Hvordan kan man dog gøre det, sagde en del velmenende kilder til denne signatur? Er det ikke topmålet af illoyalitet? Det er jo det modsatte af alle læresætninger i grundbogen om kundepleje, lød det fra andre kritikere. ”Puha, Jan Duckert.”
Nu har min mentor altid heddet Rasmus Modsat, og han anbefaler nærmest per kulance, at jeg ”vandrer 10 mil i mandens sko, før jeg udtaler mig om ham.” Og ærlig talt: Jeg har meget svært ved at finde forargelsen frem efter en tur på Hærvejen.
Lad os kigge lidt på sagen.
Skal vi antage, at Jan Duckert og hans ledelses-team er i stand til at tænke sig om? Og svarer vi bekræftende på det, bør vi som et minimum søge efter begrundelser for, at PeopleGroup handler, som bureauet nu gør.
For det første har samarbejdet varet i 16 år. Her ligger en mulig slitage gemt. Er det sandsynligt? Det aner jeg ikke, men det er en mulighed at udvikling, vision og strategi ikke er i samme forfatning som i forelskelsens år. Mine mange koner vil støtte dette synspunkt.
For det andet er der vist noget om, at Sonofon og Cybercity skal rebrandes som Telenor til juni. Kan der ligge nogle hurdler her, vi andre ikke er informerede om? Jeg ved det ikke, men hvis den øvelse skal styres af en person med tophue og begge ben solidt plantet på grundfjeldet, er det ikke sikkert, at samarbejdet bliver så enkelt.
For det tredje er det ikke usandsynligt, at PeopleGroup er i spil om TDC’s budget. Uden at kende det i detaljer, er det formentlig dobbelt så stort som Sonofons. Også selv om Telenor vil bruge rigtig megen mammon på at re-brande sig fra juni. Er man rigtig købmand, er det tilladt med en stilfærdig skelen til bundlinjen.
For det fjerde − og det ligger i forlængelse af bundlinjen − er loyalitet et meget skarpt sværd, man skal være varsom med at svinge. Når alle argumenter er vendt, har Duckert & Co. en loyalitet, der går forud for alle andre: Nemlig i forhold til egen butik og medarbejdere. Jeg aner selvsagt ikke, hvordan PeopleGroups pipeline ser ud, men det er altså tilladt at iføre sig seler og livrem, mens stormen raser.
For det femte er PeopleGroup ikke den eneste butik med forstand på branding. Sonofon og Telenor kan måske endda opnå fordele ved at bevæge sig ud til Gunnar Nu Hansens plads og spørge Jesper Kunde, om han har forstand på branding? Man kan ikke afvise, at han siger ja, og kan begrunde det.
Summa summarum: Der skal to til tango, og hvis den ene slæber fødderne, kan det være trist at være den anden.
DIA 09 eksploderer
Nu skal vi til vor egen verden. Snart materialiserer DIA 09 sig, og med den fest skal vi vælge de bedste blandt 228 indsendte bidrag.
Inden vi kender juryens vurdering af kvaliteten, står mindst en ting lysende klart. Med en stigning på godt 30 procent i forhold til DIA 08, er kampen om podiepladserne intensiveret. Især detailkategorierne har vokseværk. Kategorien ”søgeord” er eksempelvis eksploderet.
Foredragene før kåringen af vinderne siger også noget om retningen i denne del af kommunikationsbranchen. FDIM lover, at vi får cutting edge-viden med hjem om interaktivitet, social medier og mobile tendenser.
Skrev jeg sociale medier?
Er det ikke det forfærdelige skrammel, vi kender på Facebook, og hvor folk går vildt meget op i, om de lige netop pudser næse eller går tur med hunden? Jo, det er det da, men som også Chris Anderson siger her i bladet, så er kvantiteten en værdi i sig selv.
Vi skal bare blive dygtigere til at sondre mellem skrammel og guld. Og det er præcis en af læringerne ved DIA 09: Her skiller vi fårene fra bukkene, og når røgen lægger sig, ved vi, hvor effektiviteten, kreativiteten og strategien er begravet.
En anden af Chris Andersons pointer er også, at det den ene opfatter som skrammel, er måske guld for en anden. De dygtige bureauer er netop dygtige, fordi de har overvejet sondringen.
Med en forslidt kliche vil jeg påstå: Der er guld begravet på nettet. Man skal bare vide, hvor der skal graves. Og jeg glæder mig til at se, hvem der kommer ud af DIA 09 som primus inter pares.
Apropos den første blandt ligemænd: Vi sagde i sidste uge farvel til Peter Gottfredsen som bestyrelsesformand for Huset Markedsføring. Og vi siger mange tak for indsatsen. Vi fik hans godkendelse til at gå i gang med en modernisering af huset, og det har med en undtagelse, annoncesalget, vist sig at være en succes.
Vi har fået flere medlemmer, vi har flere mennesker igennem kurserne, og vi har en markant vækst på både print og online kommunikationen. Desværre har vi også et hul i bunden af siloen på grund af et svigtende annoncesalg i 2008, men det er vi i gang med at lukke. Og det er under ingen omstændigheder Peter Gottfredsens skyld.
Så tak til ham for indsatsen og velkommen til Michael Raffnsøe, der tiltræder i ”utide”, fordi han som ny bestyrelsesformand skal bære ansvaret for at ansætte vor nye direktør. Den proces er i gang, og vi venter en afgørelse inden for en måneds tid.
Det er fortsat spændende tider, vi lever i.