Tempo!
Se godt på dette foto. For 15 år siden var det en rismark. I dag er det en pulserende del af Shanghai med 18 mio. indbyggere.
Det tempo er en vigtig del i forståelsen af Kina. Nok er Shanghai ikke Kina – byen er historisk mere internationalt orienteret – men Shanghai er den vigtigste økonomiske og erhvervs-mæssige muskel, tempoet er det samme overalt, og det er på vej til at ændre vores verden.
Kina er en myretue, der er sat i bevægelse. Ikke isoleret fordi der er mange kinesere. Men der er noget af det samme mylder over det kinesiske samfund – tilsyneladende uorganiseret og så alligevel fokus eret, så der præsteres det utroligste.
Måske fordi det stadig er et kommunistisk diktatur. Det er en kontrastfyldt kommunisme, for den har overladt rigtig meget til markedskræfterne, og et besøg i Shanghai efterlader indtrykket af et samfund, der er mere liberalistisk end noget vestligt land.
Men der er stadig en stærk central statsmagt, som kan styre med hård hånd, og det forhindrer, at myretuen eksploderer, så alle render forvirrede rundt.
At der er fart på i Kina er ikke noget nyt. Det har man kunnet læse mange steder. Men at opleve det i virkeligheden er noget helt andet. Det giver et sug i maven af – her er noget, der vil forandre vores verden. Dette rækker langt videre end billig produktion, der giver os lavere priser.
”Kineserne kommer” var engang et trusselsbillede, der refererede til storpolitik og militær. Nu kommer de, men de kommer med handel og fred, som en del af en globaliseret verden. Og de kommer med et sådant tempo, at det vil udfordre os i alle led af det danske samfund. Også på reklamebure auer og i marketingafdelinger.
En del af forklaringen på tempoet ligger i problematiske forhold omkring f.eks. menneskerettigheder og miljø. Der bliver heller ikke skelet meget til f.eks. lokal-planer, når der skal bygges. Uligheden og social uro er også stærkt stigende, og kan udgøre faremomenter for udviklingen. Men foreløbig kan det ikke betragtes som andet den usikkerhed, der altid vil være i forhold til fremtiden. Fakta er, at økonomien udvikler sig eksplosivt.
– Du kan ikke drive forretning i Danmark uden at forstå globaliseringens indflydelse. Og ikke at forstå, hvad Kina betyder, svarer til, at man ikke beskæftiger sig med USA’s indflydelse på vores økonomi. Men jeg tror ikke, du blot kan læse dig til det – du skal også opleve det, siger den nordiske chef for Mediaedge:cia, Claus Gilbert Clausen.

