Danske virksomheder lægger stor energi i at lave unikke produkter, men mange – især de mindre – melder pas, når de internationale kopipirater vælger at angribe netop deres produkter. Også selv om det har kostet millioner at udvikle designet og brande virksomheden. Denne form for laden stå til er en bombe under det, Danmark skal slå sig igennem på i den globale konkurrence, nemlig innovation, kvalitet og ikke mindst viden, som i dag er en handelsvare i sig selv.
Eksperternes gode råd er, at virksomhederne uanset størrelse skal tage truslen fra piraterne alvorligt, være bevidste samt have en strategi og de rigtige redskaber. Men for den enkelte virksomhed betyder det ikke, at kampen mod kopisterne er vundet. Den går kun fra at være komplet umulig til vanskelig.

Forkælede af danske regler

En af de få danske solstrålehistorier i kampen mod kopisterne er den om legepladsvirksomheden Kompan, der efter ti års kamp vandt over en fransk kopist – ved en fransk domstol. Og fik 12 mio. kr. i erstatning – en af de største, der er givet til en dansk virksomhed. Men desværre er det et sjældent tilfælde. Danske virksomheder beskytter sig ikke nok i den nye globaliserede verden.
For at have en chance mod piraterne skal virksomhederne som minimum tænke kampen mod kopisterne ind i deres strategi og sætte penge af til at gennemføre den på samme måde, som kommunikation og marketing er en helt naturlig og uundværlig del af virksomhedens strategiske overvejelser og daglige virke. Men den forståelse kniber det fortsat med, og derfor har mange kopister alt for frit spil, og domme over dem er så sjældne, at de fylder avisspalter, når de endelig kommer.
En af hovedårsagerne til dette tr iste billede er ifølge direktør Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company, at virksomhederne har været forkælede af ypperlige danske markedsføringsretlige regler og en velfungerende domstolspraksis. Tilsammen har de sikret virksomhedernes produkter og markedsføringsmaterialer, selv om de ikke har fået registreret deres varemærker eller fået patent på deres gode produktinnovationer. I den nye virkelighed vil mange virksomheder få svært ved at klare sig på langt sigt uden at have sikret sine rettigheder, og det koster penge – mange penge og kræver derfor grundig strategilægning og rådgivning.
Den vundne sag har givet Kompan blod på tanden på to måder. Dels har det bekræftet virksomheden i, at det kan betale sig at investere i gode produkter af høj kvalitet og med godt design, dels har den fået mod på at gå efter andre kopister:
– Vi har fået et bevis for, at det kan betale sig at fremstille noget unikt, siger marketingdirektør Lars Vilhelmsen, der er ved at vælge et par nye kopisager ud, som Kompan vil forfølge:
– Men vi vil gribe det selektivt an, for det er en meget kostbar og langvarig affære at bringe sådanne sager for retten.

Besværlig og dyr kamp

Selv når rettighedsdelen er på plads, vil virksomhederne sjældent helt kunne undgå kopister og her kan også vente en besværlig og dyr kamp, som ikke altid ender lykkeligt for virksomhederne.
Kommercialiseringsrådgiver Kasper Munk, Chas. Hude, siger, at Kompan har været i den heldige situation, at kopisten var synlig på markedet, markedsførte sig og tilsyneladende har ment, at den har lavet noget, der var tilstrækkeligt anderledes i forhold til Kompans produkter, og derfor har en legitim ret til at være på markedet. Ifølge retten gik den blot ikke: Der var tale om kopier og derfor den hårde dom.
– Virksomheder, der er mindre end Kompan, som måske oven i købet skal fange kopister, der ikke træder frem i lyset og gør alt for at være usynlige, har meget større og anderledes problemer. Her kan det rigtige råd godt være: Lad være med at retsforfølge kopisten. Det har de små virksomheder som regel hverken penge eller kræfter til, og der kan være andre muligheder, der er mere attraktive. Men selvfølgelig er det en vurdering i den konkrete sag, siger Kasper Munk.

Virksomhedernes dilemma

Lars Vilhelmsen anerkender, at danske virksomheder er i et dilemma, hvor det på den ene side er nødvendigt at udvikle sig og på anden kun er realistisk at beskytte sig i en afmålt udstrækning:
– Men dette dilemma må under ingen omstændigheder bremse dem i at være innovative. Danske virksomheder har kun en chance på det globale marked, hvis de er innovative. Det er vores væsentligste konkurrenceparameter.
Lars Vilhelmsen råder mindre virksomheder til at vælge deres beskyttelse med omhu og være varsomme med, hvor meget de investerer. Der er nemlig en overhængende fare for, at virksomhederne kan investere sig ihjel i beskyttelse. Men også når det drejer sig om at gå efter kopisterne, skal man være meget selektiv og satse på principsagerne.

