Den nye euro-pagt vil begrænse den danske regerings mulighed for at føre en ekspansiv krisepolitik i fremtiden.
Således vil en finanslov, som den regeringen netop har præsenteret for 2012, være i strid med de kommende EU-regler, fastslår Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
– Der vil være strammere rammer, end dem vi har kendt de senere år. Det er jo meningen med hele pagten, siger han.
Hvis Danmark tilslutter sig euro-landenes regler, bliver der færre økonomiske redskaber til at imødegå fremtidige kriser, konstaterer også Peter Nedergaard, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
– Det er klart, at det indebærer begrænsninger af vores finanspolitiske frihedsgrader. Ulempen er, at man ikke kan have så stort et underskud, som man måske gerne vil have. Fordelen er på den anden side, at man sender et signal til markederne om, at man fører en sund politik, siger Peter Nedergaard.
Euro-pagten kræver, at landene skriver ind i deres egen lovgivning, at underskuddet på den såkaldt strukturelle saldo holdes under 0,5 pct. af bruttonationalproduktet årligt. Det er den saldo, der måler, om økonomien grundlæggende er i balance. Hvis grænsen overskrides skal en ”automatisk korrektionsmekanisme” træde i kraft, og EU-Domstolen kan skride ind med krav om reformer.
I både 2010 og 2011 havde Danmark et klart større underskud, og i 2012 venter regeringen et underskud på 1,1 pct.