Somme tider kan det være mere end gennemsnitligt irriterende at klikke sig ind på nyhedsmedier på nettet.
Tag nu – bare som et eksempel – Jyllands-Posten. Klik-klik. Og lige pludselig bliver man mødt af et grønt ”JP Login”. Ingen adgang til at søge på artikler eller til at læse printavisen på skærmen, med mindre man er abonnent på den trykte udgave, forstås.
Samme ballade på eksempelvis Berlingske, Børsen og Politiken – i forskellige varianter dog.
På en lang række danske avisers hjemmesider må man altså – for at søge nyhedsartikler via arkiv, læse e-avisen og få adgang til forskellige andre elementer – være fast abonne nt eller betale en særskilt pris pr. dag, måned, halvår osv.
Nu ser det imidlertid ud til at betalingsmurene omkring mediehusenes net-nyheder er ved at smuldre til fordel for åbne – annoncefinansierede – nyhedssider. I hvert fald i USA.
Men kan murene blive ved at holde i Danmark?

Først var det hot…

Det var midt i 90’erne, at alskens medier verden over kastede sig ud i web-livets velsignelser. Her var en helt ny kanal, mulighed for nye læsere – et hav af perspektiver.
Mange steder opstod sågar særlige sites, som f.eks. Slate.com og Salon.com i USA. Sites, som slog sig op på at være ”rene” web-nyhedsmedier – altså ikke opstået på baggrund af en trykt moder-avis – og i disse mediers daværende optik ville læserne naturligvis betale for den fremragende journalistik, der her kunne hentes.
Det ville de også. I hvert fald i starten.
Tilsvarende smækkede en række etablerede nyhedsmedier verden over hængelåsen på for en del af indholdet på deres sites. I forskellige varianter ganske vist.
Bag beslutninger ne lå i reglen en klar tro på, at folk ville betale for at få nyhederne på nettet. Og naturligvis for de etablerede mediehuses vedkommende et ønske om at beskytte printversionerne – for hvis man gav alt, hvad man havde, gratis væk på nettet, var der jo ikke megen fremtid i at betale for et trykt blad i hånden.

…og så var det not…

Men siden er en hel del mure faldet – nogle mere højlydt end andre, naturligvis, men tendensen ser ud til at være for opadgående – i hvert fald i USA.
Senest lod således det velansete magasin The Economist, kort før sommerferien i år betalingsmurene falde omkring stort set alt nyhedsindholdet på deres website – efter at have taget betaling for store dele af stoffet gennem de seneste 10 år.
Pris-strukturen var blevet for kompliceret, hed det, og desuden begrænsede det – ikke så overraskende – trafikken på sitet, sagde magasinet.
Efterfølgende kunne The Economist så fortælle, at antallet af unikke besøgende på sitet i juni – efter at gratis-princippet var indført igen – var 12 pct. højere end foregående juni.
I juli fulgte CNN trop og åbnede for gratis adgang til deres pay-to-play Pipeline Video News, og i øjeblikket rumler rygterne højere end myldretidstrafikken på Manhattan om, at selv hæderkronede medier som Wall Street Journal og New York Times kan være på vej til også at lade betalingsmurene falde på deres websites.

En balancegang

Det burde jo ellers være indlysende, hvorfor det er fristende at tage penge for net-nyhederne.
Dels giver det naturligvis indtægter. Samtidig bidrager det til at mindske kannibaliseringen af egen printversion – og endelig er der en del der mener, at det styrker salget af online-annoncer, hvis man kan fortælle annoncørerne, hvem de glade, betalende besøgende på sitet er. En eksklusiv, mål- og identificerbar skare, set med annoncørbriller.
Problemet er bare, at den ikke rigtig holder, for hvad så med trafikken? Og annoncørerne?
For når alt kommer til at, så går de fleste annoncører som regel efter trafik og omsætning, så deres annoncer bliver eksponeret og varerne kan blive langet over disken.