Topledelsen skal forstå problemet

Kompan har ikke en selvstændig funktion for IPR eller på dansk: intellektuel ejendomsret. Opgaven ligger hos Lars Vilhelmsen, men han vil ikke udelukke, at det senere kan betale sig for Kompan at etablere en sådan:
– For de fleste danske virksomheder tror jeg ikke, det kan betale sig af have en selvstændig funktion. Til gengæld bør alle virksomheder have en veldefineret IPR-strategi og så alliere sig med eksterne rådgivere, når de tager kampen op mod kopisterne.
Henrik Jacobsen anbefaler, at virksomhedens topledelse involveres i de overordnede spørgsmål om intellektuel ejendomsret.
– Ledelsen skal tage stilling til, hvilken risikoprofil den er villig til at tage på sig. En sådan afklaring gør det muligt at arbejde med en øget sikring af virksomhedens væsentligste aktiver; virksomhedens brand og produkter, siger Henrik Jacobsen. Når først ledelsen har forstået problemet og er parat til at afsætte penge, er vejen ryddet til, at virksomhedens IPR-ansvarlige kan tage stilling til hvilke rettigheder, der i praksis bør be skyttes, samt hvordan strategien forankres i alle led af værdikæden.
Skal virksomhederne som hovedregel retsforfølge kopister, eller er det kun de store og pengestærke, som skal gøre det?– Der er mange andre optioner ud over retsforfølgelse, som kan være relevante. Det er derfor svært at svare særligt koncist på dette. Det afhænger helt og holdent af situationen, herunder også virksomhedens rettigheder og finansielle situation, svarer Henrik Jacobsen. Han mener, virksomhederne nøje skal overveje, hvad det vil koste markedsmæssig ikke at gå efter en kopist, frem for blot at lade være, fordi det er dyrt at hyre en advokat:
– Et regnestykke vil ofte tippe over mod at benytte den eksterne rådgiver, da kopister ofte vokser op imod 300 pct. pr. år på bekostning af rettighedshaverens markedsandel.
Henrik Jacobsen peger på, at der kan være alternativer til retsforfølgning, f.eks. opkøb af kopistens virksomhed, udenretlige forhandlinger, licensaftaler mv.
– Men da jeg jo selv er jurist, tror jeg nok mere på det sikre valg, altså en retssag. Hvis man har en overbevisende sag og har gjort et grundigt forarbejde, vil modparten typisk også kunne se det. Krænkeren vil derfor ofte søge en forligsmæssig løsning på problemet, så rettighedshaveren i sidste ende ikke kommer til at betale for sagsomkostningerne, netop fordi han valgte at anlægge sagen, siger Henrik Jacobsen, der også understreger, at der bestemt kan være grund til ikke at forfølge kopisten, hvis man ikke har de fornødne rettigheder.
– Så bør man måske i stedet forsøge at tage ved lære af situationen, og fremadrettet gøre noget for ikke at ende det samme sted en gang til – eksempelvis ved at få lavet en strategi for virksomhedens kamp mod kopisterne.
Chas. Hude råder sine kunder til at have en klar IPR-strategi, herunder lade sig varemærkeregistrere og tage patent, så de står så godt som muligt på deres markeder. Men virksomheden mener ikke, at det nødvendigvis altid er det rigtige at gå efter kopisterne.
– Det kan være en sej og dyr kamp. Derfor skal man n ogle gange finde alternativer til at gå rettens vej. Ofte kan man komme langt, hvis man i stedet tager fat i kopisterne eller deres distributører og forhandler sig frem på bedste købmandsvis, siger juridisk rådgiver i Chas. Hude, Henrik Jespersen og understreger, at den metode også kun er mulig, hvis virksomheden har gjort sit forarbejde:
– Første skridt er at sikre egne rettigheder og derefter bede myndighederne at overvåge krænkelser af dit produkt. Desværre er det ikke nemt, selv om du har en klar strategi, men har du slet ingen, er du sikker på at udvande dit produkt og dit varemærke.
Også det offentlige tager kampen mod privatkopiering seriøst. En arbejdsgruppe med repræsentanter for bl.a. økonomi- og erhvervsministeriet, patent- og varemærkestyrelsen, SKAT og statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (bagmandspolitiet) ser i øjeblikket på, hvordan indsatsen mod piratkopiering kan styrkes. I arbejdsgruppens kommissorium står bl.a., at denne form for kriminalitet ud over at have konsekvenser for sa mfundsøkonomien, de enkelte erhvervsdrivende og forbrugerne, også rykker ved de grundlæggende værdier i et samfund som det danske, hvor viden, innovation og konkurrence er meget væsentlig for værdiskabelsen. Arbejdsgruppen forventer at være klar med en rapport senere på året.

