Rubert Murdoch genoplivede for nylig diskussionen om gratis nyheder på nettet, da han lancerede planen om at tage betaling for flere af News Corp.’s netaviser på baggrund af, at Wall Street Journal netop giver overskud via onlineabonnementer.
Det fik i Danmark Lisbeth Knudsen fra Berlingske Media og JP/Politikens Lars Munch til at lufte tanken om, at nyheder på nettet fremover vil koste brugerne penge.
De understregede imidlertid, at der ikke var tale om at kræve betaling for ”generelle” nyheder.
Her er konkurrencen med gratis nyhedstjenester som dr.dk, radioaviserne, tv-nyheder, tekst-tv, gratisaviser, blogsamlinger, Google News et cetera så stor, at det end ikke er en diskussion værd.
Tanken er derimod, at man kan lave forretning på at tage betaling for nichenyheder, altså unikke nyheder, som man ikke finder andre steder.
Til Berlingske Business fortalte Lisbeth Knudsen, hvordan hun forestiller sig at kræve penge fra netbrugerne:
– Generelle nyheder er nok så almindelige, at folk ikke vil betale for dem, men specielle services vil nok være en mulighed. For eksempel muligheden for at læse anmeldelsen af en stor koncert et kvarter efter, at den er slut, sagde Lisbeth Knudsen.
Det kræver kun en
Hendes eksempel er ikke stærkt. Det ville være utrolig let at konkurrere med danske koncertanmeldelser. Der skal blot være et menneske, der lancerer koncertanmeldelser.dk, hvor bagmanden ikke alene selv anmelder koncerten, men desuden inviterer alle besøgende til at bidrage med deres anmeldelser.
Derudover er der i forvejen en lang række musiksider, blogs, sociale netværkssider og fansider, der er fyldt med danske koncertanmeldelser, endda i en kvalitet, som ofte matcher de Berlingske anmelderes.
Et andet eksempel fra Lisbeth Knudsen er ideen om særlige ”infopakker” om eksempelvis skattereformen eller klimaproblematikken.
Det synes dog tvivlsomt om Berlingske dels kan finde danskerne nok, der er villige til at betale for sådanne pakker, og dels om koncernens journalister er i stand til at producere indhold på de områder, der er unikt nok til at være betalingsværdigt.
Sidstnævnte er overordnet mediehusenes problem. De ikke har den mængde af unikt stof, det kræver at holde gang i et betalingsbaseret site – og sådan ser det stort set ud i hele det danske medielandskab.
Langt mellem snapsene
Det er yderst vanskeligt at finde gode eksempler på en vellykket forrentningsmodel baseret på betalingsnyheder. De fleste af dem, der har forsøgt sig, er med tiden skiftet over til gratismodellen, herunder borsen.dk, berlingske.dk og ingeniøren.dk.
Børsen tager dog betaling for artikelarkivet, hvilket de øvrige aviser gør gennem Infomedia.
To medier der ofte nævnes som gode eksempler på betalingssites herhjemme, er mediawatch.dk og altinget.dk.
Men Mediawatch, der kom ud af 2008 med et minus på næsten tre millioner kroner, kan vel næppe kaldes en god forretning.
Hvordan Altinget.dk klarer sig som betalingsside, er svært at sige, men indtil udgangen af 2008 supplerede sitet blandt andet indkomsten med en leveringsaftale til TV 2.
Et stofområde, der kunne virke nicheagtigt nok til at have en betalingsvillig brugerskare, er computerområdet.
I Danmark er computerworld.dk en af de stærkeste aktører. Her siger redaktionschef Jens Møller Nielsen i en artikel til Danske Specialmediers Magasin:
”På Computerworld har vi en så købestærk målgruppe (ledere der investerer i it), at vores fokus i højere grad er på at dokumentere vores stærke målgruppe, for derigennem at kunne opretholde høje priser for annoncer og andre kommercielle produkter rettet mod målgruppen. Men det kan da sagtens tænkes, at vi med tiden også vil afsøge modeller for brugerbetaling a la modellerne fra Altinget og Mediawatch”.
Betaling lig udmelding
Men der er nok en grund til, at Computerworld indtil videre holder sig fra at satse på artikelbetaling. Dels kæmper sitet i Danmark med en række gratis sider som eksempelvis comon.dk, og dels kan meget af Computerworlds stof læses på udenlandske computersites, der også har fokus på blandt andet Microsoft, Google og Pirate Bay.
Man vil derfor unægtelig let komme til at løbe panden mod muren, hvis satses på brugerbetaling – nichestof eller ej.
Nichen risikerer at blive for bred til, at man kan sidde alene med den (kultur, sport, erhverv). Den bliver for global, og man må konkurrere med lignende udenlandske sites (it, film, biler), eller også er nichen så smal, at der simpelthen ikke er interesserede nok til, at det kan løbe rundt, som betalingssite. Det sidste bliver ofte tilfældet i et så begrænset sprogområde som Danmark (squaredance, irsk porno, petanque).
Når alt er sagt, skal medierne desuden huske på, at hvis de sætter en betalingsmur op, risikerer de, med forfatter og journalist Søren Storm Hansens ord, ”
at melde sig ud af samfundet”.
Forstået sådan at informationsstrømmen i dag i stigende grad flyder via links. Hvorfor en betalingsside uhensigtsmæssigt løsriver sig selv fra strømmen af artikeludvekslingen via mails, Facebook, Google News etc.
Det medfører, at historierne ikke kommer rundt, og de mister relevans. Det er helt basalt internettets natur, at åbenhed og gavmildhed vinder over lukkethed og grådighed. Link til verden og verden linker til dig.