Bureauledere på seminar

Han var en af deltagerne i den gruppe af danske bureau-ledere, som for nylig havde henlagt det årlige bureauleder-seminar i DRRB (Danske Reklame- og Relationsbureauers Branchef orening) til Shanghai. I en årrække er det foregået i Kolding, men de sidste to år i London og New York. Det utraditionelle valg af destination indebar samtidig også, at der var lagt et større perspektiv ind i indholdet. Man havde valgt at se ud over reklamebranchens næsetip og følge i kundernes fodspor ved at beskæftige sig med noget, der påvirker deres forretninger frem for den mere traditionelle reklame-debat.
Adm. dir. Thomas Falck, Saatchi & Saatchi, var ikke i tvivl om værdien af det valg.
– Man kan godt få vind i hovedet i Kolding, men kan ikke få luft under vingerne. I et netværk som det, Saatchi & Saatchi er i, forventes det, at vi har en basal viden – at vi kan drive nogle indsigter før vi overhovedet taler om at være kreative. Jeg kan ikke sige præcist, hvad jeg kan bruge den viden til, men jeg har fået en stærk oplevelse af, hvad Kina allerede betyder for kundernes verden, og den oplevelse mener jeg er en del af den basale viden, jeg skal have for at drive bureau, siger Thomas Falck.
Adm. dir. Han s Henrik Goth, Mantra, taler om en dannelsesrejse.
– De fleste af vores kunder har på en eller anden måde Kina inde på livet, og nok har jeg læst om Kina, men at se og opleve det i virkeligheden giver et meget bedre grundlag for at forstå problemstillingerne og indgå i dialog med kunderne, siger Hans Henrik Goth.
Tempoet blev sat allerede kort efter ankomsten på turen ind til Shanghai.
Umiddelbart lignede det et almindeligt tog – det man satte sig ind i. Men over døren ud til mellemgangen begyndte tallene at myldre op ad straks efter start. 11, 20, 32, 43, 53, 65, 80, 93…. Efter tallene stod der km/t, og det varede ikke mere end 1 minut, før farten ville havde givet DSB åndenød – selv uden Bane Danmarks sporabejder. Tallet stoppede ved 430 km/t, og de 30 kilometer fra lufthavnen til Shanghai blev tilbagelagt på blot 7 ½ minut.
Toget er en magnetbane, der går under navnet Maglev, den er anlagt af Siemens og har kostet 6-7 mia. kr. Det kommercielle grundlag for investeringen er tyndt, men for en moderne dansker kan et besøg til Kina altså indebære den første tur nogen sinde i et højhastighedstog. Ifølge professor Per Jenster fra China Europe International Business School er Maglev’en et godt eksempel på tempoet i Kina. Den er anlagt på ganske få år.
Det samme oplever man på andre områder. Der er f.eks. færdiggjort to skyskrabere om måneden i Shanghai i de sidste 10-15 år. Og da man lige efter årtusindskiftet begyndte at arbejde med planer om en ny dybhavshavn på nogle øer uden for Shanghai indebar det bygningen af en 32 kilometer lang bro. Den stod færdig allerede i 2006, og når området er fuldt udbygget vil det fylde et areal på størrelse med Amager.
– I Danmark er man flere år om alene forstudierne til en ny tunnel på under en kilometer ved Frederikssund, siger Per Jenster og fortsætter: – Der er ganske rigtigt tale om en vækst-økonomi, men Kinas rejse foregår ufatteligt hurtigt, og det skaber nogle vældige kontraster mellem det traditionelle og moderne. De unge har taget den vestlige livsstil og mærkevarer til si g, og der er allerede over 300 millioner mobiltelefoner i Kina. Samtidig kan man finde andre steder i Kina, hvor man befinder sig langt nede i lagene på Maslows behovspyramide.
Han tror dog ikke på, at Kina bliver et nyt USA.
– De virksomheder, der etablerer sig i Kina i disse år, de gør det for at drive forretning i Kina. Men en af de største fejl, man kan gøre, er at tro, at man kan overføre sine koncepter direkte. Kineserne vil have det på en anden måde, og der skal formentlig ganske radikale ændringer til, siger Per Jenster og advarer mod at tro, at Kina er et let marked at komme ind på.
– Virksomhederne vokser ad h… til, men de tjener ingen penge. Konkurrencen er utroligt hård og afkastet på kapital er i gennemsnit 2,3 pct., siger Per Jenster.

Hård konkurrence

Den danske reklamemand, Jacob Johansen, der for fem år siden rejste til Shanghai og etablerede et reklamebureau, er inde på det samme.
– Shanghai er et fascinerende sted netop fordi byen i bedste klondyke-stil tiltrækker et hav af typer fra seriøse forretningsfolk til fusentaster. Der er klart store muligheder – jeg er selv lykkedes på basis af en beskeden start-kapital – men guldet flyder ikke i gaderne. Konkurrencen er på mange måder hårdere end derhjemme, og vi hører først og fremmest om succeserne. Vi hører ikke meget om alle dem, der ikke lykkedes, siger Jacob Johansen, der for nylig har solgt sit bureau og i stedet er blevet ansat som direktør for business development i Shanghai’s største internationale bureau, TBWA Tequila.
Tempo er også det, der kendetegner et besøg hos Grundfos, der holder til i en mindre by ca. 80 kilometer fra Shanghai. Byen hedder Suzhou, og mindre er i denne sammenhæng lig med 5-6 mio. indbyggere
Grundfos holder til i et stort industriområde 10-15 kilometer uden for Suzhou. For 10 år siden var det en pløjemark. I dag har man i samarbejde med et firma fra Singapore udviklet et topmoderne industriområde, der oser af velordnethed. Alle lyssignaler er med sekund-nedtælling, fortovene er med rød asfalt, cykelstierne med sort, og alt fremtræder nyt. Området kunne uden videre placeres i USA eller Vesteuropa og her fremtræde som meget moderne.
Desuden er det stort, og er ved at være fyldt op. Der åbner en ny virksomhed om dagen i Suzhou, og mange af dem er udenlandske. Det kan man let se på flagene foran, som udover et kinesisk flag også rummer virksomhedens nationale flag. Her er en svensk virksomhed, dernæst en amerikansk. Så en sydkoreansk. Sådan bliver det ved. Over 150 af virksomhederne på den amerikanske Fortune 500 liste er repræsenteret i Suzhou.
Over for en japansk virksomhed finder man så et dansk flag: Grundfos.
Virksomhedens 28.500 kvadratmeter er topmoderne, og man er flyttet ind i 2005. Men allerede om 1-2 år vil arealet være dobbelt så stort.
Omsætningen er på ca. 400 mio. kr., væksten i produktionen ligger på 20-30 pct., mens væksten i salgsselskabet er på ca. 20 pct.
Grundfos i Kina er rettet mod det asiatiske marked. Lønomkostningen i et produkt er ikke mere end 20-30 pct. og derfor kan robotterne i Danmark ri geligt konkurrere, når transport-tiden på 6 uger indregnes.
Men det virkelig interessante ved Grundfos er, at man er i fuld gang med også at flytte udviklings-opgaver til Kina. Chef for Research + Development, Søren Ishøj kunne fortælle, at han er i gang med at åbne et udviklings-center, som i 2010 vil rummer 100 udviklings-ingeniører.
Og så blev den danske opfattelse af, hvordan vi skal klare os i globaliseringen virkelig udfordret, da han blev bedt om at beskrive kompetencen hos en kinesisk ingeniør.
– Teknisk er den nok en tand bedre end danske ingeniører, lød svaret.

