Det huede ikke Svendborgs borgmester Curt Sørensen, da han sidste efterår kunne se sit eget kontrafej i en print-reklame for blandt andet Fyens Stiftstidende.
Det pågældende foto var nemlig taget i redaktionel sammenhæng, og borgmesteren havde ikke sagt ja til, at avisen også måtte bruge det i sine egne reklamer.
Borgmesteren klagede derfor til Forbruger-ombudsmanden, men nu har Henrik Øe afgjort, at aviserne ikke overtrådte reglerne for god markedsføringsskik, da de brugte billedet – heller ikke selv om borgmester Sørensen ikke havde givet lov til det.
– Annoncer som de foreliggende, der også har karakter af en reklame for et avisabonnement, ses principielt ikke at adskille sig væsentligt fra en “spiseseddel”, hvor pågældende dags (journalistiske) tophistorie omtales, og som tjener som en reklame for dagens avis, hedder det i afgørelsen.
Print-kampagnen skulle sidste efterår sætte fokus på de to fynske avisers redaktionelle serie omkring skolelukninger, og selv om det omstridte foto ikke var taget til markedsføringsbrug, mente Forbrugerombudsmanden altså ikke, det var retsstridigt at bruge det i reklamerne.
Han lægger i sin afgørelse vægt på, at der ikke er tale om en kommerciel anvendelse af borgmesterens billede løsrevet fra de to dagblades nyhedsformidling – plus at annoncerne ikke fremstår som en anbefaling af dagsbladene fra borgmesterens side.
Ifølge fyens.dk er chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Per Westergård, tilfreds med afgørelsen.
– Det er vigtigt, at en avis kan slå på tromme for en artikelserie i det format. Vi havde netop valgt et visuelt udtryk, hvor vi viste de parter, hele sagen drejede sig om nemlig politikerne, forældrene og børnene. Derfor kunne jeg heller ikke forestille mig, at vi havde overtrådt nogen regler.
Forbrugerombudsmanden oplyser selv, at han ”i denne sag har lagt en videre adgang for pressen til at anvende billeder i reklamer for et givent redaktionelt indhold til grund, end hvad retningslinjerne tilsiger om dette spørgsmål.”
Henrik Øe tilføjer, at sagen giver anledning til at overveje, hvorvidt der er behov for at ophæve eller ændre retningslinjerne på området.
Det eksisterende regelsæt for brug af portrætbilleder eller andre personlige kendetegn i markedsføringen stammer fra 1987 – med tilføjelser fra 1997.