Influencer marketing kan gå gruelig galt, hvis du ikke finder den rette balance mellem de aggressive salgsbudskaber og influencerens egen personlighed.
Det viser ny forskning fra CBS, som Markedsføring har skrevet om her.
Men hvad kræver det egentlig, hvis du skal få så meget succes som brand med et influencer-samarbejde som muligt?
Det giver tre af branchens skarpeste stemmer her deres bud på.
1# Inddrag influenceren tidligt
”Det bedste råd, jeg kan give er, at man kan inddrage influenceren meget tidligere i processen. Det er en anden måde at arbejde på, og det er derfor, det er svært. Men lav hellere et fysisk møde end at bruge 400 mails på at få det rette brief færdigt og så sende det til influenceren til sidst.”
Anna-Bertha Heeris Christensen, lektor på CBS
#2 Giv plads til kreativiteten
”Mit bedste råd er at give frirum til kreativiteten. Du skal være villig til at tænke ud af boksen og eksperimentere med forskellige idéer og formater, og det er vigtigt, at influenterne ved, at deres kreative input værdsættes og respekteres. Det er utrolig vigtigt at give dem frirum til at udforske og udtrykke deres ideer på deres egne vilkår.”
Sebastian Holm Lillelund, marketing manager, Power
#3 Drop det lange brief
”Du skal inddrage influenten i den kreative proces så tidligt som muligt – på den måde sikrer kunden sig større chance for, at samarbejdet opnår troværdighed, fordi influenten selv har bidraget til formidlingen af partnerskabet i deres tone of voice. Drop det lange brief og de ligegyldige hashtags, som ingen alligevel klikker på.”
Sebastian Holm Lillelumd, marketing manager, Power
#4 Find det rette match
”Som virksomhed skal du huske netop at vælger en influencer til at formidle dit budskab frem for selv at gøre det. Influenceren har en direkte kontakt til dine mulige kunder og har en langt bedre mulighed for trænge igennem til dem, end du har som kommerciel virksomhed, så lad dem gøre det, de er gode til.”
Henrik Akselbo, adm. direktør og medstifter af Represented by Bloggers Delight
#5 Vær en ansvarlig influencer
”Som influencer skal du huske, at du faktisk et ansat til at udføre et stykke arbejde og derfor har et ansvar over kunden i forhold til at overholde deadlines og aftaler.”
Henrik Akselbo, adm. direktør og medstifter af Represented by Bloggers Delight