Hvilke medier producerer nyhederne i det offentlige rum? Og hvem sætter dermed dagsordenen for den offentlige debat?
De spørgsmål har CBS-professor Anker Brink Lund sat sig for at besvare, og denne gang sker det i samarbejde med adjunkt og ph.d. Ida Schultz ved Institut for Journalistik, RUC, der bl.a. bidrager med 50 journaliststuderende til  dataindsamling.
Undersøgelsen hedder “en Nyhedsuge i Danmark”, og er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse fra 1999, hvor Anker Brink Lund som den første skabte grundlaget for indsamling af viden om mediernes nyheds-produktion.
– Forskellen i 2008 er naturligvis, at internettet og gratisaviserne er kommet til som selvstændige nyheds-leverandører, og det store spørgsmål er, om det rokker ved det allerede kendte nyhedsflow, siger Anker Brink Lund.
I uge 46 vil alle nyheder fra danske mediehuse blive registreret, lige fra Ritzaus Bureau via betalingsaviserne og gratisaviserne til hovednyhedsudsendelserne på DR og TV 2 samt diverse nyhedshjemmesider.
– I 1999 havde vi ikke samme mulighed for at inddrage fagbladene systematisk, men det gør vi denne gang ved at udvide analyseperioden og registrere disse specialmediers originale bidrag, siger Anker Brink Lund og fortsætter:
– Konkret inddrager vi også uge 45 ud fra en formodning om, at netop specialmedierne bidrager kraftigt til de nyheder, andre medier kolporterer ugen efter.
Nye mediers vægt
Det, der bl.a. gør denne nye undersøgelse interessant, er, at vi for første gang får dokumentation for, hvorledes de nye medier vægter i nyhedsflowet. Og altså om tilstedeværelsen af internettet for alvor rokker ved, at det er dagbladene, der producerer langt hovedparten af danske originalnyheder (88 pct. i 1999).
Omvendt viste “den gamle” undersøgelse, at TV og radio blot var afsender af 8 pct. af originalnyhederne i Danmark i 1999. Det tal er specielt interessant, fordi de store mediehuse har sparet på medarbejderne og alle andre steder, hvor det var muligt de seneste 10 år, og en hypotese kunne være, at medarbejderne på tv og radio nu er tvunget til at producere egne nyheder.
– Som et minimum skal man huske, at selve nyhedsbegrebet er under forandring. Der er næppe tvivl om, at tilstedeværelsen af internettet vil påvirke produktionen af nyhederne, især fordi en nyhed på nettet jo principielt blot lever i få minutter, før den kan opdateres på en anden hjemmeside. Hvilken betydning det får for udvælgelsen af nyhederne på printdelen af medierne bliver særdeles interessant at analysere, siger Anker Brink Lund.
Som et ekstra krydderi vil 50 studerende fra journalistuddannelsen på RUC sive rundt på et bredt udsnit af landets redaktioner, hvor de via “deltagende observation” vil snuse til, hvorledes redaktionerne udvælger, prioriterer og genbruger nyheder. På den måde skabes der et indblik i, hvordan medierne tilrettelægger arbejdet og låner/ stjæler nyhederne fra hinanden.
Det var denne del af undersøgelsen i 1999, der kvalificerede begrebet lemminge-defekten om journaliststanden, der tit og ofte ganske hovedløst fulgte hinanden ud over “afgrunden”, når først en nyhed ramte en tilfældig forside.
cwl