KLUMME: Det amerikanske valg er overstået, og vi sidder tilbage med en helt ny smag i munden.
Det er egentlig ikke, fordi vi ikke kender smagen i forvejen, men nu fylder den hele munden og overdøver alt andet.
Vi ved alle sammen godt, at følelser virker bedre end fakta. Men vi har aldrig tidligere i så rendyrket og ekstrem form set, at fakta nærmest har været ligegyldige.
At relevans er underordnet, så længe det bare underholder. Eller forarger.
For det er jo også vildt underholdende. Som reality TV. Eller som politiske debatter, hvor uenigheden og konflikten dyrkes, så vi kortvarigt kan mærke noget og ikke blive klogere. Hvor fascinationen og underholdningen bestemmer indholdet.
Jeg ser to store konsekvenser af valgkampen, der kommer til at ændre den kommunikation, vi omgiver os med. Den ene i forhold til vores egen branche. Den anden i forhold til pressen. Og med disse ændringer ændres vores samfund og vores alle sammens liv.
Dummere reklamer
Jeg er bange for, at vi kommer til at se mange flere dumme og højtråbende reklamer i de kommende år. Reklamer som bare vil skabe gennemslagskraft og deling – for gennemslagskraften og delingens skyld, uden relevans til produktet. Form over indhold.
Vi kender det allerede fra specielt de sociale medier, men tendensen kommer til at få endnu mere fart på. Som endnu et lag omkring produktet, som kommer til at dominere i en sådan grad, at selve produktet primært bliver bærer af et budskab eller holdning, og kun sekundært bliver relevant som produkt.
Da vores verden nærmest er ved at flyde over af reklamer – og flere og flere (ikke mindst digitale) produkter og forretningsidéer direkte lever af reklamer – vil det have en stor betydning for vores liv.
Dummere presse
Stort set hele den redaktionelle mediebranche er presset i takt med, at der tabes indtjening og brugere. Økonomien skranter. Halvt så mange journalister leverer dobbelt så meget arbejde som for 10 år siden.
Selvom branchen ynder at sige, at der er vandtætte skotter mellem annonceafdelingen og redaktionen, udvikles konstant tiltag, tillæg og produkter, som kan tiltrække annoncører.
Native advertising et et meget håndgribeligt og ret ekstremt eksempel.
Sammenblandingen af kommercielle interesser og redaktionelt indhold er helt åbenbar. Overskrifter optimeres og underholdningsficeres, så vi læser eller ser med, og ikke mindst klikker på artikler, så vi kan eksponeres for reklamer.
Realityshows, konfliktsøgende debatter, sensationer og breaking news med korte indslag, der kun lige når at skrabe lidt i de underholdende lag, konsumeres som tomme kalorier.
Helt ekstremt har det været i dækningen af de sidste to store betydningsfulde valg – Brexit og valget i USA.
Efter valget i Storbritannien viste undersøgelser af den britiske presses dækning af EU, at den havde været altovervejende negativ og på linje med, hvordan man omtaler Assad og Putin.
I USA er selvransagelsen allerede begyndt. Mange føler sig som nyttige idioter, der blot er blevet spændt for Trumps mediemaskine i jagten på den næste tossede eller forargende udtalelse, hvor det hele drejede sig om følelser og fakta var helt fraværende.
Et dummere samfund
En yderligere dyrkelse af form over indhold – og endda irrelevant og fordummende form – vil påvirke os som mennesker og samfund i en negativ retning. Hvor vi bruger vores korte liv på at beskæftige os med underholdende signaler og budskaber i stedet for udviklende viden.
Hvor vi skaber helte og kendte, der har absolut ingen anden rolle end at underholde. Det kan til tider bestemt være en tiltrængt pause, men når det bliver en dominerende faktor, får det konsekvenser for vores evne til at udvikle os selv og vores samfund.
Så skaber det præsidentkandidater eller i yderste konsekvens præsidenter som Trump. Så udfordrer det hele vores demokrati.
Med mindre vi selvfølgelig vælger at tage vores ansvar som kommunikatører og journalister på os – og insisterer på, at vi ikke bare er her for at underholde og gøre verden dummere og dårligere – men også klogere og bedre.