Kinesere kan ikke projektledelse

Der er dog en vigtig tilføjelse. Når det gælder mere bløde faktorer som projektledelse og evnen til at overskue helheder, så kan kineserne slet ikke være med.
Et forhold som gik igen hos flere andre af de folk, bureaulederne mødte (se i øvrigt boksen ” Tre faktorer styrer den kinesiske mentalitet”).
Søren Ishøj var dog ikke færdig med at udfordre den danske selvforståelse.
Sidste år lå Grundfos i Kina nr 1. hvad angår kvalitet på produktion i Grundfos-koncernen. Til trods for dette kunne Søren Ishøy fortælle, at der fortsat kan være problemer med at sælge varer ”Made in China”.
Den konstatering kan vække mindelser om, hvordan både Japan og Sydkorea er blevet opfattet. I dag er der ingen, der griner af dem, og man finder både japanske og sydkoreanske globale mærker.
– Den samme udvikling kommer til at ske med Kina, det er jeg overbevist om. Det kommer bare til at gå hurtigere og med en faktor 10 i forhold til Japan, siger Jacob Johansen.
Ligesom Japan og Sydkorea tidligere er blevet betragtet, er kopiering en væsentlig anstøds-sten i Vesten. Kina er verdens største kopi-økonomi, og kineserne ser ud til at have det afslappet med det. Når andre har opfundet den dybe tallerken, hvorfor skal man så selv gøre det. Og samtidig bliver de selv bedre og bedre.
Lotte Nørgreen fra Dantherm, der også holder til i Suzhou, kunne fortælle, at virksomheden er på vej til at få konkurrenter i form af tidligere medarbejdere, der har forladt firmaet for at starte egen produktion uden skrupler i forhold til at tage viden med fra deres job hos Dantherm.
– Vi bliver forargede, men det ligger dybt i kineserne. Det er som om, ”i morgen” ikke eksisterer. De tager, hvad de kan få nu, siger Jacob Johansen.
Der er ingen tvivl om, at kopi-økonomien i Kina er et dilemma for mange vestlige virksomheder. Mercedes har oplevet at få kopieret en E-model, men da den kinesiske virksomhed samtidig er en stor forretningspartner, er det ikke lige til at finde den rette holdning.
– Jeg har talt med en virksomhed, der producerer hæftemaskiner, og som vurderede, at de havde en markedsandel på ca. 35 pct. De producerede dog kun 3 pct. selv, siger Per Jenster og fortsætter: – For en virksomhed som Microsoft er det også et dilemma. De ved, at der er rigtig meget kopiering, men de ved også, at mange på et eller andet tidspunkt får brug for en opgradering. Så hvad er den rigtige holdning til kopieringen?

