Korruption, bestikkelse, miljøforurening samt vold eller seksuelle overgreb mod ansatte skal opdages i tide i danske virksomheder. Og den såkaldte whistleblower-ordning der skal gøre det muligt, står flere end 50 danske virksomheder i kø for at få godkendt. Men ansøgningerne har været forsinket, fordi Datatilsynet, som skal godkende ordningerne, først har skullet udarbejde en vejledning for, hvordan whistleblower-ordningerne skal indrettes. Den vejledningen er nu på plads, men både hos Dansk Industri og Advokatrådet mener man, at reglerne er alt for restriktive. Begge organisationer mener, at den danske ordning er blevet stærkt handicappet af, at det kun er ansatte og bestyrelsesmedlemmer i en virksomhed, som har mulighed for at foretage indberetninger under ordningen. Eksterne parter som kunder, leverandører, kunder og aktionærer har ikke adgang til at foretage en anmeldelse, da adgangen ikke må etableres på virksomhedernes hjemmesider, men skal flyttes til interne intranetportaler.
– Vi er jo teoretikere, og vi lytter naturligvis til de parter, som skal bruge reglerne i praksis. Men vi skal hele tiden passe på, at persondataloven ikke bliver brugt til, at danske virksomheder leger politi. Ordningerne skal først og fremmest etableres af hensyn til ansatte, som risikerer deres job ved at melde en mistanke om uregelmæssigheder, siger direktør i Datatilsynet, Janni Christoffersen, som erklærer sig klar til at genoverveje de nye regler.
Seks danske virksomheder har indtil nu fået godkendt deres whistleblower-ordning hos Datatilsynet. Det drejer sig om rådgiverne Accenture, Carl Bro og Rambøll, energigiganten DONG, vindmølleproducenten Vestas, rederiet Torm og tøjvirksomheden Polo Ralph Lauren.
Berlingske Tidende, Business, side 6-7