Det er ikke let at få arrangørerne til at snakke økonomi. Cannes Lions-festivalen blev i 2004 købt af Emap Communications plc, en britisk forlæggervirksomhed, der også rådgiver inden for B2B og arrangerer events.
Sælgeren var franskmanden Roger Hatchuel, og prisen blev ifølge flere internationale medier sat til 50 millioner dollar. Cannes Lions er med andre ord en ganske almindelig virksomhed, der lever godt af overskud, men til gengæld trækker på de opsparede ressourcer i de tynde tider.
Derfor var standardsvaret hernede, fra festivalens CEO og nedefter: ”Cannes Lions er nu en del af Emaps økonomi, og den udtaler vi også ikke om. Hvis du vil have kommentarer, må det være Emap, der udtaler sig.”
Sådan taler professionelle kommunikatører, når de har fået tonsvis af PR via omtale af arrangementet. Men det skal ikke få markedsforing.dk til at afstå fra at fremsætte nogle bud.
Vi fik nemlig folk i organisationen til at sige helt uden for referat, at ”der er gode år, og der er dårlige år, og i år er ikke det bedste, vi har oplevet.” Lad os gøre følgende antagelser: Med 6.000 delegerede, hvilket er 40 procent færre end sidste år, køber mindst de 5.000 festival-pas til en gennemsnitlig pris på 15.000 kr. Det normale pas til hele ugen koster 16.500 kroner. Samlet indtægt 75 millioner kroner.
Jokeren er sponsorer og merchandising
Den anden store indkomst-generator kommer fra entry fees, og dem var der 22.000 af. Med entry fees varierende fra 2.500 til 9.000 kroner for Titanium og med hovedvægten af entry fees i størrelsen 2.500 til 3.500 kroner tillader vi os at kalde gennemsnittet for 3.000 kroner. Og det giver indtægter på 66 millioner kroner.
Tilbage er der sponsorater og merchandising. Lad os være konservative og antage, at de fleste sponsorater hovedsageligt består af assistance, det være sig materialer, know how og opstilling af diverse hard ware. Det løber næppe højere end 10 millioner kroner i kontanter, selv om værdien kan opgøres langt højere. Merchandising når ikke andre store events som for eksempel Wimbledon til sokkeholderne. The Big W tjener i størrelsen 400-500 millioner kroner årligt på deres 14 dages græsplænemesterskab, mens Cannes Lions formentlig ikke overstiger 10-15 millioner kroner.
Lægger man alle skøn sammen, uanset hvor bredt vi smider nettet ud, er der næppe væsentligt flere indtægter end 200 millioner kroner, hvilket da også er okay for en uge-kort event.
Et lille underskud
Sammenholdes det med en salgspris på festivalen på 250-280 millioner kroner genereres næppe en profit i normale år på meget mere end 25-35 millioner kroner. Med indtægtsnedgang på 40 procent fra deltagerne og 21 procent entry fees holder Cannes Lions-festivalen altså næppe meget mere end skruen i vandet.
Lad os kalde det for ”et sandsynligt lille underskud” i butikken for 2009, men det sker der formentlig ikke noget ved. Emap Communications plc er en særdeles velkonsolideret virksomhed, siger britiske journalister, og derfor spår vi, at Cannes Lions er sprællevende også næste år.