Den unge mand med pornobladet

Danske Søren Matz , der satser på at sælge design til kineserne, havde en farverig udlægning af kopierings-spørgsmålet:
– Det minder om den unge fyr, der køber et pornoblad på tanken, og sniger sig hjem for at ”gøre det selv”. Men han vokser op, bliver mere moden og får et forhold til en ordentlig kvinde.
Og så er vi fremme ved det, man kan karakterisere som næste bølge. Lige nu er Kina kendetegnet ved et stort eksport-overskud gennem underleverancer til vestlige virksomheder og ved at turbo-økonomien tiltrækker vestlige virksomheder i hobetal.
– Næste bølge bliver, at Kina kommer til Vesten. Det kan ske gennem opkøb af mærker eller at de køber sig ind i salgskanaler. Historien med Japan og Sydkorea vil gentage sig. Og selvfølgelig vil der ske en kulturel indflydelse. Har du en skål med mælk og kommer en dråbe rød farve i, så bliver det hele lidt mere lyserødt, siger Per Jenster.
Jacob Johansen har i sit eget bureau arbejdet med store kinesiske virksomheder, og han er overbevist om, at kineserne på et eller andet tidspunkt kom mer den anden vej.
– Jeg har bl.a. arbejdet med Kinas 4. største privatejede virksomhed, der begår sig inden for el-artikler lige fra kraftværker til små forbrugerrettede produkter. De er interesserede i at arbejde med brands. Men de har et stykke vej endnu, før de forstår, hvad det brand er. De bruger dog 5 pct. af deres omsætning på forskning og udvikling, så de skal nok komme efter det. De lærer hurtigt, og regeringen har desuden igangsat en 5-års plan med henblik på at udvikle arbejdet med brands. Og så er det, man hjemme i Danmark på flere niveauer skal til at forholde sig til nye konkurrenter. Er man f.eks. bureau-mand skal man overveje, hvad det kan betyde for eksisterende kunder. Eller om man gerne vil arbejde for dem, og hvad det i givet fald kræver, siger Jacob Johansen og fortæller, at et af de få kinesiske brands, Haier, allerede er på det engelske marked.
– Det er hvidevarer og i første omgang er det godt nok som et billigt nr. 2 mærke til garagen og sommerhuset. Men man har set japanske virksomh eder følge samme spor, så det er første skridt, siger Jacob Johansen.
Topchefen for en af verdens største bureau-grupper, Sir Martin Sorrell fra WPP Group, satser meget på Kina. Globalisering er for ham i dag lig med amerikanisering på grund af den amerikanske økonomis dominans. Man kan ikke tale om et globalt brand uden, at det er til stede i USA. I hans optik kan det meget vel blive Kina, der bryder den dominans. Bliver Kina – som nogen forudser – verdens største økonomi, ja, så skal man blot skele til USA’s indflydelse på vores økonomi for at ane, hvad Kina kan komme til at betyde.
USA er en ung og næsten historieløs økonomi. Kina er en flere tusind år gammel kultur. Det kan godt være, at Dragen lige nu går i Levi’s – at vestlige mærkevarer er i høj kurs. Det betyder dog ikke, at Kina blot bliver et nyt USA.
Men hvad så?


Bokse

Dragen går i Levi’s

Kina er muligvis et kommunistisk diktatur. Men kommunismen er i så fald paradoksal, for den har overladt rigtig meget til markedskræfterne. Et besøg i Shanghai er en oplevelse af et samfund, der er mere liberalistisk end noget vestligt samfund, og en forbrugsøkonomi styret af vestlige værdier og vestlige brands.
Lige nu går Dragen i Levi’s, men Shanghai er også en oplevelse af en udvikling, der går ufatteligt hurtigt, og hvor man sidder tilbage med følelsen af at have set noget, der er i fuld gang med at ændre vores verden. Ingen – heller ikke reklame- og marketing-folk kan undlade at forholde sig til Kina.
En gruppe danske bureaudirektører har taget turen. Markedsføring var med.


