Ikke alle bureauer kom groggy ud af 2009. Designbureauet e-Types, der allerede i 1997 så en mulighed for at gøre brand-identitet og strategisk design til en levevej, tog tæskene af markedets frie fald i efteråret 2008, men strammede forretningen op i 2009, så bureauet landede en bruttoavance på godt 17 millioner kroner og et resultat på 2,1 millioner kroner.
– Vi løb ind i en mur i fjerde kvartal 2008, hvor en stor amerikansk kunde og to danske kunder i bank- og forsikringsbranchen trak stikket fra den ene dag til den anden, men det gav os det wakeup-call, vi trængte til, siger Rasmus Ibfelt, adm. direktør hos e-Types.
Rettidig omhu, kunne man kalde det?
– Præcis. Vi blev tvunget til at se på os selv med nye øjne, kan du sige. Vi vil være de bedste i verden til identitet og lever og ånder for e-Types – og blev nødt til at ændre nogle grundlæggende ting ved vores forretning, hvis vi skulle opnå den vision i en forandret verden. Hvor vi før var begunstiget af et marked i vækst, og et brand som naturligt tiltrak sig opmærksomhed og dermed kunder og forretningen udviklede sig positivt fra år til år, var vi nu tvunget til en grundlæggende drøftelse af vores forretningsmodel. Så vi tog tænkehatten på og satte gang i nogle forandringer, som vi måske før havde haft ideer til, men ikke havde fået gjort noget ved. Og krisen fik os altså til at handle, fortsætter Rasmus Ibfelt.
Samme proces har de fleste bureauer i design-, identitets- og kommunikationsbranchen været igennem. Hvad gjorde I helt konkret?
– Vi rensede ud i omkostningerne helt ned til mængden af kildevand, vi drak. Vi måtte også sige farvel til fem dygtige medarbejdere, men vi gjorde det i ét hug og med løfte om, at vi derefter var det hold, som skulle igennem krisen sammen, og det har vi holdt. På indtægtssiden strammede vi op i den forstand, at vi er blevet bedre til at prioritere og sortere projekter i forhold til økonomi og brand, og vi har øget fokus på salg. Den tid, hvor vi sidder og venter på at telefonen ringer, er forbi.
– Den gode ved øvelsen er, at ydmygheden er vendt tilbage, og det er min fornemmelse, at det oplever de andre i branchen også. Og det er vel positivt, ikke? Vi blev tvunget til at sælge præcise varer til kunderne, og ikke ”nøjes” med at sige, at ”du har brug for en ny identitet.” Så selve arbejdet med at rydde op i eget varelager, vide hvad vi har på hylderne og forstå, hvilke kunder har behov for hvad, dén proces var god.
– Derfor endte vi med at ansætte fem medarbejdere igen i 2009, og derfor kom vi ud af 2009 med en overskudsgrad på godt 12 procent – mod et lille overskud på godt en halv million i 2008. Og det kan blive endnu bedre. Vi er meget mere ambitiøse i dag, vi vil mere internationalt, og vi vil lave endnu bedre løsninger for vores kunder. Lysten til det har egentlig aldrig været større.
Med til et positivt 2009-regnskab hører også, at e-Types, der i øvrigt har designet bladet Markedsføring, fik nye kunder i løbet af året: Tryg, Mærsk, Statens Museum for Kunst, Sikker Trafik, det tidligere Rådet for Større Færdselssikkerhed, og Landbrug & Fødevarer, der er en sammenlægning af Danske Slagterier og Landbrugsrådet, meldte sig med opgaver. Og så er produktionsselskabet India kommet til. Hvorfor?
– India udspringer af vores nye forretningsforståelse. Tidligere lavede vi kun store og strategiske løsninger for kunderne, og så slap vi dem igen – groft sagt. Men kunderne har også løbende behov til billigere penge. Brochurer, der skal fornys og revitaliseres, årsberetninger, der skal skrives igen og igen. Den disciplin ligger nu i India, hvor vi har grafikere og rentegnere ansat, siger Rasmus Ibfeldt.
Derfor er e-Types organiseret på ny i en struktur, der ventes at falde på plads med myndighederne inden sommer. e-Types Group består af e-Types, hvor de større og strategiske opgaver udføres, og af India, hvor den grafiske eksekvering er placeret. Søren Skafte Overgaard er direktør for e-Types Group, Rasmus Ibfelt og Mari Randsborg for e-Types og Mads Elleberg Petersen for India.
– Det er utroligt, vi ikke gjorde det før. Det er indlysende, at kunderne og vi selv har glæde af den nye struktur. Det giver mening, når vi møder kunderne med forskellig slags rådgivning, og det skærper vores egen forretningsforståelse. Jeg kan kun sige, at vi burde have gjort det for mange år siden, slutter Rasmus Ibfelt.