Bare man leder længe nok!Reklamebranchen har endnu engang haft lejlighed til at helgenkåre sig selv med guldhorn og heltekvad, der dybest set blot understreger, hvad branchen udtalt ikke har forstået, nemlig at den er en anakronisme.
Der er dømt biedermeier og affabel konformitet: I en gylden rammes ophæng, og en klokkestrengs snorlige line med madding og blink (blink) ned i et stillestående guldfiskebassin.
Bevares, naturligvis skabes der kreative ideer. Og naturligvis skabes der påviselige resultater, der tjener deres(merkantile) formål.
Ofte i fællesskab, som et budskab om at kreativitet betaler sig, hvis den ellers får lov til at udfolde sit vingefang. Hvad den alt for sjældent gør.
Med den fornødne gennemslagskraft i det offentlige rum, til at overbevise
om differentieringen fra laveste fællesnævners sum og den kreative hjernedød
som et faktotum.
Reklame som massekommunikation har sejret ad helvede til, og på det næ rmeste slået biodiversiteten ihjel, ganske enkelt ved at udrydde tankegangen om, at det er tilladt at tænke selv.
Eller ligefrem, at det er tilladt at tale til intelligensen i sig selv. Og stimulere den kritiske sans og den reflektoriske instans, og lade hin enkelte egenhændigt træffe sine valg, uden at pånøde miljøet og det omgivende samfund hverken varm luft eller iltsvind.
Måske det var på tide, at reklamebranchens aktører neddroslede fokus på fjerpudsning og fuglebadning en kende og løftede deres åsyn fra fuglebadets selvspejling.
Kan ske, de evnede at tage større topografiske vidder i ed og læse helt nye indsigter og erkendelser ind i landskabet.
Ja, måske tilmed ligefrem blev i stand til at kende deres besøgelsestid og spotte en ko på dens personlighed (og kreative mulighed*) i lige så høj grad som på dens afkastgrad som cash cow.
Tidsånden insisterer på levende menneskeofringer og flagafbrændinger lige midt i den bedste sendetid. Værdikamp udkæmpes med kanoner, og de rettro udnævner de vantro til kuj oner med tilbagevirkende kraft, og anråber ved flammesværd og standerret de højere magters agt.
Alt imens respekt for menneskeværd og menneskeret bliver et hoved stråforkortet, og afstanden mellem mennesker længere og længere: I kulturel forstand og rituel forståelse.
På et stedse mindre areal i den provinsielle gigabytelandsby, der til forveksling ligner en oplyst paddehattesky.
Klikker vi ind på ”breaking news” bag voldene, skal man ikke være clairvoyant for at gennemskue: ”There is something rotten in the state of Denmark”.
Thi aldrig har vi været rigere i nationalstatens historie. Alene sidste år blev vi 50 milliarder kr. rigere, målt på væksten i BNP. Og dog har vi aldrig haft så lavt til loftet, og så lidt overskud til andet end at være os selv nok.
Spørgsmålet er blot, om vi har råd til at blive fattigere?
Har reklamebranchen?
Har du?

*)CowParade, verdens største kulturevent, har gået sin sejrsgang i storbyer som New York, Los Angeles, Buenos Aires, Sao Paolo, Stockholm, Tokyo, Moskva, Barcelona, Pari s, London m.fl. Bare ikke i København. 2 år i træk har man forsøgt at stable begivenheden på benene. 2007 er sidste udkald.