Kinas økonomi

Kina er nu oppe på at være verdens 4. største økonomi kun overgået af USA, Japan og Tyskland.
I 2006 var bruttonationalproduktet (BNP) ca 2.600mia. USD, og afstanden op til Tyskland med ca. 3000 mia. USD er ikke så stor. Så er der lidt længere op til Japan med knap 5000 mia. USD og et godt stykke op til USA med 12-13.000 USD i BNP.
Set i forhold til indbyggertallet er Kinas økonomi ikke så stor. Der er ca. 1,3 mia. kinesere og ”kun” ca. 130. mio. japanere.
T il gengæld er vækstraterne betydelige i Kina. Gennemsnittet for de sidste 15 år er på omkring 10 pct., og forudsigelser går på, at Kina i 2002-25 vil blive verdens største økonomi. Skal det omsættes til noget konkret indebærer det, at Kina eksempelvis vil være verdens største bilproducent.
Målt på udenrigshandel er Kina på ganske få år vokset fra en eksport omkring 200 mia. USD (år 2000) til tæt på 1200 mia. USD (2006). Valutareserverne er samtidig vokset fra under 200 mia. USD til over 1200 mia. USD.
Potentialet i form af opgaver er enormt, men udfordringerne er også mange. Miljøproblemer, arbejdsløshed, korruption og stigende ulighed for at nævne nogle. På en restaurant i Shanghai kan man let nyde en flaske vin, der koster en månedsløn andre steder i Kina.
Udviklingen på det kinesiske aktiemarked kan også være en risiko-faktor. Mange menige kinesere har investeret deres sparsomme formue i aktier, fordi det er gået op i mange år. Er aktierne overvurderede kan et større tilbagefald blive alvorligt.
Kina vurd eres også til at være et væsentligt mindre homogent marked end USA. Endda med en større ulighed, selvom det er et kommunistisk land.


På vej til at blive verdens største reklamemarked

Vestlige mærkevarer er i høj kurs i Kina, og de flokkes alle om den voksende kinesiske økonomi. Samtidig stiger det kinesiske reklamemarked med eksplosiv fart. Det er lige nu det femte største i verden, men vækstraterne er på op mod 40 pct., og forudsigelser siger, at Kina i 2010 vil overtage rollen som det næststørste reklamemarked fra Japan. USA er selvfølgelig det største.
Stilen på meget markedsføring er meget vestligt orienteret, som det tydeligt fremgik ved et besøg hos produktions-selskabet Gwantsi. Det er stiftet af et søskendepar fra en by i provinsen, og har på nuværende tidspunkt ca. 50 ansatte.
Deres showreel viser film for f.eks. Heineken, Chrysler (med Tiger Woods) samt forskellige lokale mærker. Det er en showreel, som ethvert dansk produktions-selskab ville være tilfreds med. Produktionskvaliteten er høj , men stilen er klart vestlig. Hvilket den ene af stifterne ikke lagde skjul på.
– I en årrække har vi suget til os fra den vestlige reklameindustri og arbejdet med flere vestlige instruktører, men i løbet af fem år regner vi med, at vi kan udvikle en kinesisk stil baseret på kinesiske værdier, fortalte Ben Zhang til deltagerne i DRRB’s bureauleder-seminar.
Og hvordan ser det så ud med omkostningerne til filmproduktioner? Billedet var ikke klart. En film for Heineken havde f.eks. kostet næsten 1,4 mio. kr.. Men den havde også krævet anvendelsen af 1500 statister.


Kvinderne tager magten

Første foredrag på dagen mindede alle om, at Kina rent faktisk er et gammelt kommunistisk land. På talerstolen stod formanden for Shanghai’s Advertising Association og talte på kinesisk med power points på kinesisk – til et dansk publikum. Derfor havde han medbragt en ung kvindelig tolk, der løbende oversatte hans talestrøm til engelsk.
Han lyste langt væk af en apparatnijk – en systemets mand, der intet forhold har t il reklame og markedsføring.
Til gengæld tog kvinderne over, da der blev budt på indlæg fra folk, der rent faktisk arbejder med markedsføring. Unge, engagerede kvinder, der selv kunne tale engelsk. Og der er ikke noget tilfældigt i, at kvinderne dominerede dagen.
– Kvinderne er de mest velhavende og spiller en stor rolle i Kinas økonomi, kunne BessieLee fortælle. Hun er CEO i Group M China – WPP Groups samling af mediabureauer.
Hun kunne videre fortælle, at 1-barns politikken fra 1979 i dag spiller en central rolle i forståelsen af den kinesiske forbruger. Der er i dag 90 mio. ene-børn, og de er meget ”mig” orienterede. så på den led er Kina allerede begyndt at ligne vestlige forhold meget.
Jacob Johansen er også inde på 1-barns politikken, når han skal søge at give en forklaring på, hvorfor kvinder fylder så meget i erhvervslivet.
– På grund af 1-barns politikken ville de ældre generationer helst have en dreng, og det har de ikke forsømt at fortælle deres døtre. Det gælder f.eks. min egen kone, som i øvri gt er general manager i et stort britisk firma. Skal man stille det skarpt op, så har pigerne fundet ud af, at de skal klare sig selv, hvis de vil have noget, mens drengene er forkælede og dovne. Er der nogen problemer, kalder de på mor. Det betyder, at pigerne får bedre karakterer, bedre job og højere lønninger, siger Jacob Johansen.


