Det danskfødte takeaway-brand, Just Eat, har taget hul på aktiveringen af sit UEFA EURO 2020-sponsorat med den tidligere franske fodboldstjerne Eric Cantona i hovedrollen.
Just Eat er slutrundens officielle madleveringsplatform, og kampagnen, der kommer til at køre på TV, outdoor og sociale medier, er takeaway-brandets officielle kick off på EM-sponsoratet.
Det oplyser Just Eat i en pressemeddelelse.
Her af fremgår det også, at fodboldfans kan se frem til at møde andre europæiske fodbold-legender, herunder Fernando Torres, Gianluigi Buffon og Lukas Podolski.
– Det er ekstremt spændende for os at have fået en fodboldstjerne som Eric Cantona om bord på Just Eats sponsor-kampagne, siger adm. direktør i Just Eat Danmark, Carsten Boldt, i meddelelsen, og tilføjer:
– Vi ved, at vores kunder er klar til at fordybe sig i kampene, og hvis vi kan levere den mad, de vil have undervejs, når det passer dem, så bliver vi en del af deres oplevelse.
Artiklen fortsætter under billedet.

Kendisser og kokke
Just Eat har også tidligere benyttet sig af kendisser i markedsføringen. Senest var det rapperen Snoop Dogg agerede frontfigur.
Men man har også kørt kampagner, hvor det har været dem, der rent faktisk laver maden, der blev hyldet.
Det skete i 2018, hvor man fik lejlighed til at komme med helt ind til kokke og kødgryder på restauranter som Lêlê, Rio Bravo, Burger Palace og fem andre restauranter, hvis mad man kan købe på Just Eat.
Før da havde man opereret med det internationale reklameunivers ”Don’t Cook – Just Eat”, hvor humoren var i højsædet.
Her kunne man bl.a. møde Hr Mozzarella alias “The Mozz” og en broget flok af oprørske takeaway-kokke, som gik til kamp for at forhindre børnefamilier, gourmetfreaks og amatørkokke i selv at lave mad.
Flere løfter fra Cantona
Eric Cantona selv har i øvrigt også en reklamefortid. Han har bl.a. stået i front for Kronenbourg 1664-øl-mærket.
Credits
Creative Agency: McCann London
Chief Creative Officers: Laurence Thomson & Rob Doubal
Chief Strategy Officer: Theo Izzard-Brown
Creative Directors: Rob Webster & Alexei Berwitz
Creatives: Connor Wynn and Jack Stoten
Managing Partner: Tommy Smith
Senior Planner: Emily Ellis
Production Company – Blink
Director – Pedro Martin Calero
Det skete i 2015, hvor han lovede, at han ville svømme over Den Engelske Kanal, hvis 10.000 briter erklærede sig enige i, at den franske øl er den mest velsmagende i verden.
Det skete, og så måtte Cantona ”over kanalen” under hashtagget #LeBigSwim.
Tidligere måtte Cantona og Kronenbourg i øvrigt se sig dømt ud af de britiske reklamemyndigheder på grund af en reklamekampagne, som man mente lagde ”for meget vægt på øllets franske forbindelse.”
Det kreative greb var det samme som ved svømmeturen over kanalen – taglinen var: ”If you find a better tasting French beer, we’ll eat our berets”.
Fodbold-EM starter 11. juni, og spilles i flere forskellige lande – herunder Danmark.
Se kampagne-filmen her.

For at se indholdet skal du acceptere cookies.
Opdater dine indstillinger