Bureau slår cookie-alarm

Nye regler om de små sladrehanke på nettet, cookies, underminerer den indtjeningsmodel, der findes på nettet i dag, mener mediabureauet OMD, der udtrykker stærk bekymring over det såkaldte Cookie-direktiv, der i disse dage er ved at blive
implementeret i dansk lovgivning.
– I bund og grund er det en sympatisk tanke, der ligger bag direktivet. Den europæiske forbrugers digitale privatliv skal beskyttes bedre, men processen omkring, og konsekvenserne af, direktivet kan underminere hele den forretningsmodel, der er bygget op omkring internetannoncer, siger Peter Loell, director hos mediabureauet OMD.
Han kalder ambitionen om at få de nye cookieregler i deres nuværende form implementeret uden at det sender chokbølger gennem hele online-markedet for ”Permission Impossible”.
– Hvem i alverden vil sige ja tak til cookies, hvis de får valgmuligheden? Vi ved fra utallige undersøgelser, at langt de fleste vil afvise dem. En internetsurfer vil hellere opgive alderen på sin datter på en internetformular end at oplyse, hvilke andre sider han besøger på nettet, eller hvilke annoncer, han klikker på, siger han.
Peter Loell peger på, at bekendtgørelsen i sine nuværende formuleringer er flertydig og kan få utilsigtede konsekvenser, der er potentielt lammende for onlinemedier, og dem der tjener penge på at sælge online-annoncer.
– Hvis man ikke længere kan måle effekten, altså placere en cookie på en besøgendes computer, hvordan skal man så kunne dokumentere effekten af online-annoncer? Hvordan skal man kunne sælge sin annonceplads igennem annoncenetværk? Uanset hvad der sker, så frygter jeg, at indtægten fra online-annoncer kommer til at falde drastisk, specielt for små og mellemstore websites, siger Peter Loell.
Han understreger, at problemet ikke er skabt af IT & Telestyrelsen, der blot har arvet det uheldige direktiv fra EU, og at styrelsen efter bedste evne forsøger at skabe noget, der virker.
– Det er også derfor, at det ikke nytter at sætte sig ned og sige: ”Det går nok alt sammen” og ikke foretage sig noget. Vi er i en høringsfase, og jeg vil hellere være med til at gøre opmærksom på problemstillingen nu, fremfor at beklage mig over noget, der er blevet vedtaget, siger han.
Pengene følger effekten
Ifølge Peter Loell er det vanskeligt at se, hvilke danske websitets, der ikke vil blive påvirket af direktivet. Stort set alle bruger som minimum cookies til at udarbejde brugbar statistik over brugernes adfærd. Selv IT- og Telestyrelsen – der står for arbejdet med den danske bekendtgørelse – har en hjemmeside, der skal ændres, da styrelsen bruger Google Analytics tracking cookies til at overvåge brugere, siger han.
– Også et licensfinansieret medie som DR benytter cookies, så de kan give brugerne en god oplevelse på dr.dk, og de er ikke engang afhængige af annoncer, siger han.
Peter Loells virkelige bekymring går derimod til de websites – langt de fleste – som er økonomisk afhængige af indtægter fra annoncer.
– Det forudsættes implicit af direktivet, at en bruger i annoncesammenhæng har samme værdi for en annoncør, uanset hvor vidt man kan se, om de interagerer med annoncer eller ej. Endvidere forudsættes det implicit, at kontaktprisen er den samme, uanset om brugeren er ukendt eller om man kender brugerens interesse for eksempelvis biler, bolig og rejser. Disse implicitte eller teoretiske forudsætninger holder dog ikke i virkelighedens verden. Hvis annoncørernes muligheder begrænses, så vil de betale mindre for varen, end de gør i dag, slutter han.
Et dansk udkast til EU-bekendtgørelsen, der forventes at træde i kraft den 25. maj, er sendt i en høring, der løber til og med 1. april.