”De kan ligeså godt give Crispin Porter & Bogusky alle løverne på mandag og så ellers sende folk af sted til lufthavnen igen. Guld. Sølv. Titanium. Plutonium. Whatever…..For det første så har reklameåret verden over, bortset lige fra Burger King, været ét stort, sort hul. Og for det andet: på det aktuelle stadie af Cannes’ historie, kan det også være fuldstændig lige meget.”
Sådan skriver amerikanske Advertising Ages faste klummeskribent Bob Garfield i det seneste nummer af bladet.
Men det er ikke helt rigtigt, mener direktør Kim Boisen fra Robert Boisen & LikeMinded.
– Hvis man tager til Cannes for at se nye reklamefilm, så har man misforstået, hvad festivalen handler om. For 90 procent af det materiale, som shortlistes dernede, og 99 procent af det, som senere vinder løver, kender vi allerede i forvejen gennem YouTube, Adweek og Creativity, siger han.
Men ligefrem at kalde Cannes Lions for ”lige meget” er at skyde over målet, mener Kim Boisen.
– Garfields kritik baserer sig efter min opfattelse på festivalen, som den var for fem år siden. Og det er da rigtigt, at mange stadig stadig har den fordom, at Cannes Lions primært er en konkurrence om at udpege og hylde verdens bedste reklamefilm. Men med over 100 seminarer og workshops mener jeg, at begivenheden har udviklet sig til i langt højere grad at være et inspirations-seminar. Det er i hvert fald sådan, vi ser det på bureauet. Og det synes jeg, Garfield i sin kritik glemmer.
Niveauet holder
Han er heller ikke enig i Garfields betragtninger om kvaliteten.
– Jeg frygter bestemt ikke, at det bliver et dårligt år. Der er indtil flere fremragende indsendte arbejder og cases, og Garfield nævner jo selv et pænt udpluk af dem. Jeg mener, at Cannes har udviklet sig fra at være en fest, hvor man uddeler priser for kreativitet og håndværk til at være et forum, hvor der i højere grad ses på resultater og effektivitet. Og hvor man ser, inspireres af og diskuterer cases, der viser, hvordan den gode ide har bidraget til at løse virksomheders problemstillinger på en smartere måde end deres konkurrenter, siger Kim Boisen.
Selv har han et par bud på, hvilke arbejder, der godt kunne løbe med priser i næste uge. Og her er han et pænt stykke af vejen enig med Bob Garfield.
– Burger Kings Whopper Sacrifice og Verdens Bedste Job er fremragende eksempler på, hvordan man på forskellig vis har løst en konkret problemstilling med en overraskende og begavet ide. Men også
Oasis’ kampagne for deres nye album er fantastisk tænkt. Eller Obama-kampagnen – ikke mindst
The Great Schlep, som skulle få primært ældre, jødiske Florida-indbyggere til at stemme på Obama, siger Kim Boisen.
Det er den slags, Cannes handler om for os. At diskutere, hvordan vi kan blive mere effektive til at løse vores kunders udfordringer eller få en beskåret marketingbudget til at strække længere, siger han.
Selv bidrager RBLM i år med 10 arbejder (en Film, en Outdoor, en Cyber, fire Media, to Promo og en PR), men man sender ingen medarbejdere til Cannes.
– Vi har valgt at blive hjemme i år af rent omkostningsmæssige årsager. Det er et spørgsmål om prioritering og signaler i en tid, hvor alle må se på, hvordan ressourcerne bruges mest fornuftigt. Nu er der jo heldigvis kanaler, hvor man kan følge i hvert fald foredrag og andet herhjemmefra, så det gør vi i år. Derudover har vi pt. gang i en intern blog om tendenserne i Cannes, plus at vi har en række andre forskellige Cannes-relaterede aktivteter i næste uge på bureauet, fortæller Kim Boisen.