Omgang med personoplysninger er en følsom sag, som godt kan få Forbrugerrådet op af stolen – og det har FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) fået at føle.
Forbrugerrådet kræver foreningens persondatapolitik frem i lyset og har bedt Datatilsynet om hjælp.
Sagens kerne er personoplysninger, indsamlet i forbindelse med online-undersøgelser, som internetbruger takker ja til at deltage i.
Forbrugerrådet beskriver på sin hjemmeside, hvordan FDIM, ved hjælp af en såkaldt cookie, indsamler oplysninger om internetadfærd og persondata, for derefter at dele oplysningerne med sine medlemmer.
Det understreges ligeledes, at FDIM potentielt kan sælge oplysningerne videre til ukendte tredjeparter.
– Det er ikke fair, at det er så uklart for brugeren, hvad persondatapolitikken egentlig indebærer. Mange tror jo, at de bare hjælper den hjemmeside, som de er inde på, med at lave et bedre site. Det er de færreste, der læser vilkårene, der med små bogstaver forklarer en ret vidtgående persondatapolitik, som ligefrem giver FDIM carte blanche til at sælge brugerens oplysninger videre, siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet, og fortsætter:
– Den virkelige pris for at deltage i FDIM’s undersøgelse bør simpelthen stå helt tydeligt på side et.
Hos FDIM stiller man sig undrende over for kritikken, som man mener, bunder i misforståelser.
– Ud fra Forbrugerrådets website kunne man tro, at undersøgelsen giver oplysninger om konkrete personer, og at disse oplysninger gives videre til virksomheder med henblik på markedsføring direkte over for de personer, der deltager i undersøgelsen. Men det er jo slet ikke tilfældet. Undersøgelsen giver kun generelle gennemsnitsbilleder af brugerne på de hjemmesider, som deltager i undersøgelsen, siger direktør Jon Lund, FDIM.
En guldgrube
Den omdiskuterede cookie installeres på brugerens computer, når der sættes et flueben ved ”Jeg har læst og accepteret persondatapolitikken”.
Og den slags personoplysninger er ifølge Forbrugerrådet en guldgrube for virksomheder, der bruger dem til at skræddersy markedsføringen.
– De ukendte tredjeparter er typisk virksomheder, som tjener guld på brugernes privatliv. Det eneste brugeren får ud af det er målrettet reklame, så virksomhederne kan tjene endnu flere penge. Jeg opfordrer til, at man læser betingelserne for at deltage, selvom det tager lidt ekstra tid. For når først man som bruger har givet samtykke, så har den her cookie meget magt, siger Anette Høyrup.
FDIM mener, at der er behov for en præcision af, at der udelukkende er tale om demografiske data uden nogen form for informationer om, hvilke personer, der er tale om, og data bruges ikke til at rette reklamer mod enkeltpersoner.
Data bruges i analyser, der igen bruges af medier og mediebureauer til at rådgive annoncører om, på hvilke hjemmesider de har størst mulighed for at nå særlige målgrupper.
– Vi er meget uforstående over Forbrugerrådets udmelding, som vi mener grunder i manglende dialog. Hvis de havde taget en dialog med os, havde vi haft mulighed for i fællesskab at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert i deres kritik. Hvis Forbrugerrådet eller Datatilsynet har spørgsmål til vores praksis, er de altid velkomne til at henvende sig, siger Jon Lund og fortsætter:
– Der bliver efter vores vurdering gjort tydeligt opmærksom på, hvad data bruges til, og der bliver på ingen måde opsamlet data om brugerne uden, at de ved det. Oplysninger om køn, alder og så videre har vi kun, fordi brugerne selv fortæller os dem i spørgeskemaet, siger Jon Lund.
Forbrugerrådet har modtaget klager over brugerundersøgelserne fra FDIM og Gemius Analyse, og har derfor bedt Datatilsynet om at vurdere, om det er tilstrækkeligt specifikt, når FDIM skriver, at “oplysninger og data kan videregives til tredjeparter eller FDIM’s medlemmer, med det formål at målrette markedsføring…”.
Fra den anden lejr har man fra FDIM’s side rettet henvendelse til Forbrugerrådet i håb om dialog.