Tre faktorer styrer den kinesiske mentalitet

Group M Chinas CEO, Bessie Lee; forklarede den kinesiske mentalitet med tre faktorer.
*Kung fu Tse’s etik, der taler om at opnå individuelle mål inden for en social kontekst.
*Kommunistpartiets kollektivisering og risikoen for at ”de højeste træer bliver hugget ned”.
*Historisk set perioder med både fattigdom og modgang.
Disse faktorer betyder, at kinesere har et meget stort behov for sociale netværk, at de ser materielle goder som meget vigtigt, og at de er tilbageholdende overfor at tage risici eller at påtage sig et ansvar. Kulturrevolutionen, hvor 70 mio. blev slået ihjel og mange blev ydmyget – f.eks. lærere – er ikke m ere end små 40 år tilbage.
Kineserne vil klart helst ledes, og her støder man ind i problemerne omkring projektledelse og andre bløde faktorer, der betyder noget i en dansk virksomhed, når man taler om innovation og kreativitet.
Materialismen er stor og vestlige brands er i høj kurs, fordi de udtrykker status. 6 ud af 10 kinesere ser penge som det bedste udtryk for succes.
Kinesere er desuden de mest optimistiske i Asien. 9 ud af 10 tror på fremgang, og de nye generationer er præget af andre værdier.
Bessie Lee talte om RARE.
R for Recognition – både på det personlige plan, inden for netværket og på nationalt plan.
A for Autonomy – der skal være plads til udfoldelse af sig selv.
R for Restlessness. de er opdraget under store forandringer, og det giver en rastløshed.
E for Expertise – de prioriterer viden og uddannelse højt.
Allan Warburg, der har stået bag Bestseller-koncernens bemærkelsesværdige succes, hvor der nu er mellem 1500 og 2000 butikker i Kina, har også noteret store forandringer i de sidste 10 år.
– Jeg har i mine år i Kina brugt meget tid på at hyre folk. en af de største forandringer, jeg har oplevet, er, at jeg i dag oplever unge mennesker, der er positive, selvbevidste og meget villige til at lære, sagde han, da han blev udpeget som Årets businessperson af Danish Chamber of Commerce i Shanghai.


Lettere at komme til Kina end omvendt

Jacob Johansen er blevet ramt af den danske udlændingelov efter, at han har giftet sig med en kineser. Det er faktisk lettere for danskere at komme på turistbesøg i det kommunistiske Kina, end det er for ham at få sin kone med hjem på besøg i Danmark.
– Vi skal søge visum 7 uger før og redegøre i detaljer for formålet med rejsen, så det bliver sjældent, at vi kommer hjem og besøger min familie. Min kone er generel manager i et britisk firma med filialer i mange lande verden over, og jeg er direktør for business development i Shanghai’s største internationale bureau, så vi taler blot om turist-besøg. Men det harmer mig ufatteligt meget, at vi i Danmark fører en p olitik, hvor vi finder det rimeligt, at vi kan rejse ud og tjene penge på kineserne, men at det ikke må gå den anden vej, så jeg kan tage min kone med hjem, siger Jacob Johansen.


Citater:
Man kan godt få vind i hovedet i Kolding, men kan ikke få luft under vingerne.
Adm. dir.Thomas Falck, Saatchi & Saatchi

Ikke at forstå, hvad Kina betyder, svarer til, at man ikke beskæftiger sig med USA’s indflydelse på vores økonomi.
Claus Gilbert Clausen, nordisk chef, Mediaedge:cia

Hvordan kan man gøre tingene så hurtigt? Det spørgsmål er jeg holdt op med at tænke på. Det går bare meget hurtigt.
Generalkonsul Carsten Boyer Thøgersen.

De er interesserede i at arbejde med brands . Men de har et stykke vej endnu, før de forstår, hvad det brand er. De bruger dog 5 pct. af deres omsætning på forskning og udvikling, så de skal nok komme efter det, siger Jacob Johansen.

– Teknisk set er kinesiske ingeniører nok en tand bedre end danske, lød den provokerende vurdering fra Søren Ishøj, der er chef for Forskning og udvikling hos Grundfos i Kina. Han er i gang med at bygge en udviklingsafdeling op, som i 2010 vil have 100 udviklingsingeniører.