Cookie-kaos i Dannevang?

På nettet bliver brugernes gøren og laden registreret af små filer, cookies, der fortæller om netsurferens klikvaner til firmaer, hvilket gør annoncører i stand til at ramme kunderne med præcis de reklamebannere, de er mest tilbøjelige til at klikke på.
Et nyt EU-direktiv, der har til hensigt at beskytte internetbrugeres privatliv, slår imidlertid fast, at alle, der placerer cookies på en brugers pc, mobil eller lignende, fremover skal informere klart og tydeligt om det, hvorefter brugeren enkelt og klart kan svare ja eller nej.
Det kan i en skrap fortolkning ses som en potentiel bombe under den forretningsmodel, der er bygget op omkring netmedier, hvor priser og visninger i vid udstrækning er baseret på den statistik, som cookies samler ind om forbrugernes adfærd. Frygten var, at en internetbruger fremover skal tage stilling til – og takke nej – til hver eneste cookie, når han klikker sig ind på en hjemmeside.
– Det mareridt er heldigvis blevet afværget i udkastet til den danske bekendtgørelse, der nu er sendt i høring, siger Morten Helveg Petersen formand for Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM).
Stadig meget arbejde at gøre
Det betyder dog ikke, at arbejdet med Cookie-bekendtgørelsen er ovre. Tværtimod er der fortsat mange uklarheder, og ingen kan endnu reelt svare på, hvordan de generelt formulerede paragraffer vil blive udmøntet i praksis. Morten Helveg Petersen kalder arbejdet med udkastet for en kæmpeopgave.
– Det er det mest komplicerede, jeg har været med til. Det gælder teknisk, juridisk, økonomisk og politisk, og indtil høringsfasen er ovre, så er det en proces i bevægelse, siger FDIM-formanden.
Han betegner det som en stor fordel for branchen, at der er blevet lyttet til nogle af de indvendinger og krav, som blandt andre FDIM og FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel) højtlydt har givet udtryk for.
Direktivet og den danske bekendtgørelse blev onsdag diskuteret på en konference afholdt af IT- og Telestyrelsen, men der står stadig mange ubesvarede spørgsmål tilbage efter den.
 FDIH frygter eksempelvis, at Danmark ender med at gå enegang og komme med særlige danske tolkninger af brugerens samtykke til cookies, hvilket kan give danske e-handelsvirksomheder et handicap, når de møder konkurrerende virksomheder fra andre EU-lande.
I bekendtgørelsens paragraf 4 er der en undtagelse fra samtykke-reglen, at når det er nødvendigt at lagre cookies eller lignende på brugerens udstyr for at gennemføre tjenesten, som brugeren ønsker, så er det i orden ikke at indhente samtykke.
– Cookies sikrer brugervenlighed og god service, så de er til glæde for både e-butikker og kunder, men vi skal selvfølgelig undgå misbrug. Vi forstår og deler derfor synspunktet om, at kunden skal give samtykke til cookies og lignende, der samler data til målrettet markedsføring eller statistik. Ingen har lyst til at blive overvåget, siger Anette Falberg.
For Danmarks vedkommende har de nye cookie-regler indtil videre udmøntet sig i det omtalte udkast til en bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft den 25. maj. Bekendtgørelsen er sendt i en høring, der løber til og med 1. april.