– Man kan tørre røv – undskyld, ikke røv, men bagdel, for min mor læser også Markedsføring – med den reklame!.
Anouska Sinding lagde ikke fingrene imellem, da en reklamefilm for dagligvarekæden Rema1000 kom på dagsordenen i panelet bag Markedsførings Karakterbog, der produceres af ACNielsen AIM.
– Jeg står simpelthen af over for den film. At blande fødevarer og et toiletbesøg på den måde gør filmen latrinær, ulækker og colibakteriefyldt. Jeg synes, det er synd for Rema1000, sagde hun.
Men firmaet har vel godkendt filmen?
– Så er det synd for marketingchefen, der må have dårlig mave!
De mange latrinære udtryk er ikke tilfældige. I filmen sidder en mand på toilettet, da han bliver ringet op af konen, hvis bil er gået i stykker. Derfor skal han tage sig af indkøbene. Listen er dog lang, og da han bruger toiletpapiret som indkøbsseddel, ender han i en lidt pinagtig situation på det offentlige toilet, han befinder sig. Løsningen er åbenbart hans underbukser – som han så kan købe sig et par nye af i Rema1000 – discountkæden med det bredeste udvalg.
Trods den hårde kritik, så opnår filmen dog en rimelig score i testen, og hvis resultaterne kan tåle marketingchefens kritiske lup, så ender hans mave måske alligevel med at være god nok.
Målt på hele befolkningen klarer filmen sig klart bedst på kendskab, hvor den efter 13-skalaen opnår et 10-tal. Brandingen lander på 8, mens ad-liking bliver 7. Den klareste differentiering finder man på alder, hvor filmen scorer bedst på alle parametre hos de yngste målgrupper for så at score gradvist dårligere op gennem aldersgrupperne. Rema1000 opnår desuden en klart bedre differentiering i Jylland, men her er kæden vist også bedst repræsenteret.
På ad-liking er mænd desuden mere positive end kvinder, og endelig er den klart mest positive gruppe – ufaglærte arbejdere.
– Filmen rammer åbenbart bedst hos grupper, der ikke disponerer hunsholdningens indkøb, så det er spørgsmålet, om resultaterne er særlig tilfredsstillende for kæden. Desuden kan man spørge om, hvad kæden bliver husket for. Der er lidt prutte-komedie over filmen, og det giver en opmærksomhed hos udvalgte grupper. Men hvad er det for et budskab, kæden bliver husket for – og er det virkelig det budskab, man ønsker at få placeret, sagde Birthe Nielsen, der ikke var meget mere positiv over for filmen end Anouska Sinding.
Lisbeth Radant stillede også spørgsmålet: Er det ren underholdning eller kommer det reelle budskab også igennem ?
– Sammenlignes resultaterne for Rema med resultaterne fra SuperBest filmen, som tidligere er testet i Karakterbogen, så opnår SuperBest en markant bedre Branding totalt og blandt de yngre, men de yngre kan langt bedre lide Rema filmen. Så det interessante er, hvem som “flytter“ flest både blandt de yngre, men også blandt de 2 kæders specifikke målgrupper.
Sune Bang var en anelse mere positiv over for filmen.
– Det er indiskutabelt en kreativ løsning for en supermarkedskæde, hvilket også gør, at den scorer forholdsvist flot. Men hvis den kreative løsning også var baseret på en stærk strategi, ville det nok gå en del bedre. Jeg tror ikke, den gavner produktet i en mærkevareopbygning, når man ikke får en klar oplevelse af, hvad Rema som mærke kan tilbyde os.