I sidste uge skrev vi om en kontroversiel reklamefilm fra den norske frisørkæde Cutters, der blev trukket tilbage efter massiv kritik.
I filmen optræder en ung kvinde, der opdager en bums i panden, lige inden hun skal på en date.
Gode råd er dyre, men heldigvis kan frisøren hjælpe med at skjule bumsen. Kort toner hun frem igen i et lidenskabeligt øjeblik, hvorefter teksten ”Bangs for the buck” toner frem.
Bag den udskældte film stod reklamebureauet Synk Media i Bergen, og nu har den norske frisørkæde, der er i fuld gang med at udvide sin tilstedeværelse i Sverige, Danmark og Finland, udskiftet bureuaet.
Det skriver kampanje.com.
Cutters har i stedet allieret sig med et nyt reklamebureau i skikkelse af norske Los & Co.
– I Cutters har vi yderst høje ambitioner, og vi arbejder løbende for at gøre vores oplevelse endnu mere brugervenlig. Vi er en klar udfordrer på markedet, noget vi også vil være i vores kommunikation. Vi er overbeviste om, at Los & Co kan hjælpe os, siger Lasse Smedsvig, marketingchef hos Cutters, til kampanje.com.
Se (eller gense) den omtalte reklamefilm her: