Bureau afviser kritik af Airtox-reklame på Børsen: Ikke ulovlig

Da nyheden om, at Børsen brændte, gik verden rundt, dominerede en stilladsreklame for skofirmaet Airtox og deres nye Batman-sko de fleste billeder og tv-indslag.

Men var reklamen overhovedet lovlig? Det er der stor uenighed om. Fredag kunne Ekstra Bladet nemlig erfare, at reklamebureauet bag ophængingen, EyeMedia, den 15. april — dagen før Børsen stod i flammer — havde fået et påbud fra Københavns Kommunes Miljø- og Teknikforvaltning om at tage den ned.

I et skriftligt svar fra forvaltningen til Ekstra Bladet, skriver de, at ‘forvaltningen ikke har givet tilladelse til reklamen, der hang på stilladset under branden’, og derfor blev bureauet bedt om at tage den ned.

Den vurdering er René Wolder, ejer af EyeMedia, der har formidlet reklamen mellem Dansk Erhverv og Airtox, uenig i.

“Vi mener ikke, at reklamen var ulovlig,” siger René Wolder til Markedsføring og tilføjer:

“De nye regler blev vedtaget i 2023, og de har givet os tilladelse til det samme format i et helt år. Nu siger kommunen så, at de ikke vil acceptere den størrelse længere. Det var en fejl, at den fik lov at hænge, og nu skal den være mindre. Den melding kommer de med den 10. april (2024, red.).”

I januar sidste år blev der vedtaget nye retningslinjer for stilladsreklamer, der betyder, at de højst må fylde 40 procent af stilladsets areal. Ifølge René Wolder var Airtox-reklamen 432 m2 og fyldte 20 procent af stilladset.

EyeMedia-ejerens udlægning af tidsforløbet er således: Den 22. marts ansøger de Københavns Kommune om opsætning af Airtox-reklamen i formatet 432 m2.

Ansøgningen er pr. dags dato stadig under behandling, men lyder det fra René Wolder, fordi man i et år har eksekveret reklamer på Børsens byggestillads i den størrelse, havde de med “berettiget forventning om godkendelse af Airtox-reklamen eksekveret denne på Børsen”.

Den 10. april i år henvender kommunen sig til EyeMedia og siger, ifølge René Wolder, at selvom der tidligere har været givet mundtligt tilsagn til opsætning af samme størrelse reklamer på Børsen, var det en fejl fra deres side, og reklamerne skal nu være størrelse 325 m2.

René Wolder og EyeMedia sender et opfølgende svar til kommunen om, at de er bundet af deres tilsagn og skøn foretaget for et år siden. Fem dage senere, den 15. april får EyeMedia et påbud fra kommunen om at fjerne reklamen.

Da kommunen henvender sig til jer den 10. april og siger, at reklamen ikke overholder reglerne, skal I ikke bare pille den ned der?

“Det kræver, at vi er enige. Vi svarer dem, at vi mener, det gerne må have den størrelse, og så kommer de den 15. April klokken 15:06 med et påbud om, at det skal pilles ned. Og der kan vi ikke nå at gøre så meget, før Børsen brænder dagen efter,” siger René Wolder og tilføjer:

“Vi synes ikke, at man sådan efter forgodtbefindende kan ændre reglerne. Det gør det svært at navigere i som bureau.”

Men regler kan jo ændre sig, og så skal man overholde dem?

“Ja, det kan de, og det er jeg enig i, at man skal rette sig efter. Men jeg agter også at anfægte det, når jeg er uenig. Jeg mener ikke, at der er lovhjemmel i den beslutning, der er taget. Derfor har vi også stævnet både kommunen og Vejdirektoratet, hvor der kører en sag i byretten, der forventes dom i efter sommerferien.”

Det kommer bag på Henrik Wiingaard-Madsen, der er direktør for Airtox, at den omdiskuterede reklame potentielt er ulovlig.

“Jeg er jo lige så overrasket over det, som du er – at det tilsyneladende var tilfældet. Vi har købt en vare hos et velrenommeret reklamebureau, og så går vi selvfølgelig ud fra, at den vare er i orden,” siger han til mediet Markedsføring.

Henrik Wiingaard-Madsen fortæller, at han har set store outdoors hænge på placeringen på Børsen de sidste to år, hvilket har betydet, at han ikke har “udvist ekstra forsigtighed i forhold til dokumention”.

Har I hos Airtox generelt styr på, om jeres outdoor-reklamer er lovlige? 

“Vi har styr på det på den måde, at vi går ud fra, at når vi køber en reklame af et velrenommeret firma, så er tingene i orden. Ligesom når du køber en flybillet, så går du også ud fra, at piloten er godkendt til at flyve flyveren. Det mener jeg, at vi handler i god tro,” siger Henrik Wiingaard-Madsen og tilføjer:

“Men efter det her vil vi fremover bede om yderligere dokumentation for kommunens godkendelse.”