Sms-konkurrencer, der indprenter navnet på et givent produkt via konkurrencens spørgsmål og svar. Tøjmærker, der placeres strategisk i spiluniverser på nettet og indgår som en naturlig del af spillet. Reklamefilm, der forklædes som sjove amatøroptagelser og sendes rundt mellem venner på nettet, hvor det er svært at se, hvem der er den oprindelige afsender af filmen.
Eksemplerne er mange, og nu vil Forbrugerstyrelsen skærpe børnenes evne til at gennemskue de mange reklamer.
– Nye medier har skabt nye platform for nye typer af reklamer. Som storforbrugere af de nye medier er børn og unge særligt eksponeret for denne type markedsføring. Men børn og unge mangler ofte kritisk sans og analytiske færdigheder til at gennemskue producenternes forsøg på at lokke dem til at købe deres produkter, skriver styrelsen bl.a. i en pressemeddelelse.
Forbrugerstyrelsen har derfor lavet seks gode råd, der kan hjælpe forældrene til at snakke med deres børn om markedsføring på de nye medier, så børnene kan udvikle deres kritiske sans og blive bevidste forbrugere.
De seks råd lyder:
– Hold dig orienteret om hvilke børneprodukter eller usunde madvarer/slik, der markedsføres f.eks. på dit barns yndlings-webside eller favoritblad.
– Snak med barnet om, hvor han/hun møder reklamer – på mobilen, på internettet, på tv etc.
– Se tv eller surf på nettet sammen med dit barn og snak om reklamer, og hvad de vil sælge.
– Tal med dit barn om hvor det støder på skjulte reklamer (som f.eks. placering af produkter), eksempelvis i spil, på film og i børne-tv. Prøv at finde nogle eksempler fra barnets hverdag.
– Tal med barnet om, hvad han/hun bruger sine lommepenge på, og om han/hun lader sig påvirke af reklamer.
– Vær opmærksom på, at dit barn kan møde reklamer steder, du måske ikke regner med, f.eks. på Messenger eller på chatsider for børn
sit