Regeringen har flyttet penge fra DR til de kommercielle stationer. Men var det det, man ville?Udviklingen affødt af Danmarks Radios byggebudget overskridelser kan med rette karakteriseres som et drama med helte og skurke og vindere og tabere. Heltene er ministeriet og Folketinget, skurkene DRs ledelse. Taberne er DRs personale og DRs seere, og vinderne er reklameforbrugerne, specielt TV2s kunder. Dette faktum bekræftes når man gennemgår sagens udvikling.
Dramaet starter da regering og folketing – for at hjælpe Ørestaden på vej – giver DR tilladelse til at engagere sig i et byggeprojekt i Ørestaden. Man må gå ud fra, at der forud for budgetteringen af dette har foreligget rimelig specificerede tilbud af byggeprojektet. Som det ikke er ualmindeligt medfører byggeprojektet en række budgetoverskridelser, der afspejler det ofte gældende forhold, at i sådanne store byggesager er entreprenøren – med erfaring fra mange projekter – en langt stærkere partner end bygherren uden tilsvarende erfaringer og projekter. Hvor store overskridelser denne process kan føre til hænger ikke mindst sammen med bygherrens byggestyring. Denne har åbenbart i den aktuelle sag været meget mangelfuld. Konklusionen er en samlet budgetoverskridelse på 1,7 milliarder eller næsten 60 procent i forhold til det oprindelige budget.
Regering og Folketing(heltene), der har bevilliget det oprindelige budget kan ikke acceptere de aktuelle overskridelser, men henviser Danmarks Radio (skurkene) til at løse de deraf følgende økonomiske problemer over de løbende driftsbudgetter. Danmarks Radios ledelse påtager sig dette og det medfører et antal budgetbeskæringer, der ikke mindst påvirker programfladens mere attraktive dele såsom sport, børneprogrammer, underholdning og ny heder. Målet med de samlede besparelser er små 300 millioner kroner om året i 4 år.
Disse besparelser vil gøre Danmarks Radios sendeflade uligt mindre attraktiv for et stort antal tv-seere. Nu er den samlede tv-seening i Danmark rimelig konstant fra år til år (15-16 timer gennemsnitlig per uge per person) og de aktuelle ændringer i Danmarks Radios programflade vil ikke have nævneværdig indflydelse herpå. Det vil de derimod have på fordelingen af seertiden mellem de forskellige udbydere. I øjeblikket er det groft sagt sådan, at Danmarks Radio har en tredjedel af seertiden, TV2 lidt mere og de resterende Tv-kanaler lidt mindre.
Mens Danmarks Radios programflade ikke er reklamebærende, er stort set alle øvrige kanalers. Går man for eksemplets skyld ud fra den ikke urealistiske antagelse, at programændringerne vil medføre et fald i seerandelen for Danmarks Radio på 10% betyder det, at de kommercielle stationer efter omlægningerne vil have en seerandel på 10 procent mere end før.
Tv-reklame er en vare, der melle m tv-stationen og annoncøren handles i enheder, der kan opfattes som 10.000 seere per 30 sekunder.

Flere minutter

De af programændringerne følgende seer-forskydninger vil medføre, at de kommercielle kanaler får flere seer-minutter at sælge end før. Går man ud fra, at disse flere seer-minutter kan sælges til uændrede priser vil den samlede tv-reklameomsætning stige med knap 300 millioner til små 3 milliarder.
Man kan naturligvis stille spørgsmålstegn ved, om denne øgede seer-dækning også kan sælges til uændrede priser. På lang sigt er dette givetvis tilfældet. På kort sigt kan der være tale om, at afsætning af de øgede seer-minutter medfører faldende priser på tv-reklame. På lang sigt må den øgede tv-reklame omsætning dog stort set komme til at svare til ændringerne i seer-tallene.
Man kan nu spørge, hvor de små 300 millioner kroner kommer fra, som tv-reklame forbruget vokser med. Væksten kommer dels, fordi det samlede reklameforbrug vokser en smule, men nok først og fremmest fra penge, der overføres fra andre media så som dagblade, magasiner, out-door, audio, biografer m.v. Samlet set har hele den proces, der er sat i gang af heltenes (regeringen og Folketinget) ståen fast på det oprindelige fastlagte budget, haft en effekt, der kan sammenfattes som følger:
Tv-reklame forbruget vokser med godt 300 millioner kroner. Heraf tager TV2 broderparten. Denne øgede omsætning på TV2 gør TV2 mere profitabel for en fremtidig køber, og pengene kommer på den måde indirekte tilbage i statskassen.
En række forskellige traditionelle media rammes på deres reklameomsætning.
En vis – om end nok beskeden – udvidelse af det samlede reklameforbrug finder sted.
Sagt på en anden måde har Danmarks Radios spareprogram medført reduktioner i Danmarks Radios omkostninger på 300 millioner kroner, og samtidig gjort den kommercielle reklamesektor 300 millioner kroner mere attraktiv. Tallene gælder på det valgte eksempel med 10% tilbagegang i Danmarks Radios seertal. Med større tilbagegang bliver den kommercielle sektors gevinst større , med mindre tilbagegang bliver den mindre.
Man kan naturligvis fra regering og Folketing være ligeglade med denne udvikling. Taberne er public service tv tilhængerne og Danmarks Radio, vinderne er den kommercielle sektor og regering og Folketing. Men var det det, man ville? Næppe. En alternativ måde at have håndteret situationen på kunne have været at give Danmarks Radio, indenfor et sæt modificerede public tv forpligtelser, ret til at sælge tv-reklame i et eller andet specificeret omfang svarende til en omsætning af størrelsesordenen 300 millioner kroner om året. Der behøvede ikke være mange reklameblokke for at nå den omsætning. Reglerne behøvede jo ikke at være de samme, som for TV2.

Citat:
Sagt på en anden måde har Danmarks Radios spareprogram medført reduktioner i Danmarks Radios omkostninger på 300 millioner kroner, og samtidig gjort den kommercielle reklamesektor 300 millioner kroner mere attraktiv.