Et stort 10-tal på ryggen som den danske stjerne Christian Eriksen. Et logo på forsiden af brystet samme sted som DBU’s logo. Røde og hvide farver. Betegnelsen ”fodboldtrøje”. Lancering op til EM i fodbold.

Der er flere ting, der taler for, at H&M potentielt har overtrådt markedsføringsloven med en Danmark-fodboldtrøje til børn. Sådan lyder det fra tre eksperter i markedsføringsret, som Markedsføring har talt med. To af tre tror, at DBU ville vinde en retssag.

Særligt ekspert i entertainmentret Jakob Plesner Mathiasen, partner i rådgivningsfirmaet Ples&Lindholm, er forholdsvis sikker i sin sag.

– Ingen har monopol på en rød-hvid-trøje. Men når trøjen er designet på den her måde og lanceres lige op til slutrunden, så er der meget, der taler for, at H&M er gået for langt, siger Jakob Plesner Mathiasen. 

Thomas Riis, professor i immaterialret på Københavns Universitet, vurderer, at den ligner en landsholdstrøje meget – uden at kunne fælde en endelig dom.

– Mon ikke nogle forbrugere ville tro, at det her var en landsholdstrøje. Jeg kan ikke sige noget med sikkerhed. Men der er mange punkter, hvor det peger i retning af, at det skal ligne en trøje, der kommer fra DBU, siger Thomas Riis.

Markedsføring har tidligere skrevet om, hvordan DBU forsvarer deres rettigheder hårdt op til EM i fodbold i et stort slagsmål med elektronik-kæden Power.

Ekspert: Derfor ville H&M vinde sag

Den tredje ekspert, advokat Heidi Højmark Helveg fra Co:Play, mener, at DBU burde hive H&M i retten , selvom hun ikke er sikker på, at de ville vinde.

– Jeg har før beskyldt DBU for at være meget nidkære i beskyttelsen af deres rettigheder. Men lige her mener jeg faktisk, at de bør føre en sag mod H&M. Det her er et godt eksempel på, hvornår DBU bør forsøge at forsvare sine rettigheder, siger Heidi Højmark Helveg, der dog er i tvivl om, hvorvidt DBU ville vinde sagen.

– Det er jeg ikke så sikker på. Jeg tror personligt, at trøjen er inden for skiven. Jeg mener, det skal være en meget tæt en-til-en-kopi af trøjen, hvis den skal være en tydelig krænkelse. Men den er tæt på, så det kunne være meget interessant at få en dom, siger hun.

Den har jo et nummer på ryggen som en fodboldtrøje, den hedder en fodboldtrøje på H&M’s hjemmeside, og der er også et Danmark-emblem på trøjen som på en rigtig landsholdstrøje – hvad betyder det for din vurdering?

– Der er ingen tvivl om, at trøjen er en tydelig reference til EM og DBU’s trøje. Selv uden briller kan jeg også se, at logoet skal minde om et DBU-logo. De to trøjer minder i høj grad om hinanden med danske farver – men det er ikke et problem med farven i sig selv. DBU har ikke eneret til at lave trøjer, der hylder Danmark, siger hun.

Hvad taler for H&M, som gør, at du ikke mener, den krænker markedsføringsloven?

– De har også gjort noget for at adskille sig. Ærmerne er røde på denne trøje, imens de er hvide på DBU-trøjen. Og der er også en blå stribe på DBU-trøjen, som ikke er på denne. Jeg tror godt, at forbrugerne til en pris af 69 kroner ved, at det ikke er en rigtig DBU-trøje, og dermed tror jeg ikke, den er vildledende.

Tidligere dom for kopi af Brøndby-trøje

Der er tidligere både i Danmark og ved EU-Domstolen fældet dom i andre sager om kopier af fodboldtrøjer og andet fodboldmerchandise. 

I 2006 lavede et firma en kopi af både en Brøndby- og en Schalke-trøje med fodboldspilleren Ebbe Sands navn og nummer på ryggen. Her fandt de danske domstole, at den krænkede Brøndby, Schalke og Ebbe Sands rettigheder. 

Og ved EU er kopier af Arsenal-merchandise også vurderet til at være ulovligt – selvom det eksplicit fremgik, at der var tale om kopivarer. På den baggrund vurderer Jakob Plesner Mathiasen, at meget taler for, at de danske domstole i en sag om H&M-trøjen ville vurdere, at den krænker DBU’s rettigheder. 

