Pressen betragter sig som den fjerde statsmagt, demokratiets vogter, og en af de vigtigste kræfter bag involvering af borgerne i den politiske proces.
Den gode nyhed er, at under denne valgkamp har pressen – ingen nævnt, ingen glemt – anstrengt sig betydeligt for at smadre den oppustede selvforståelse. Medierne har gjort valgkampen til mediernes, ikke politikernes.
– Det er en entydig tendens, der er skærpet gennem de seneste 8-10 år, at medierne lever i deres eget offentlige rum. Det rum er karakteriseret ved, at konflikter, personer og enkeltpersoners eventuelle fodfejl dominerer. Det ved politikerne og interesseorganisationerne godt, så de forsøger i høj grad at gå uden om medierne, siger Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør i kommunikationshuset Lead Agency.
Hvordan?
– De forsøger at skabe en parallel-offentlighed på de sociale medier uden om journalisterne. De stemmer desuden tusindvis af dørklokker, så de på god gammeldags vis møder vælgerne ansigt til ansigt. Endelig er printannoncer og outdoor kommunikation vendt tilbage, selv om diverse kloge-Åger har dømt den form for kommunikation ude.
Hvorfor?
– Fordi de gode, gammeldags platforme – plus nye som Facebook og Twitter – skaber en direkte kanal til vælgerne uden gatekeepere. Så ganske som vi ved det fra kommerciel kommunikation, bruger politikerne hele paletten af payed, earned og owned media som aldrig tidligere.
Og vi mister ikke demokratiet af den grund?
– Overhovedet ikke, tværtimod. Nogle af de tiltag, medierne har iscenesat, med falde-på-halen-komik og lodret platte cirkus-indslag, gavner jo intet. Det gør de udprægede personangreb heller ikke. Når politikerne taler direkte til borgerne, og åbner for en reel dialog, gavner det den demokratiske udvikling, slutter Kresten Schultz-Jørgensen.