Siden det danskejede digitale bureau Vertic i slutningen af 2016 stod bag relanceringen af General Electrics corporate website, GE.com, er den globale interesse for bureauets arbejde med dot.com sites vokset betydeligt – ligesom mængden af awards på hylderne.
For nylig kunne Vertics CEO og founder, Sebastian Jespersen og hans kollegaer således glæde sig over at modtage yderligere seks priser, denne gang ved det amerikanske awardshow Communicator Awards.
Alle for bureauets arbejde med corporate websites og for tre forskellige kunder: Rockwool, SAP Ariba og den australske bioteknologi-kæmpe CSL.
– Det er selvsagt fantastisk at modtage hele seks awards for vores arbejde med corporate websites, siger Sebastian Jespersen, som mener, at netop dot.com-sitets betydning for virksomheder i dag er stigende:
– Ikke mindst i en tid, hvor kundeoplevelsen og kunderejsen er noget af det vigtigste for et brand, tilføjer han.
Rygraden i digital transformation
De seks priser falder med to for Rockwool i kategorierne Corporate Communications og User Experience, to for SAP Ariba i kategorierne Corporate Communications og Visual Appeal/Aesthetics og endelig to for CSL, ligeledes i kategorierne Corporate Communications og Visual Appeal/Aesthetics.
Men hvorfor er det så vigtigt med disse corporate sites?
– Corporate websites er gået fra at være en slags ”brochure” til det i dag at være det vigtigste digitale touch point for et brand – og rygraden i virksomhedens digitale (marketing) transformation, siger Sebastian Jespersen og tilføjer:
– Tidligere var mange sites nærmest en slags gallerier med produkt-billeder og -specifikationer og nogle nyheder, men i dag er der et helt andet behov give brugeren mulighed for at søge og finde relevant information. Det er søgeresultaterne og struktureringen af dem, der er nøglen.
Og hos SAP Ariba er der ingen tvivl om, at man har opnået betydelig effekt af det redesign af ariba.com, som Vertic har stået for.
Fine resultater hos SAP Ariba
På LinkedIn skriver virksomhedens CMO, Tifenn Dano Kwan, således bl.a. følgende:
– Sammen med det digitale bureau Vertic har vi hos SAP Ariba sigtet mod en personaliseret brugeroplevelse med et B2C-lignende interface, som fører brugerne gennem en engagerende og intuitiv rejse på sitet fra start til slut – samtidig med at vores forretningsmål fastholdes.
– Priserne ved Communicator Awards er endnu et bevis på, at vi er lykkedes med at skabe et site, der er bygget til at sikre en langsigtet best-in-class oplevelse.
SAP Aribas CMO fremhæver bl.a. følgende resultater:
– 17 procent højere trafik på sitet (år til år 2018)
– En vækst i lead konverteringen på 23 procent (Maj 2017-maj 2018)
– En nedsættelse af bounce-raten med 30 procent (Maj 2017-maj 2018)
Har udviklet dot.com indeks
Vertic har i øvrigt fornylig også udviklet og lanceret et globalt web-indeks, The Global Corporate Website Index.
– Ideen med indekset kom netop på baggrund af at vores kunder ofte spurgte hvilke virksomheder, der gjorde det godt, og som de kunne blive inspireret af, siger Sebastian Jespersen.
Indekseet, som vi tidligere har omtalt her på markedsforing.dk ranker i første omgang 80 af de største og mest markante brands og deres corporate websites ud fra en række forskelige parametre, samlet under tre hovedtemaer, og pt. ligger Nike, H&M og Chevron på de øverste pladser.
Danske Maersk er også med og ligger aktuelt på plads nummer 30 blandt de 80 analyserede sites.
Du kan læse mere om priserne, Vertic har vundet, her – og besøge de tre vindersites her:
– Rockwool
– CSL