DBU og Power er endt i et regulært slagsmål op til EM i fodbold, der begynder den 11. juni.

I centrum står en strid om de kommercielle rettigheder til landsholdet i forbindelse med EM. DBU mener, at Power i en kampagne med brug af danske flag, en orange fodboldtrøje og en konkurrence om billetter til kampen mellem Danmark og Finland i Parken snylter på DBU og landsholdets rettigheder.

Power derimod mener, at DBU bruger bøllemetoder, og at kampagnen er inden for skiven. Spørger man eksperter, er det uklart, hvem der har den bedste sag. Fra professor med ekspertise i markedsføringsret Jan Trzaskowski fra CBS lyder vurderingen, at han godt kan forstå, DBU har rejst sagen.

– DBU har en god sag, siger professoren. 

 – Der ligger en meget klar afgørelse fra Sø- og Handelsretten fra januar 2020, hvor LeoVegas i forbindelse med VM i fodbold skulle betale DBU en halv million kroner, fordi de brugte tidligere landsholdsspillere i først rød-hvide og siden orange trøjer i reklamer i forbindelse med slutrunden. Derfor giver det mening, at DBU forfølger sagen, siger han.

Sådan ser én af Powers mails med konkurrencen om billetter til Finland-Danmark ud. Her kan man se spilleren i den orange fodboldtrøje.

Men vurderingen går i Powers favør fra Heidi Højmark Helveg, advokat med ekspertise i markedsføringsret hos Co:Play. 

 – Jeg vurderer, at en sag kunne tippe til Powers fordel. Der er måske nogle hjørner i deres kampagne, der kunne have været ændret, men jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle måtte udlodde de to billetter, som de har gjort sammen med Gorenje, siger hun.  

Taler det ikke for DBU, at når man kan se en fodboldspiller i forbindelse med en landskamp mellem Finland og Danmark, så bliver de associeret med DBU? 

– Det er et argument til fordel for DBU. Men det indtryk, jeg mest af alt får, er, at DBU håndterer sager om rettigheder lidt nidkært, siger Heidi Højmark Helveg. 

Håber på principiel afgørelse

Grundlæggende understreger begge eksperter, at det er en sag, der ligger i en markant gråzone. Professor Jan Tzraskowski kalder området for et, hvor der er ”elastik i metermål”.

Derudover er der ikke tidligere fældet dom i en konkret sag, der kan bruges til at sige, hvad præcedens præcis er på området, siger de. Selvom DBU slår på en tidligere dom, hvor de vandt over LeoVegas, så kan den ikke bruges en til en, da Power-sagen adskiller sig på væsentlige punkter, siger Jan Trzaskowski.

– Eksempelvis er der i sagen med Power kun brugt orange trøjer, og Sø- og Handelsretten har ikke entydigt fastslået, at orange trøjer i sig selv er et problem. De fandt, at der var et problem med hele LeoVegas’ kampagne, herunder de orange trøjer, siger han. 

– Så jeg kan heller ikke her klart sige, at DBU eller Power har ret. Under alle omstændigheder skal der foretages en helhedsvurdering. Men det er en meget vigtig og principiel sag, og derfor håber jeg også, den kommer for domstolene, så vi kan få en afgørelse, siger han.

Han understreger, at Power heller ikke nødvendigvis har en dårlig sag. 

 – Det kunne se ud, som om Power har prøvet at justere sin kampagne i forhold til den afgørelse og ser, hvor langt de kan gå. Hvis vi nu kun bruger orange trøjer, hvilken betydning får det så. Power har heller ikke nødvendigvis en dårlig sag. Det handler om, præcis hvor grænsen går, siger han.

Eksempel på reklame fra Powers hustandsomdelte tilbudsavis, hvor selskabet "Hepper på Danmark".

Ingen landsholdsspillere med

Fra Heidi Højmark Helveg lyder det også, at en dom i sagen vil have principiel betydning. 

– Det er det ikke kun af hensyn til DBU og Power, men også i forhold til hvad man generelt må gøre med konkurrencer, siger hun. 

 – Det er interessant, at DBU henviser til den tidligere sag med LeoVegas. Jeg synes, den handler om noget andet end denne sag. Det er den sag, der er deres dokumentation for, at de har de rettigheder, de påberåber sig. Men i den sag blev der brugt nogle helt konkrete nuværende og tidligere landsholdspillere (Thomas Gravesen og Nadia Nadim, red.), siger hun. 