– Var det her en FCK-trøje, var der ingen tvivl om, at den var ulovlig. Det eneste som taler imod i denne sag er, at rammerne for landsholdstrøjer muligvis er lidt bredere. Det skyldes, at man bruger Danmarks nationalfarver. En helt almindelig rød og hvid trøje vil f.eks. utvivlsomt være lovlig. Men jo flere karakteristika man bruger fra den rigtige landsholdstrøje, desto større er risikoen for, at trøjen er ulovlig. Og i dette tilfælde har man brugt mange, siger han. 

– Følger man de domme, der ligger, taler meget for, at det er en krænkelse. Det er lige meget, om det er tydeligt for forbrugeren, at der er tale om en kopi-trøje. Det vil altid være en konkret vurdering, men man skal generelt gå forsigtigt frem, når man bevæger sig ind på et område, hvor andre har rettigheder. 

Professor: Trøje kan forveksles

Thomas Riis vurderer, at der er en reel risiko for, at H&M-trøjen kan forveksles med en officiel landsholdstrøje.

– Der vil være en forvekslingsvurdering, og kan det forveksles, ville det være i strid med markedsføringslovens paragraf tre om god markedsføringsskik. Det handler om, at DBU har nogle konkrete rettigheder til EM og landsholdet, og sælger du noget, der ser ud til at vedrøre det arrangement, så er det i strid med god markedsføringsskik, siger han.

Han vurderer, at de danske domstole – med udgangspunkt i en sag fra 2020, hvor DBU vandt over Leo Vegas i Sø- og Handelsretten – har en bred tolkning af, hvornår fodboldtrøjer ligner hinanden.

– I den sag fik LeoVegas en bøde for at have krænket DBU’s rettigheder. De brugte en tidligere herrelandsholdsspiler og en kvindelig landsholdsspiller i en orange trøje. Selvom trøjen havde den orange farve, der mest minder om Holland, så var den ulovlig, fordi man forbandt det med landsholdsspillerne. Det handler om, at man grundlæggende lukrerer på den værdi, DBU laver, siger Thomas Riis, og tilføjer:

– Jeg tror, H&M kan komme i problemer. Men at der anvendes rigtige fodboldspillere og hvide markeringer langs trøjens sider gør, at de to sager ikke er helt ens, siger han.

H&M har også lavet trøjer tilsvarende Danmarks-trøjen for lande som Portugal, Holland og Sverige. Det kan tale for, at trøjerne er en krænkelse af markedsføringsloven, vurderer Heidi Højmark Helveg.

– Det betyder, at der kunne være tale om en seriekrænkelse. Det lægger det op til med en samlet kollektion, og gik alle fodboldforbundene sammen, tror jeg godt, de kunne vinde en sag, siger Heidi Højmark Helveg.

Jakob Plesner Mathiasen vurderer, at de andre trøjer også potentielt er krænkende.

– Især i Norden ville udfaldet af en sag nok være den samme i alle lande. Der har vi en lovgivning, der ligger meget tæt op af hinanden på tværs af lande i forhold til markedsføring. Og med EU-dommen om Arsenal-trøjen i baghovedet, så vil det nok også gøre sig gældende i andre europæiske lande, siger han.

H&M afviser kritikken

H&M mener ikke, at trøjerne udgør en krænkelse af markedsføringsloven eller fodboldforbundenes rettigheder.

– Vi er uenige i betragtningen om, at trøjen er en krænkelse af DBU’s rettigheder. Trøjen indgår som sagt i en større kollektion, hvor alle trøjer har samme design, men hvor farverne adskiller sig fra hinanden og repræsenterer 16 forskellige lande, skriver pressemedarbejder Pauline Laudrup fra H&M i en mail til Markedsføring.

Hun oplyser, at trøjerne er lavet i samarbejde med Uefa Foundation, så 50 procent af overskuddet fra dem går til ”at støtte børns ret til at være aktive og dyrke en sport”.

DBU’s kommercielle direktør Ronnie Hansen skriver i en sms til Markedsføring, at de har bemærket trøjen og vil vurdere den sammen med deres trøjepartner.

Da DBU vandt en sag mod LeoVegas i 2020, blev LeoVegas dømt til at betale DBU en halv millioner kroner plus sagens omkostninger for at have krænket DBU’s rettigheder.