Money, money…

Set med mediehusets øjne er der så bare lige det, at selv om online-abonnementer nok genererer indtægter, så ses den annoncefinansierede onlinemodel som ikke bare bedre, men markant bedre. Ikke kun fordi den er mere fleksibel – men også fordi eksperter i dag vurderer, at det er dér, pengene ligger.
En del af forklaringen på hvorfor tendensen med at lade murene falde og erstatte af flere onlineannoncer kunne måske også findes i de seneste amerikanske vurderinger af online-annoncemarkedet over for print-annoncemarkedet.
Online-annoncemarkedet i USA er vokset fra 6 mia. dollar i 2002 til omkring 16 mia. dollar sidste år – og vil ifølge PricewaterhouseCoopers ramme de 35 mia. dollar om bare fire år.
Til sammenligning voksede markedet for magasin-printannoncer fra 11 mia. dollar i 2002 til omkring 13 mia. dollar sidste år. Om fire år vurderes det at ligge på 16 mia. dollar..
En talrække, der umuligt kan undgå at virke overbevisende – selv ikke på de mest forbenede nyhedsudbydere, der med de journalistisk set politisk korrekte solbriller på helst vil undgå at rode stygge kommercielle dimensioner ind i nyhedsstrømmen.

Holder fast i betalingen

I Danmark har gratisaviserne nappet en del af dagsordenen – og en hel del læsere i tilgift – i det seneste års tid. På Nyhedsavisen må man f.eks. godt læse den elektroniske avis på nettet uden at betale. Og også søge i arkiverne – omvendt så er papirudgaven jo også gratis her…
Men umiddelbart er der ikke meget, der tyder på dansk revolution.
Det mener Christian Peytz, der er formand for Foreningen af Danske Internet Medier, FDIM.
Han ser i hvert fald ikke her og nu markante ændringer foran sig i de store mediehuse.
– Det er markedskræfterne, der styrer udviklingen, og nettets omkostningsstruktur er nu engang sådan indrettet, at reklamedelen kan finansiere endog rigtig store mængder nyhedsstof. Og hvis du kigger på de store aviser, kan du også se, at der er blevet oprustet rigtig meget på online-redaktionerne i det seneste par år, siger han.

Lille tilbagetog fra Berlingske

Det eneste sted, der inden for en overskuelig årrække ellers har været noget, der kunne minde om en falden mur, har været i det Berlingske hus.
Her byggede man for nogle år siden netop muren op og lukkede for gratisternes adgang til ”the full story”. Men for omkring et års tid siden faldt tantens mure omkring det daglige nyhedsstof igen.
Og når man ser på de store aviser i dag, er det typiske billede, at der er gratis adgang til den daglige nyhedsstrøm, mens andre features på sitet kan være reserveret abonnenter og andre betalende gæster.
– Den model tror jeg ikke umiddelbart står for fald. For den giver god mening i den forstand, at trafikken og dermed annoncørerne tiltrækkes, hvis siderne er åbne. Samtidig giver det mening at beskytte sin printavis og f.eks. baggrundsstof, originale artikler fra printudgaven, særlige analyser osv. med betaling. På den måde holder mediehusene deres produkter adskilt, siger Christia n Peytz.
Men hvis han endelig skal nævne et medie, der måske kunne tænkes at blive sat under pres, vil det være Berlingske Nyhedsmagasin.
– Hvis man ser på medietypen, så kan den nye åbne stil fra The Economist’s side måske nok presse BNY lidt. Bladet fremstår i forvejen som et forholdsvis lukket medie, men jeg kunne da godt forestille mig, at det vil blive mere åbent på et tidspunkt, siger Christian Peytz.
Undersøgelser (ganske vist amerikanske) viser, at netop net-nyheder er noget af det, vi forbrugere lige præcis ikke har lyst til at betale for.
Senest en undersøgelse refereret i marketing-mediet Advertising Age, som viser, at kun 4 pct. af de adspurgte respondenter mellem 18 og 64 år havde betalt for at få nyheder på nettet. En tilsvarende procentdel gjaldt sportsnyheder og slægtsforskning. I toppen ligger spil, dating-services og ”voksen-underholdning, som det med en diplomatisk vending kaldes.
sit