– For de fleste danske virksomheder tror jeg ikke, det kan betale sig af have en selvstændig funktion. Til gengæld bør alle virksomheder have en veldefineret IPR-strategi og så alliere sig med eksterne rådgivere, når de tager kampen op mod kopisterne, siger Henrik Jacobsen.

– Virksomheder, der er mindre end Kompan, som måske oven i købet skal fange kopister, der ikke træder frem i lyset o g gør alt for at være usynlige, har meget større og anderledes problemer, siger Kasper Munk.

Boks:

Intellektuelle rettigheder

IPR – Intellectual Property Right – er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret. Af og til bruges synonymet enerettigheder. IPR omfatter al beskyttelse af teknik og forretningskendetegn. I Danmark opdeles denne beskyttelse typisk i fire IPR-typer:
Patent: Et patent er en ret til at forbyde andre at udnytte en opfindelse kommercielt i op til 20 år regnet fra ansøgningen indleveres. Det kan dermed blandt andet beskytte virksomhedens udviklingsomkostninger og skabe grundlag for licens- og samarbejdsaftaler.
Varemærke: Et varemærke er det kendetegn, som en virksomhed markedsfører sine varer eller ydelser under. En registrering af et varemærke kan bl.a. bruges til at sikre retten til varemærket, inden der investeres i markedsføring.
Design: Et design er formgivningen og udseendet af et produkt. En registrering af et design kan blandt andet anvendes til at hindre andre i at bruge samme eller lignende design i deres produkter.
Brugsmodel: Kaldes også ”det lille patent” og kan blandt andet bruges til at få en hurtig registrering af eneretten til en frembringelse. Beskyttelsens varighed er kortere og kravene til opfindelseshøjden mindre end ved et egentligt patent.
(Kilde: Patent- og varemærkestyrelsen)




Ti gode råd om piratkopiering

Patent- og varemærkestyrelsen har på Markedførings opfordring opstillet ti gode råd til virksomheder, der vil undgå, at deres produkter bliver piratkopieret:

*Få papir på dine rettigheder i alle de lande, hvor dit produkt bliver produceret eller markedsført – og de lande, hvor dine konkurrenter kunne tænkes at gøre det samme. Få patent på dine opfindelser og registrér varemærker og designs.
*Lav hemmeligholdelsesaftaler med eventuelle underleverandører, så de er juridisk forpligtet til at holde tæt.
*Sørg for at have helt tjek på informationssikkerheden hos dig selv og dine underleverandører.
*Spred produ ktionen ud på flere virksomheder – på den måde gør du det langt sværere for piratkopister at gøre dig kunsten efter.
*Giv dine varer særlige kendetegn, som er svære at efterligne.
*Kontakt SKAT og bed dem holde øje med dine varer og deres særlige kendetegn – så holder de ekstra øje ved Danmarks grænser og bremser eventuel import af kopivarer.
*Sørg for en let genkendelig emballage.
*Skaf lokal assistance rundt omkring i verden til at holde øje med, om der står kopier af dine produkter på hylderne.
*Tag kampen op, hvis først dine produkter bliver kopieret – og vis, at dine rettigheder ikke skal krænkes.
Overvej at lave raids, sagsøg kopisterne og indgå forlig.


Definitionen på innovation

Innovation er evnen til at skabe fornyelse med et forretningsmæssigt sigte eller evnen til at skabe fornyelse for at fremme løsningen af opgaver i både den offentlige og den private sektor.
Innovation kommer for eksempel til udtryk gennem nye produkter, ydelser, forretningsgange, samarbejdsformer, processer, koncepter og markedsføringsformer. Innovation kan basere sig på helt ny viden fra forskning. Innovation kan også opstå ved at udnytte eksisterende viden og erfaringer på nye måder.