Danskerne sprudler af optimisme og tro på både fremtid, job og økonomi.
Det viser tal fra analysehuset Nielsen, som kan berette om et forbrugertillids-indeks, der i andet kvartal af 2017 er kravlet helt op på 115 point – det højeste tal, analysehuset har målt, siden finanskrisen ramte for snart 10 år siden.
Og det er ikke kun danskerne, der ser positivt på fremtiden: Også i Europa ses en stigning i forbrugertilliden – om end fra et lavere niveau, så dog en stigning på 6 point fra indeks 79 til 85 sammenlignet med Q2 2016.
I Norden ses også positive takter, sammenlignet med samme periode sidste år: Fremgang i både Danmark, Sverige og Finland, idet dog nordmændene falder lidt tilbage igen efter flere kvartaler med stigninger.
Globalt set stiger gennemsnitstallet for forbrugertilliden også. Fra et globalt gennemsnit på indeks 98 i andet kvartal 2016 til et globalt gennemsnit på 104. Altså over de magiske 100, der markerer grænsen mellem optimisme og pessimisme.
Tryg ved jobsituationen
Samtidig viser regeringens økonomiske redegørelse fra august, at det faktisk også går ret godt for dansk økonomi for tiden.
– Bruttonationalproduktet (BNP) er vokset i et højt tempo med kvartalsvækstrater på op mod ¾ procent hvert kvartal siden starten af 2016. Der er udsigt til, at væksten i 2017 bliver den højeste siden 2006, hedder det bl.a. i redegørelsen.
Og derfor overrasker det heller ikke Rasmus Sarauw-Nielsen, Retail Analytics & MarCom Nordic Leader hos Nielsen, at det især er danskernes syn på jobsituationen – det ene af de tre parametre, der indgår i beregningen af forbrugertillids-indekset – der trækker kvartalsindekset stærkt opad.
– Vi kan se, at andelen af danskere, som ser positivt på jobsituationen, er steget fra 53 procent i fjerde kvartal 2016 til 68 procent i andet kvartal 2017. Det er et ganske markant hop, så det ser ud som om, der er en sammenhæng mellem danskerne syn på jobsituationen og udviklingen i BNP, hvor økonomerne jo lige nu taler om et egentligt opsving, siger han.
Privatøkonomien er god, men…
Rasmus Sarauw-Nielsen tilføjer, at også det målepunkt i indekset, der handler om danskernes syn på deres egen personlige økonomi, viser fremgang. Om end ikke lige så meget som vores syn på jobsituationen.
Sammenlignet med fjerde kvartal, hvor 67 procent så positivt på deres egen privatøkonomi, er tallet nu 68 procent. Ikke en overvældende stigning, men til gengæld kalder 15 procent nu deres økonomiske situation for ikke bare ”good”, men ”excellent” – det gjorde kun 9 procent i fjerde kvartal.
Men de gode signaler til trods, ser det ikke rigtig ud som om, vi for alvor kaster os ud i den helt store forbrugsfest.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er et godt tidspunkt at købe det, som man har brug for, svarer 53 procent ganske vist fortsat positivt, at det er det.
Det er sådan set på niveau med fjerde kvartal sidste år, men sammenlignet med andet kvartal 2016, er der faktisk tale om en tilbagegang.
– Det er altså i høj grad på købsintentionerne, at vi har et uforløst potentiale i den danske befolkning. Danskerne har ikke glemt finanskrisen og den følgende gældskrise og er derfor blevet mere forsigtige, siger Rasmus Sarauw-Nielsen.
Den store joker
Er det så samlet set et positivt eller et negativt billede, der tegner sig?
– Ja, det er jo et klassisk godt spørgsmål: På den ene side er det positivt, at økonomien ikke bliver for overophedet baseret på lånefinansieret forbrug, men på den anden side slås dele af detailhandlen med at trække kunder i butikkerne, så det er ikke utvetydigt positivt eller negativt, siger Rasmus Sarauw-Nielsen og tilføjer:
– Den store joker er, om antallet af personer, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, kan falde, så vi får flere danskere i job. Hvis det sker, som det skete ved det sidste opsving, så kan vi også se frem til en endnu højere forbrugertillid.
– Det samme kan ske, hvis danskerne oplever at deres rådighedsbeløb fortsætter med at stige, så der er mere tilovers til forbrug. Begge faktorer vil desuden forstærke opsvinget, fortsætter han.
Kan detailhandlen selv gøre noget for at få danskerne til at hive tegnebogen op af lommen lidt oftere?
– Det afhænger selvfølgelig af, hvem retaileren er. Det handler om at have basics på plads, herunder at levere en tilfredsstillende service til kunderne. Og så handler det selvfølgelig også om at have det rigtige sortiment til de rigtige priser inkl. det rette medie- og promotion-mix.
– Og hvis vi skal lidt højere op i helikopteren, så bliver kundernes forventninger i forhold til omnichannel også højere og højere. Forbrugerne vil have, hvad de ønsker øjeblikkeligt, og out of stock er bare ikke godt nok. Det er en kæmpeudfordring for alle i branchen. Kunderne stiller højere krav, men deres betalingsvillighed er ikke steget tilsvarende, så det handler virkeligt om at retænke ens virksomhed og kommunikation.
Og hvordan kan de gøre det?
– I dag kender retailerne deres kunder bedre og bedre, bl.a. baseret på kundernes købshistorik og segmenteringer. Det betyder, at de i dag reelt har mulighed for at skræddersy promotions og anbefalinger baseret på data. Det er der mange, der udnytter klogt, blandt andre Amazon. Men der er også en del retailere, for hvem dette er early days, slutter Rasmus Sarauw-Nielsen.
Nielsens forbrugertillids-måling for andet kvartal 2017 er gennemført i 63 lande verden over, heraf 33 i Europa.