Og det er afgørende i hendes optik, fordi der i sagen med Power bliver brugt en anonym fodboldspiller-model.  

– Jeg ser ikke noget, der kan være en direkte reference til en konkret spiller eller til landsholdet. Der står også Power på trøjen – ikke Schmeichel eller Eriksen. Jeg kan ikke se andre klare referencer, end at præmien er billetter til en landskamp, siger hun.

Det taler for Power

Hvis Jan Trzaskowski skal levere et argument til fordel for Power, så er det, at det ikke er muligt at have total monopol på en stor samfundsbegivenhed som et EM i fodbold eller brugen af rød/hvide farver og Dannebrog.  

– Grundlæggende lukrerer DBU og Landsholdet allerede på brandet Danmark, som alt andet lige er stærkere end DBU’s kommercielle rettigheder, siger han.

–  Vi er også en fodboldnation. Der er ingen tvivl om, at der i Powers reklamer er associationer til landsholdet og EM, ikke mindst fordi udlodningen af billetter til en landskamp fylder meget. Men det er uklart, om det er tale om en krænkelse af rettigheder. Det ville vi finde ud af med en dom – den ville sige, hvor langt vi kan faktisk kan gå i monopoliseringen af samfundsaktuelle begivenheder og danskheden, siger Jan Trzaskowski.

Heidi Højmark Helveg påpeger også, at der er tale om en stor dansk fodboldfest, som fylder meget i samfundet til sommer. Men hun undrer sig ikke over (i modsætning til Trzaskowski, red.), at trøjen på Powers fodboldspiller er orange, som DBU finder problematisk. 

–  På dette område har vi noget, vi kalder ”hvorfor fa’n-reglen”. Og her kunne vi spørge, hvorfor fa’n Power har en orange trøje, der ligger tæt på den røde danske. Det kunne jo være, fordi Powers logo er orange, og orange er den farve, de bruger, når de laver kampagner. Det er givetvis ikke gjort for at lægge sig op ad den rød-hvide. Var jeg deres advokat, ville jeg lægge vægt på det, siger hun.

DBU: Ja, vi er nidkære

Hos DBU forstår kommerciel direktør Ronnie Hansen godt, at deres ageren kan fremstå nidkær.

– Det kan jeg godt forstå. Det er også noget, vi taler meget om internt, siger Ronnie Hansen.

– Vi skelner mellem tre typer sager. Dem, hvor fans har brudt vores rettigheder, er vi meget overbærende over for. Så er der små virksomheder, som hvis bageren i Døllefjelde Musse laver en landsholdskage, eller en bar bruger nogle af vores billeder – der giver vi et roligt opkald og siger, at det er fedt, de bakker op og forklarer, hvad reglerne er, siger han.

Og så er der sager med store virksomheder, hvor DBU går all in, forklarer han.

– Med store brands, der burde have styr på det her og bør vide, at det er problematisk, forsvarer vi rettighederne. Gør vi ikke det, bliver de udvandet. Vi har partnere, der investerer i fodbold året rundt, og hvis ikke vi sikrer, det er attraktivt at være partner, så har vi dem ikke. Og de penge, vi får på det, går ikke til min løn. Det går direkte til udvikling af vores landshold – både hos de unge, herrelandsholdet og kvindelandsholdet.

I virker ret sikre i jeres sag, men eksperterne siger, at man ikke kan sammenligne en til en med den LeoVegas-sag, I blandt andet slår på?

– Vi er enige i, at sagerne ikke er helt ens. Men det er ikke den eneste sag, der findes på markedsføringsområdet. Det er kæmpe stort.

Hvad er det, der gør jer så sikre på, at I vil vinde en sag om jeres kommercielle rettigheder mod Power?

– Det er klart, at det er en sag med nuancer. Det er ikke sådan, at de har brugt vores logo eller trøje på en måde, hvor sagen er klokkeklar. Det er summen af kardemommen, som man siger. Der er tale om en sag med omfattende annoncering på mange platforme i mange versioneringer. Vi har alle elementer, mener vi, til at slå fast, at landsholdet bliver brugt til at sælge produkter, siger Ronnie Hansen.

Power har både i pressemeddelelser og hos Ekstra Bladet afvist kritikken fra DBU.