Da Markedsføring beder Nordlids adm. direktør, Lasse Nygaard, om en indledende kommentar til bureauets 2021-regnskab, lyder det lidt overraskende svar:
”Overordnet set er vi rigtig godt tilfredse med udviklingen fra 20’ til 21’.”
Når svaret kan synes overraskende, skyldes det, at bureauet for femte år i træk udkommer med et minus på bunden, samt for andet år i træk en negativ egenkapital og en ’going concern’-påtegning fra revisor.
”Der er da perioder og resultater, vi ikke har været tilfredse med. Og ja, vi ville gerne have lavet noget mere på bunden, selvfølgelig ville vi det. Men personligt, og som virksomhed, så kigger vi altså på den længere bane,” siger direktøren.
Ifølge Lasse Nygaard bør andre facetter af regnskabet fremhæves:
”Fra 20’ til 21’ har vi forbedret vores bund med over fem millioner kroner. Vores dækningsbidrag er vokset med 11 procent, og samtidig er driften – målt på EBITDA – forbedret med godt seks millioner kroner,” siger han.
”Det er vi faktisk rigtig godt tilfredse med. Så rent regnskabsmæssigt synes vi, at vi som forventet og planlagt har taget et skridt i den helt rigtige retning.”
Afskrivninger fra fusion fylder stadig
Nordlid er i dag majoritetsejet af kommunikationskoncernen Bording Group. Oprindelig blev bureauet født 1. januar 2017 som en fusion mellem det tidligere dialogbureau RelationshusetGekko, som Bording købte majoriteten af i sommeren 2014, og bureauet Increase, som Lasse Nygaard dengang ejede.
Fusionen fik navnet Nordlid, og Lasse Nygaard overtog posten som adm. direktør. Ifølge ham er det vigtigt – når man ser på Nordlids regnskaber siden fusionen – at holde sig for øje, at bureauet hvert år frem til og med 2023 ”bærer” en goodwill-afskrivning på cirka 2,4 millioner kroner med sig. Det trækker ned på bundlinjen.
”Revisor satte i sin tid afskrivningsprofilen efter fusionen til at løbe over syv år. Derfor er det tal, vi kigger på, driften, udtrykt som EBITDA. Så hvis du trækker de 2,4 millioner om året fra, som jo ikke har noget med vores drift at gøre, så er det et lidt andet og noget mere positivt tal, man kigger på,” siger han.
”Man skal jo være ‘Komiske Ali’ …”
Generelt mener Lasse Nygaard, at bureauet fagligt ”står et rigtig godt sted”.
EKSPERT OM GOING CONCERN: HELT KLART EN ALARMKLOKKE
Vi har bedt lektor i selskabsret ved CBS Law, Troels Michael Lilja, om at forklare hvad ‘going concern’ og negativ egenkapital kan betyde for en virksomhed.
Siger dansk lov noget om, hvor længe et moder-/ejerselskab kan lade ’going concern’ køre?
”Nej, det siger lovgivningen ikke noget om. Hovedreglen under årsregnskabsloven er, at man skal aflægge årsregnskab med det udgangspunkt, at virksomheden fortsætter. Lider virksomheden nogle tab og kommer i en situation, hvor den ikke må forventes inden for det næste år at kunne betale sit, så skal revisor agere på det. Det gør man så typisk ved at påtegne regnskabet med et såkaldt ’going concern’–forbehold – eller hvis der er tale om en mindre risiko, så kan man lave en supplerende bemærkning om det.”
Og hvis der også er tale om en negativ egenkapital?
”Der er i selskabsloven en regel, der siger, at hvis halvdelen af selskabskapitalen er tabt, så skal man inden for seks måneder indkalde til generalforsamling, hvor man fremlægger en plan for, hvad man vil gøre. Tidligere skulle man genetablere kapitalen, men det behøver man ikke længere. Man kan godt nøjes med at sige, at man forventer at indtjene pengene inden for regnskabsperioden, fordi man har haft noget nedgang på grund af dette eller hint.
Hvordan kan det være?
”Det skyldes, at det insolvensbegreb, vi har i dansk ret, knytter sig til likviditet. Det vil sige, at du godt kan være teknisk insolvent, altså have større gæld end det, dine aktiver er værd, men stadig fortsætte, så længe du kan betale enhver sit. Så hvis man på det personlige eller det selskabsretlige plan kan generere en omsætning, der gør, at man er i stand til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, så er man ikke i going concern-problemer. Det er man først, når det vurderes, at man ikke vil være i stand til at gøre det inden for det kommende år.”
Hvad kan være grunden til, at en ejer lader et datterselskab fortsætte på trods af et going concern-forbehold?
”Det kan skyldes, at der er tale om forbigående problemer. Men det er klart, at hvis selskabet påtegnes med et ’going concern’-forbehold, så er det, fordi revisor har en begrundet frygt for, at selskabet ikke kan fortsætte ud over det næste regnskabsår. Og så må man ind og se på de bagvedliggende årsager. Vælger et moderselskab at give tilskud til et datterselskab eller holder hånden under det på anden vis, så holder man selskabet i live, og det kan også skyldes, at man mener, at datterselskabet er strategisk vigtigt. For var det ikke det, ville man nok lade det falde.”
Men behøver et ’going concern’-forbehold så nødvendigvis at få alarmklokkerne til at ringe?
”Ja, ellers var der ikke nogen grund til at tage forbeholdet. Det er helt klart en alarmklokke, for hvis revisor vurderer, at selskabet ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder inden for det næste regnskabsår, så er der likviditetsmæssige og måske også balancemæssige problemer i selskabet. Konsekvensen er, at man enten skal refinansiere virksomheden eller sørge for at få lagt nogle ting om, så man kan skabe noget likviditet. Så det er da en alarmklokke. Det er ikke nødvendigvis problemer, der ikke kan løses, f.eks. ved at moderselskabet går ind og giver lån eller indestår for forpligtelser, kautionerer eller andet. Men en alarmklokke er det. Uanset hvad.”
”Fusionen havde oprindelig kundeoplevelsen som udgangspunkt, og i dag er der flere og flere virksomheder, der er ved at opdage, at det at kunne aktivere førstepartsdata er nøglen til sammenhængende og kreative kundeoplevelser. Og det er vores hjemmebane.”
Hvad har været det sværeste i 2021?
”At vi kom ud af et coronaår, hvor vi blev ramt hårdt på kundesiden. Vi havde jo DSB og Danske Spil, men togene kørte ikke, og der var ingen sportsbegivenheder, så det var et svært år,” siger Lasse Nygaard, der tilføjer, at man håndterede situationen kulturelt ved at fastholde nøglekompetencer og skærpe strategien med samarbejde i gruppen og fokus på kundeoplevelsen.
”Vi står godt i dag, men det er klart, at en tur i coronamaskinen var hård ved os. Men troen på egne evner og lysten til at innovere har hele tiden været høj, og det er vi glade for i dag.”
Hvordan har du det selv med, at I jo – uanset hvad – har to år med negativ egenkapital og going concern-påtegning. Det kan da umuligt være positivt?
”Nej, man skal jo være ’Komiske Ali’, hvis man får vendt det rundt til en positiv vinkel. Men i menneskesprog betyder ’going concern’ jo reelt, at ejerne skriver under på, at man støtter selskabets drift fremadrettet. Og der har vi jo en stærk makker i ryggen i form af Bording Group.”
“En vigtig brik i gruppen”
Det bekræfter Bording Groups direktør, Bernt Therp.
”Det er da helt sikkert ikke de finansielle resultater, vi har drømt om, når man alene ser på årets resultat. Men med til billedet hører altså også, at selskabet har haft positiv EBITDA i tre ud af fem år, hvor de to negative år har været præget af gennemførelse af fusion og senest corona,” siger Bernt Therp.
Han tilføjer, at man hæfter sig ved, om der løbende sker forbedringer:
”Ser vi forbedringer, når ledelsen eksekverer på den aftalte strategi? Ser vi, at vi er bedre i morgen, end vi var i går? Det er dét, vi lægger vægt på,” siger han og tilføjer:
”Så kan man altid diskutere, om man synes, det går så hurtigt, som man kunne ønske sig, og det gør vi løbende i bestyrelseslokalet. Men når de grundlæggende mønstre ser sunde ud, som de gør hos Nordlid, så er vi positive.”
Men fem år med minus på bunden og to år med negativ egenkapital og ’going concern’, gør det dig helt overordnet ikke bekymret som direktør for bureauets majoritetsejer?
”Der er selvfølgelig aldrig attraktivt, når selskaber har negativ bundlinje. Heller ikke selv om der er nogle store afskrivninger, der har bidraget til det. Men overordnet må jeg svare nej, det gør mig ikke bekymret,” siger Bernt Therp og tilføjer:
”For mig er det vigtigste, at Nordlid har et godt fit til markedet, altså at kunderne efterspørger det, de kan. Der findes ikke andre i Danmark, der har de kompetencer.”
Har kalibreret faste omkostninger
I Nordlids seneste regnskab står der, at ”ledelsen har iværksat planer, hvorved egenkapitalen skal reetableres gennem fortsat drift.” Hvad går disse planer konkret ud på?
”Vi har skærpet bureauets strategiske fokus og kompetencer over mod kundeoplevelsen. Og vi har fået kalibreret og placeret os rigtigt på en række faste omkostninger, eksempelvis husleje. Dertil har vi lagt enkelte arbejdsopgaver sammen på tværs af gruppen, hvilket gør, at får vi skabt mere synergi med de øvrige Bording Group selskaber. Det bidrager alt sammen positivt.” siger Bernt Therp.
Han tilføjer:
”Det betyder, at når vi fremskriver indtjeningen, så kan vi se, at vi er på vej ind i, at Nordlid bliver en virksomhed med en positiv bundlinje.”
Nu er det jo nemt at lave fine vækstscenarier …
”Ja, men her taler vi meget konkrete og detaljerede finansielle udsigter, der strækker sig tre-fire år frem i tid. Det er ikke bare hurtige, vilde vækstscenarier, men scenarier hvor vi arbejder med moderat vækst,” siger Bernt Therp og uddyber:
”Vi skal selvfølgelig udvikle forretningen, men det er ikke en hysterisk vækstcase, der skal til, før vi gradvist får hældt kapital tilbage og får reetableret Nordlids egenkapital.”
Har I sat en grænse for, hvor mange år en ’going concern’- påtegning vil være acceptabel?
”Nej. Nordlid er en strategisk virksomhed for gruppen, og vi er derfor langsigtede i vores ejerskab. Og så er det ikke nogle få års underskud, der er afgørende.”
Ind i 2022 med “vind i sejlene”
Hos Nordlid er Lasse Nygaard fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.
”Vi er kommet meget, meget positivt fra start. Vi har lige vundet et nyt stort udbud på TDCNet, i slutningen af 2021 vandt vi en stor fireårig kontrakt på Energistyrelsen samt en række deludbud. Samlet set en kontraktværdi på over 25 millioner kroner, så vi kommer ind i 2022 med vind i sejlene.”
Han forventer samlet et plus på bogen i 2022. Og:
”Egenkapitalen forventer vi at kunne genetablere på et par år eller tre.”
