberg, Centerleder ved Syddansk Universitet, som mener, at ideen om en fællesredaktion, der leverer til forskellige medier, er fuldstændig i Montgomery’s ånd:
– Man samler de journalistiske kræfter og udnytter dermed ressourcerne optimalt. Faktisk kunne en sådan satsning lanceres som en offensiv strategi, hvis det altså ikke foregik som led i en sparerunde. I den situation er det nok lidt sværere at virke offensiv.
Selv om journalisterne sidder i en fælles redaktion, kan der ifølge Jørgen Poulsen godt laves en arbejdsdeling, som betyder, at det enkelte produkt bevarer sin specialisering og sit særpræg.
– Der bør fortsat være en arbejdsdeling inden for fællesredaktionens ramme, som betyder, at en gruppe journalister har hovedansvaret for et af pr odukterne. Tilsvarende gør sig for eksempel gældende på DR’s Christiansborg-redaktion, hvor nogle medarbejdere primært leverer til radio og andre primært til tv.
Troels Mylenberg kan godt se faren ved, at en sådan organisering kan gå ud over et brand eller to, fordi man så at sige er i familie med sine konkurrenter:
– At kunne sidde sammen, udføre fælles grundresearch og levere til vidt forskellige brands kræver meget effektiv ledelse og dygtig medarbejderpleje. Der skal opbygges et konkurrentbillede, som retter sig udad og ikke indad. I Berlingske Business’ tilfælde skal der opbygges et konkurrentbillede, som hedder Børsen og JP Erhverv. Derudover skal du have nogle mennesker i et sekretariat, der forstår brandingen af det enkelte produkt ned til mindste detalje, og endelig skal alle medarbejdere være med på ideen, siger Troels Mylenberg, der mener, at netop Berlingske Tidende Business burde have styrken til at kaste sig ud i et sådant eksperiment.
Berlingskes ledelse har ikke endeligt besluttet, hvordan og hvor meget, Erhvervsbladet skal integreres med erhvervsredaktionen. I givet fald bliver processen ikke helt så nem, som med nyhedsmagasinet, der for eksempel delte overenskomst med Berlingske Tidende. Erhvervsbladet har ikke samme overenskomst:
– Vi kan ikke have kolleger på samme redaktion, som ikke har samme vilkår. Derfor ligger der et forarbejde og venter der, siger Jesper Thermansen. Organisationsfolkene vil heller ikke acceptere, at medarbejdere på Berlingske skal afskediges for at give plads til Erhvervsbladets medarbejdere:
– Vi kan ikke sige ’goddag’ i den ene ende og ’farvel’ i den anden. Der må ske en tilsvarende reduktion i deres redaktion, som der skal ske i vores. Ellers hænger det ikke sammen, siger Jesper Thermansen. Hverdagen kan derfor hurtigt melde sig for det storstilede medieeksperiment.
– Det er en helt relevant bekymring , som vi også er meget opmærksomme på. Den ene del af løsningen er det større eller mindre korps af ”kerne”-skribenter og -redaktører, hvis fokus udelukkende er på brandet. Den anden er et meget stærkt ledelsesfokus på, hvor historierne skal hen, og hvordan de vinkles.

Citater:
Det virker umiddelbart besnærende: ”Så venner, nu kører vi bare på i den helt store stil, fælles research, fælles kildedatabase osv.”. Men det kan altså ikke nytte, at man tror, man bare kan strække elastikken i det uendelige.
Jesper Thermansen, tillidsreprsæentant, Berlingske Tidende

At kunne sidde sammen, udføre fælles grundresearch og levere til vidt forskellige brands kræver meget effektiv ledelse og dygtig medarbejderpleje. Der skal opbygges et konkurrentbillede, som retter sig udad og ikke indad.
Troels Mylenberg, centerleder, Syddansk Universitet