Forestil dig, at der ikke var nogen krav om, hvornår du skulle møde op på arbejdet. Eller hvornår du skulle gå. Og desuden havde du total frihed til at vælge, hvorfra du vil arbejde.
Det er virkeligheden hos content marketing-bureauet Texta. For halvandet år siden indførte virksomheden en flex-model, som betyder, at de ansatte selv har råderet over deres arbejdstid og arbejdssted.
”Det giver ikke længere nogen mening at tvinge folk ned i en kasse, hvor de skal arbejde fra 8-16,” siger CEO og stifter af Texta, Kim Søgaard Nielsen.
”Sådan har det måske været engang på et mere konservativt arbejdsmarked. Men vi kan bare se, at folk har forskellige behov og forskellige måder at arbejde bedst og mest effektivt på. Derfor har vi ændret den måde, vores arbejdsplads er indrettet. Men det har da ikke været uden udfordringer,” siger han.
Stor skepsis
Da Texta ændrede arbejdsgangen for halvandet år siden, gik det ikke som smurt. I første omgang var de ansatte skeptiske over for overhovedet at gøre brug af muligheden for fleksibilitet.
”De var skeptiske. Der var ingen, der gjorde brug af det. Så vi har været nødt til at understrege, at det faktisk er noget, de gerne må bruge. Og at vi ikke sidder og holder øje med, om de så går for tidligt,” siger Kim Søgaard Nielsen.
”Det allersværeste har været at få medarbejderne overbevist om, at det var noget, vi gjorde for dem – og ikke bare for egen vindings skyld. Der var der måske også en frygt for, at fordi vi fjernede timestyring, så håbede vi bare på at få flere interessetimer fra folk. Men det var slet ikke tilfældet.”
Hvad var så årsagen til, at I ændrede det?
”Det er, at der også var et ønske om det hos mange af de unge ansatte, vi har. Og vi skal som ledelse ikke kun se på én bundlinje. Trivsel er også en kæmpe bundlinje, som betyder meget. Og vi havde en udfordring med, at vi gerne ville have endnu bedre trivsel,” siger han.
Gør folk reelt brug af muligheden i dag?
”Ja, det gør de i stor grad. I dag har vi fire, der arbejder hjemmefra. Og folk kommer og går på skæve tider. Man skulle knap tro, vi var den samme arbejdsplads. Men det har da krævet noget tid at få de ansatte til at bruge det i praksis. Og så er vi også nogen, som mig selv, der faktisk godt kan lide at arbejde med klare strukturer og mere 8-16-agtigt. Det er der også plads til.”
Langt mere effektiv arbejdstid
Kim Søgaard Nielsen forklarer, at Texta efter ændringer har set færre sygedage og mere effektiv brug af arbejdstiden. Ifølge bureauet selv er antallet af sygedage faldet med 44 procent.
”Det hjælper ikke noget, hvis du tvinger folk til at blive siddende og knokle, imens de er helt udmattede i hovedet. Så får du bare mindre effektiv arbejdstid. Jeg vil hellere have, at folk så går en tur eller tager ud og træner og måske arbejder om aftenen, hvis det passer dem bedre,” siger han.
”Og vi kan konkret se, at vi har en effekt af det. Vi har langt flere arbejdstimer, som vi kan fakturere på opgaver – kort sagt er de timer, vi arbejder, mere effektive, fordi vi får mere ud af dem, når der er frihed til at indrette arbejdslivet bedst muligt. Tiden, hvor man sidder i tomgang er faldet,” siger han.
Samtidig, siger han, er bundlinjen i bureauet også blevet bedre.
”Det hele hænger sammen. Vi kan se, at når arbejdspladsen er mere dynamisk, og kollegaskabet er godt, så hæver økonomien og effektiviteten sig også,” siger han.
Hvad er dårligst ved de ændringer, I har lavet?
”Det stiller større krav kollegerne imellem. Hvad er forventningerne til hinanden? Hvornår er vi tilgængelige, og hvordan sørger vi for, at vi også er til rådighed for de kunder, der stadig er indrettet efter en arbejdstid, der hedder 8-16,” siger han.
”Det har krævet mange sæt spillekort med husregler for at få det til at fungere optimalt. Så det kræver, at man generelt også er mere tilgængelig, selvom man har fleksible arbejdstider.”
Inddrag medarbejderne
Kim Søgaard Nielsen håber også, at andre arbejdspladser kan lade sig inspirere af Textas erfaringer. Deres flex-model blev indført inden coronakrisen, men flere virksomheder har under krisen fået hænderne bundet på ryggen og er blevet tvunget til at indrette sig mere fleksibelt og med mere hjemmearbejde.
Det, tror direktøren, er en god idé.
”Jeg tror faktisk ikke, vi er moderne længere. Mange arbejdspladser begynder at introducere det samme – måske ikke i helt så stor grad med arbejdstid, men i hvert fald med arbejdssted. Jeg tror, det er en rigtig god idé. Også, fordi der er en helt anden forventning til indretning af arbejdslivet hos unge menneskere. Det er meget nemmere for dem at skifte job i dag, at starte op som freelancere og at have mere fleksibilitet,” siger han.
Derfor tror han også, en mere fleksibel arbejdsplads i sidste ende kan være med til at fastholde dygtige talenter, tiltrække nye og spare penge på rekruttering.
”Vi er i skarp konkurrence med de store kreative bureauer om de bedste. Så vi er i hvert fald nødt til at gøre vores for at være mere interessante,” siger han.
Hvis du skal give ét råd til andre virksomheder, der måske overvejer at indrette sig mere fleksibelt, hvad skal det så være?
”Tag aldrig beslutningen egenhændigt. Du skal gå i tæt dialog med medarbejderne og inkludere dem. Det er meget nemmere at gennemføre, når medarbejderne også er med på idéen og rammerne. Du skal være transparent om dine ændringer, så folk ikke tror, at du har skumle bagtanker, når du ændrer noget så grundlæggende.”
