En film fra Coke Zero, Just add Zero, topper listen over de mest populære reklamevideoer på YouTube herhjemme i januar, viser den månedlige opgørelse fra Google.

Reklamefilmen – der er en hårdtpumpet, tempofyldt en af slagsen – er et led i en større kampagnesatsning fra Coca-Colas Zero-brand, som bl.a. også omfatter en ny visuel identitet med en iøjnefaldende rød cirkel i centrum.

På andenpladsen optræder Volvos iøjnefaldende reklamefilm, Made In Swedenmed Zlatan Ibrahimović i den altoverskyggende hovedrolle, der fik massiv omtale herhjemme.

Filmen er orkestreret af det svenske succesbureau Forsman & Bodenfors, og den havde et større budget end mange svenske spillefilm.

Også den årlige reklame-ekstravagance i forbindelse med Super Bowl smitter af på listen. Amerikanernes favoritfilm fra begivenheden, Puppy Love, hvor en hund og hest snude til mule uden et ord fortæller en gribende historie, har således tilsyneladende også vundet mange danskeres hjerter.

Se de fem mest populære reklamevideoer i januar her.

1.                   Coke Zero – Just add Zero

2.                   Volvo – Made by Sweden

3.                   Budweiser – Puppy Love

4.                   Call of Duty – Codnapped

5.                   Procter & Gamble – Thank you, mom

Lidt facts om opgørelsen:

YouTube Ads Leaderboard er en liste de mest populære reklamespots på YouTube i Danmark. For at et spot kan optræde på listen, skal en vis andel af visninger stamme fra ikke betalte kilder, eksempelvis ved at spottet deles via de sociale medier. Listen bliver lavet ved at kombinere antallet af visninger i Danmark, hvor lang tid af en reklamefilm folk ser samt forholdet mellem organiske visninger og betalte visninger.