Den 3. januar vidste nøglemedarbejdere i Statsministeriet, at chefen ville udskrive valg den første eller anden tirsdag i januar. Mediabureauerne havde booket annonceplads, og de vigtigste medarbejdere aflyste skiferierne.
Men den 6. januar fik danskerne tre meningsmålinger serveret til morgenkaffen. I Politiken fortalte Megafon, at blå blok ville få 89 mandater, mens rød blok ville få 86 mandater.
Greens mente, at rød blok ville vinde med 93-82, mens Gallup hævdede en rød sejr på 92-83. Det var de tre første målinger efter Lars Løkke Rasmussens nytårstale, og kommentatorerne var i vildrede.
Hvorfor en så stor forskel fra tre estimerede meningsmålings-institutter, der trods alt lever af den slags?
Vi spurgte enegængeren Megafon:
– Det er nu ikke så svært at forklare, siger Asger H. Nielsen, direktør hos Megafon, og fortsætter:
– Forskellen ligger dels i datakvaliteten hos de enkelte institutter og ikke mindst i metoden, når institutternes modeller skal konkludere på data. Der er normalt en del af vælgerne (12-25 procent), der svarer ”ved ikke,” når vi beder dem om at angive hvilket parti de vil stemme på. I perioden med megen politisk uro og vælgervandringer er der en større usikkerhed hos vælgerne og dermed tilsvarende større andel ved-ikke stemmer. Skal man ramme tæt på det ”rigtige resultat” – så må man være meget dygtig til at forudsige hvordan ved-ikke vælgerne rent faktisk vil stemme – det er en meget vanskelig forecasting opgave, siger Asger H. Nielsen.
– Nogle modeller udelader helt eller delvist ”ved ikke” stemmerne, hvilket har den indlysende konsekvens, at ”ved ikke” i realiteten fordeles som resten af stemmerne. Og det er ikke retvisende.
Hvorfor ikke?
– Fordi ”ved-ikke vælgerne” meget ofte vælger at stemme meget anderledes end de respondenter, der angiver et partivalg. Jeg tror, at der pt. er overvejende enighed hos institutter og forskere om, at den største del af ved-ikke vælgerne hælder til blå blok. Og derfor gav vores analyse blå blok en majoritet på det tidspunkt.
Er der andre tommelfingerregler, vi bør vide i en tid, hvor vi bliver spam’et med meningsmålinger?
– Kun at der er en fejlmargin på 1-2 procent, og at regeringsmagten traditionelt har en god slutspurt, hvor de ofte kan vinde 1,5-2,0 procentpoint. i de sidste dage, før vælgerne går ind i stemmeboksen, slutter Asger H. Nielsen.
To grunde
Statsministeren udskød formentlig valgudskrivelsen af to grunde:
Den ene var de to for ham negative meningsmålinger den 6. januar.
Den anden var, at Lene Espersen bad ham vente et par uger, fordi hun besluttede sig for at gå af som partiformand. Lars Barfoed skulle have tid til at samle tropperne og tankerne, så han fik en realistisk chance for at skabe momentum i en valgkamp.
Hermed har Lars Løkke betalt de konservative tilbage for retten til at løbe solo i tre dage med efterlønsbudskabet.