Effie Awards Europe, hvor der uddeles priser til de mest effektive tværnationale marketingindsatser i Europa, har offentliggjort årets 36 finalister, og blandt dem er to danske cases.

Den første er luftfartselskabet SAS’ med ”The Arrivals”, som & Co. er det kreative bureau bag.

Casen er udvalgt som finalist i hele tre kategorier: Best demonstration of Integrated Effectiveness, Small Budget og Travel & Tourism.

Den anden er Royal Canins ”The Journey from kitten to cat”, som Ogilvy Danmark står bag. Casen er i finalen i kategorien FMCG.

Euro Effies arrangeres af den europæiske organisation EACA (European Association of Communications Agencies), og om de danske finalister veksles til guld, sølv eller bronze offentliggøres 15. oktober i Bruxelles.

Juryerne ved Effie Awards består af personer fra såvel annoncør- som bureausiden fra hele Europa, og du kan læse meget mere om prisen og juryerne her og se alle årets finalister her.