Når jeg hører Frederik Preisler stå frem på tv og sige, at man i reklamebranchen lægger samvittigheden på hylden, når man går på arbejde, så kommer jeg til at tænke på, hvor ofte jeg har jeg hørt branchens folk tale dårligt om deres egen branche.
Skyldes det at Preisler har ret, og at reklamefolk derfor skal gå på kompromis med deres etik og moral i deres arbejde, hvilket man bliver i dårligt humør af, eller skyldes det i Preislers tilfælde ren selvprofilering overfor etisk-korrekte kunder, som han gerne vil have på kundelisten? Det mener Henry Rasmussen, tidligere kreat iv chef hos Grey Århus, Bergsøe 2 og Heimburger samt kreativ direktør hos Scanad, og i dag selvstændig.
– Jeg har bemærket, at det ofte er de reklamefolk, der er de bedst profilerede blandt annoncørerne, der udtaler sig mest kritisk om reklamebranchen. Og jeg er ikke i tvivl om at det skyldes en helt klar selvprofilering. Det vinder genklang hos nogle annoncører, at de tager afstand fra en branche og branchefolk, som annoncørerne ser som rene børnehavebørn. Det bliver et spørgsmål om at skille sig ud som værende bedre end branchen som helhed, og det kan der være forskellige målgrupper for, siger Henry Rasmussen og kommer med et par eksempler:–– Når Jesper Kunde taler ned om reklamebranchen, så distancerer han sig fra den og samler derved de reklame-utilfredse kunder op. Det samme gælder for Frederik Preisler, når han står frem og siger noget etisk, så appellerer han formentlig bevidst til de meget etisk-korrekte kunder, som han gerne vil have på kundelisten.
Det er jo et godt bud på den interne, negative omt ale af reklamebranchen. Et andet bud er at det kan skyldes skuffelse over de øgede krav og det faldende lønniveau, som adm. direktør Niels Folmann fra BBDO anfører.
Der er også det faktum at reklamebranchen er befængt med alt for mange store egoer, for mange uheldige eksemplarer, som kreativ direktør Poul Mikkelsen fra DDB Danmark, udtrykker det.
Der findes job- og brancher, hvor man arbejder af nød. Her kan det være svært at finde en høj arbejdsmoral- og ikke mindst, glæde. Men som ansat i reklamebranchen er der tale om et tilvalg, fordi det er en branche der er svær at komme ind i.
– Når nogen indenfor reklamebranchens egne rækker føler trang til at rakke kollegaer ned og branchen i al almindelighed kan det bunde i mange ting. For stort ego eller for lille. Et uudtalt ønske om hellere at ville beskæftige sig med rigtige skriverier som bøger. Rigtige film i stedet for reklamefilm eller rigtig kunst i stedet for bare art direction.
Det er et bud fra kreativ direktør Anouska Sinding fra Publicis.
Det bitre alternativ eller måske springbrættet til kunstens verden kan så nødtvunget gå igennem den mindre intellektuelle og mindre fine reklamebranche. For nogen lykkes det. Men deres fortid som reklamefolk vil altid klæbe til dem. – Det har været reklamebranchens dilemma til alle tider. Vi regnes ikke for meget og har altid haft en label som kapitalens lejesvende og det der er værre. Vi puster selv til selvleden ved at være vores egne værste kritikere. Men det rammer jo kun, hvis ens egen selvfølelse og selvindsigt er lav. Så jo, der er da folk der burde tage et dybt i kig i spejlet og overveje om reklamebranchen overhovedet er et sted for dem, tilføjer Anouska Sinding

Det skader rekrutteringen

Når man taler med folk fra branchen, er alle stort set enige i at der er folk, der er med til at give branchen et dårligt ry indefra ved at tale dårligt om branchen. Det kan igen give problemer ved rekruttering af nye kreative kræfter til reklamebranchen, da der i dag er mange andre muligheder for kreative mennesker, end at vælge reklamebranchen. Det er heller ikke så hipt at arbejde i reklamebranchen, som det var i 80’erne og 90’erne. Så konkurrencen om de bedste kreative kræfter er stor.
Niels Folmann mener netop, at det svært at rekruttere, når folk taler negativt om branchen.
– Den downsizing branchen har været igennem de sidste 5-6 år har betydet, at kravene er blevet større, samtidig med, at lønnen er gået den anden vej. Vi skal også vænne os til, at blive målt på ROI. Det er store omvæltninger for en branche, der før i tiden kunne tage det mere stille og roligt, til en langt højere timepris. Men det nytter som sagt ikke at gå og nedgøre branchen, det er det samme som at pisse i egen rede, pointerer Niels Folmann.
I reklamebranchen er man enten stjerne eller ingenting, der er ingen mellemvej, og det giver en stemning, hvor folk både elsker og hader branchen, hvilket ofte kommer til udtryk. Men i stedet for burde folk koncentrere sig om at være mere meningsfulde omkring deres arbejde. Det mener kreativ direktør Poul Mikkelsen:
– Vi er en branche i brydningstid, og vi er nødt til at tage kundernes problemstilling alvorlig. Men nogen glemmer det i tågerne på prisjagten og egoet. Det er fint at vinde priser, men det skal have værdi for kunden. Jeg tror, at den nye grønne bølge vil sætte branchen i et andet lys, da erhvervslivet begynder at sætte større krav. Derfor er det også så vigtigt at topledelsen er involveret i markedsføring, da værdier bliver kommunikeret ovenfra. Jeg tror, at topledelsens involvering i markedsføring vil tilføre reklamebranchen en bedre selvforståelse og selvrespekt og dermed, mindre nedgørelse og bagtalelse af branchen, både internt og eksternt, siger Poul Mikkelsen og tilføjer:
– Branchen skal begynde at interesserer sig for adfærd og ikke kun reklame. Det er den vej fremtiden går.