Alle er nemlig enige om, at danskerne får flere pengene mellem hænderne til næste år. Det er ikke raketvidenskab. Til gengæld er alle danskere i sjælen jyske kræmmere, og den slags har det med at gemme pengene væk til tynde tider.
Gør vi det gennem hele 2010, forlænger vi krisen. Det er heller ikke raketvidenskab, men ikke desto mindre sandt.
Her bør vi måske igen lytte til Henry Ford: ”En forretning, der ikke indbringer andet end penge, er en dårlig forretning.” Vi skal samarbejde, skal vi. Ellers går det i den grad i stå. Og den sandhed bør især forstås af virksomhederne, der efterspørger marketing-ekspertise hos diverse reklamebureauer og konsulenter.
Når vi spørger rundt i miljøet, fortæller en række gode kræfter os nemlig, at kunderne, altså virksomhederne, i stigende grad beder om assistance til en pris, vi kan kalde for ”gratis”.
Er det rigtigt, at de store indkøbere sparker den glohede bold videre nedad? Er det god moral, at tvinge underleverandører og samarbejdspartnere til at levere efter ”no cure – no pay” modellen?
Vi siger herfra: ”No pay – no agency”.
God selskabsskik
Det er ganske enkelt uartigt, når procurement går i byen og efterspørger marketing- og kommunikations-ekspertise, som om de køber søm og skruer. ”I skal 15 pct. ned i pris, hvis I vil være med i konkurrencen,” lyder det igen og igen. Hvad er det dog for en forretningsmoral?
Min gode kinesiske ven, Mr. Lee, der er både læge og filosof, sagde ofte, når jeg var på vej op i det røde felt: ”Lykken er ikke en destination, men en måde at rejse på.”
Virksomheder, der tvinger samarbejdspartnere ned i en ublu pris, tænker kortsigtet. Når vinden vender, husker vi alle, hvem der var anstændig, og hvem der var gusten. Det er okay at være en god købmand. Det er ikke okay, at være en forbryder. Og når vi skal skelne mellem den gode købmand og forbryderen, ved vi godt, hvem der gennemfører handler ved at holde en pistol for panden af modparten.
Nu ved jeg udmærket godt, at procurement og de andre kulier, der går i byen, ofte handler, som de tror, CEO’en vil belønne dem for. Men husk på, kære venner, at vi lever i 2009. Det er året, hvor regeringen kræver, at de største virksomheder skriver CSR (Corporate Social Responsibility) ind i regnskabet. Hvor det er en forretningsdriver at opføre sig ordentligt. Vi har endda Mads Øvlisens ord for det:
– Undersøgelser viser, at et stort flertal af danske virksomheder i dag møder krav fra deres interessenter om samfundsansvar, og hele 8 ud af 10 virksomheder forventer stigende krav i fremtiden. Summa summarum er, at arbejdet med samfundsansvar i stigende er grad blevet et markedsvilkår såvel som et konkurrenceparameter.
Læg dertil, at Lars Rohde, der passer på vore ATP-penge, siger, at han vil mere end skele til, hvordan virksomheder opfører sig, når han investerer. Der er altså topledere, der er mere end blot chefer. De ved, at den kortsigtede besparelse ofte er den dyreste investering.
Pinball marketing
Nu nærmer julen sig, og vi bør også være generøse, venlige og optimistiske. Vi har en stribe gode historier i temaet 2020 side 14-20. Der er mange visioner derude. Kristian Bæk Mikkelsen har skrevet en eftertænksom klumme om fremtidens kommercielle interaktion.
Pedigree Pal lever ikke længere kun af at sælge hundemad. Rundt om hundemaden finder vi en stribe varer og tjenester, der indeholder langt mere værdi, end det hakkede kød og soja- ilsætningen nogensinde genererer.
Kald det for The Long Tail version 2.0, eller kald det bare for sund fornuft. Hovedsagen er, at hvis virksomheder og kommunikatører forstår at samarbejde, har vi masser af muligheder for at udvikle nye varer, positionere dem, og skabe loyalitet mellem brands og forbrugere.
Kim Boisen påstår endda, at marketing og produktudvikling smelter sammen. Jo mere marketing, du får ind i produktet, desto færre penge skal du bruge på positioneringen.
Hans metafor er smuk og ren: Marketing 1.0 svarer til bowling. Du tager en kugle (dit budskab), og ser hvor mange kegler (forbrugere), du kan vælte med ét kast (dit budget). Marketing 2.0 er som en pinball-maskine. Du sætter din kugle i spil og ser, hvor længe du kan holde den kørende, mens musikken spiller og lamperne blinker.
Og med de ord går vi ind i en julemåned, der i skrivende stund heldigvis ikke ser ud til at blive smadret af panikudsalg før lukketid. Det er herligt. Panik er sjældent den bedste inspirator til den dybe eftertanke. Eller som kineserne siger: ”Det er bedre at tænde et lille lys, end at forbande mørket.”
God Jul og Godt Nytår.