Finanstilsynet har kunnet afsætte bankdirektører, der kører forretningen for risikabelt, siden juli sidste år, og det er blevet til et par håndfulde af den slags sager i finansielle virksomheder.
– Finanstilsynet har fået en række nye beføjelser siden finanskrisen, og nogle af de vigtigste er fit & proper-bestemmelserne. Det er et regelsæt, vi er meget omhyggelige med at få brugt. Reglerne er bedst kendt fra sagen mod Jørgen Brændstrup i Amagerbanken, men der er også andre sager, som jeg dog ikke kan sætte navne på, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet.
Pr. februar i år havde Finanstilsynet indledt syv sager mod direktører og bestyrelsesmedlemmer som enten ikke er kompetente nok, eller som har en tvivlsom forretningsmodel. Siden er der kommet flere sager til, bekræfter Finanstilsynets direktør.
Sagen, som Ulrik Nødgaard henviser til, rettede sig mod Amagerbankens tidligere adm. direktør, Jørgen Brændstrup. Kun en måned efter, at loven blev ændret, indledte tilsynet en sag mod direktøren, der blev set som hovedansvarlig for bankens linje, som var alt for risikabel i tilsynets øjne. I oktober sendte Finanstilsynet afgørelsen mod Brændstrup i høring, men da han selv gik i november, blev sagen aldrig formelt færdig.
De fleste andre af de syv afsluttede sager er også endt med, at de udhængte ledelsesmedlemmer selv er gået.