At fodboldspillere og fans verden over af og til har det med at ryge i totterne på hinanden eller højlydt demonstrere modvilje mod modstanderne – i form af alt fra toiletruller til bananer – er ikke nogen nyhed.
Men nu må det høre op, mener Coca-Cola, som fornylig – på sin helt egen måde – forsøgte at mægle mellem ærkerivalerne Inter Milan og AC Milan, da de to hold sidst tørnede sammen.
Det skete i form af to sodavandsmaskiner med kameraer – såkaldte ”Fair Play Machines” – opstillet i hver sin ende af San Siro-stadion i Milano, som fans kunne få til at spytte Coca-Colaer ud.
Når de trykkede på ”share”-knappen, faldt der således en Coca-Cola ud af maskinen – bare ikke til dem selv, men til rivalerne på den anden side.
Stuntet i Milan minder lidt om sidste års flere gange prisbelønnede reklamekampagne ”Small World Machines – Bringing India & Pakistan together.”, hvor Coca-Cola som titlen siger, forsøgte sig som ”politisk fredsmægler”.
Se Milano-filmen her.