Uanset om Blå eller Rød Blok triumferer, ændrer partiernes kommunikation sig med et slag fra i morgen. Taberne vil hælde vand ud af ørerne, og vinderne vil pludselig gå fra at ”ville og kunne alt” til at iføre sig ejendomsmæglernes klæder.
– Det er indlysende, at en del valgløfter skal tales ned. De kan nemlig ikke indfries, uanset hvilken side vinder. Fra i morgen er det ”kompromisernes æra” i modsætning til ”løfternes æra”, og det betyder, at ingen får 100 procent igennem, siger Sune Bang, partner i Kommunikationsbureauet København.
– Der er mange knaster, der skal høvles af. På venstre side skal Enhedslisten og De Radikales krav forenes, og her kommer Enhedslisten formentlig til at ligne Dansk Folkepartis rolle i forhold til Blå Blok. Hvor meget kan Johanne Schmidt-Nielsen lægge navn til uden at fremstå som en ”forræder” i forhold til de rene synspunkter?
– Vinder Blå Blok opstår samme dilemma, nemlig mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Hvis Anders Samuelsen skal lægge stemmer til noget, skal det have en markant tone af noget ”liberalt.” Han vil ikke kunne tåle at blive udstillet som ”bare endnu en levebrødspolitiker uden rygrad.”
Her lever midterpartierne en luksustilværelse, idet de ikke har markeret helt så skarpe synspunkter. Alle ved, at S, V, K og SF har ædt kompromiset på forhånd. Ingen af dem vil være ”rene” efter valget.
– Der sker formentlig også det, at den nye opposition vil være delvist lammet. Nu indledes nemlig en ny positioneringskamp, der sandsynligvis også har formandsskifter indbygget. Det svarer til en virksomhed, der ansætter en ny direktør. Medarbejderne går ned i kadence, indtil chefen afstikker den nye retning.
Sune Bang ser på nogle af de vigtigste aktører, idet forudsætningen er, at deres blok taber:
– Dansk Folkeparti skal måske skifter leder? Ikke fordi hun taber, men snarere fordi det kan være et passende tidspunkt. Men selv om Pia Kjærsgaard ikke trækker sig og bliver ved, ”så længe Dolly Parton synger,” som hun siger, så skal DF’s position poleres. De vil formentlig skærpe retorikken omkring EU, indvandring og ældre. Den sidste gruppe, fordi her er rigtig mange stemmer på den lange bane. Gruppen vokser jo. Skåret hårdt til, tror jeg, de vil være ”imod alt” og genfinde deres gamle rolle som stærkt og råbende oppositionsparti.
– De to andre markante ”støttepartier” er De Radikale og Liberal Alliance. De står med det samme indlysende dilemma, nemlig hvor meget skal de sælge ud. I en taber-situation vil De Radikale formentlig stadig ”mane til besindighed, tale brede forlig og samarbejde hen over midten. Margrethe Vestagers position er i den forstand den letteste, men hvis Rød Blok taber, skal hun tage bestik af mulighederne. Hun kan jo blive afgørende, hvis Blå Blok ikke skal ”gå helt amok” – efter hendes målestok.
– Liberal Alliance vil måske – måske – kunne profitere af en tilværelse som opposition. Det er altid lettest at være ren i sjælen, og det kunne blive springbrættet til en effektiv profilering. Intet er jo så godt som at sælge en ”ren vare,” og i opposition vil Anders Samuelsen virkelig kunne udstille såvel de andre borgerliges mudrede liberalisme – som den røde regerings udfordringer ved at klare den finansielle krises mange negative effekter og fremhæve sine mærkesager som vejen frem.
– Hvis SF taber valget i den forstand, at Blå Blok fortsætter i regering, vil Villy Søvndal have et alvorligt problem. Hvad den mand ikke har slugt for at støtte Helle Thorning, tror jeg ikke, at andre end han selv forstår dybden af. Han får en meget, meget vanskelig tid, hvor det handler om at bevæge sig mod venstre igen, men det kan koste ham topposten i SF. Hvis man sælger ud af hjerteblodet og ikke engang kommer i regering, så man trods alt kan få noget igennem, er fremtiden ikke lys.
Og vinderne?

– Hvis vi låner fra Obama og amerikansk politik, hedder det: ”Not on My Watch”. Ikke på min vagt. Og det vil blive sagt igen og igen, fordi vinderne også er bundet på hænder og fødder af tidligere forlig og lovgivning. Her kommer ejendomsmægler-metaforen ind. Vi fik lov til at sælge huset, fordi vi bød ruinen op, nu skal vi tale sælgeren til besindighed, fordi alle potentielle købere ved, at hytten ikke er pengene værd. Det skal blive rigtig interessant at se, hvordan de opfører sig kommunikativt, når krudtrøgen lægger sig, slutter Sune Bang.