Markedsføringsloven er under pres. EU-Domstolens afgørelser og EU-direktiver bidrager til, at den særlige beskyttelse af danskere forbrugere, vi har vænnet os til, skubbes stadigt længere i baggrunden.
Harmonisering hedder det fine ord, men formanden for Forbrugerrådet er ikke imponeret.
− Hvis det er tilladt at sætte tingene på spidsen, så er den danske markedsføringslov sat ud af kraft på nogle centrale områder. En række EU-domme og deres implementering i Danmark truer med at erodere markedsføringslovens fundament, siger Camilla Hersom.
Giv os et eksempel?
− Produkt placering er tilladt nu, og det betragter jeg som skjult reklame. Der står sort på hvidt i markedsføringsloven, at reklamer skal kunne identificeres, men det kan man ikke, hvis et produkt indgår i eksempelvis en film, et underholdningsprogram eller i en sportsudsendelse.
Heller ikke selv om der står i rulleteksterne efter programmet, at et bestemt bilmærke har betalt for at blive vist. Det aner ingen, mens programmet ruller, siger hun.
Camilla Hersom påpeger endvidere, at danske virksomheder nu – i lighed med virksomheder i andre EU-lande – må anvende rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i markedsføringen.
– Det har vi haft særlige forbud imod i Danmark, men vi håndterer ikke forbuddene, selv om de står i markedsføringsloven, siger hun.
Læs hele interviewet med Camilla Hersom i Markedsføring 2-2011, der udkommer i denne uge.