Så er det ved at være tid til årets begivenhed i den digitale del af den danske reklamebranche, Danish Internet Awards 2013 (DIA), hvor en jury sammensat af branchefolk uddeler priser til årets bedste online kampagner.
Det er i år 10. gang, at DIA afvikles, og de seneste seks år har det været i samarbejde med Huset Markedsføring.
Årets store awardshow løber af stablen den 17. april i Wallmans i Cirkusbygningen, men hvis man har lyst til at blive hyldet derinde, så er det ved på tide at få sendt arbejder ind.
Deadline er således den 7. marts, altså på torsdag. Du kan indsende dit arbejde via denne online-formular.
I den 10. udgave af DIA fortsætter udviklingen fra i fjor, hvor antallet af kategorier og jurymedlemmer blev øget. Begge dele for at sætte fokus på, at det ikke længere giver meget mening at tale om rene, digitale kampagner, da langt det meste kampagnearbejde foregår integreret.
DIA er således ikke blot er et award-show, hvor det kreative, digitale arbejde er i det absolutte højsæde, når juryerne finder frem til vinderne. Derimod hyldes både kreativitet og forretningsmæssig effekt, hvilket juryformand Kim Jong Andersen tidligere har fortalt om i denne artikel.