I dette nummer har vi fordoblet antallet af annoncer, og det fik os til at spørge, om vi er vidne til en tendens? En rundringning til vore fætre og kusiner i syv andre lande viser, at de har det tilsvarende.
Det går fremad, gør det. Med alt lige fra 35 til 60 procent på annoncesiden, og det begyndte over alt lige før jul. I Holland fra november sidste år med en foreløbig peak i december. I London med en indtjeningsstigning på 25 procent i november, 40 procent i december, 30 procent i januar og 25-30 procent i februar.
Er det nu signifikant? Nej, overhovedet ikke, bortset fra at det går fremad. Og det håber vi fortsætter. Der er flere penge hos marketingfolket, og nu flytter markedet sig, tror vi. De forsigtige bliver mindre forsigtige, og realisterne bliver modige. Der er som bekendt stadig billige og ledige prædikestole, og kun de allermest ængstelige ser spøgelser.
Nogle var modige
Hvis vi skal fortsætte med at se lyspunkter, kan vi passende se på, hvilke brancher, der nægtede at krybe i skjul hen over 2009 – og brugte penge på et af de traditionelt dyre medier, nemlig tv.
Dagligvarebranchen boostede den kommercielle kommunikation med 237 procent, og når tallet stammer fra Gallup Ad-Facts skal man huske på, at stigningen er beregnet på officielle priser. De gode købmænd har sandsynligvis forhandlet priserne lidt ned, men pyt med det. Vi går efter tendenser, gør vi, og springer mellemregningerne over.
Luftfartsselskaberne øgede spendingen med 141 procent, tv, kabel og satelitselskaberne brugte 74 procent flere midler, mens musikbranchen boostede salget af CD’er og den slags med 44 procent flere annoncekroner. Også film (15 pct.), bookmakere (ni pct.) og næringsdrivende ud i forlystelser, var i offensiven.
Blandt de store annoncører er det YouSee, Sony og SuperBest, der har henholdsvis fordoblet, tre- og firedoblet spendingen. Sidstnævnte i et logisk forsøg på at vende folkestemningen. Danmarks tredjestørste dagligvarekæde fik drøje hug i DR’s Kontant, og nu tjener medierne så penge på damage control og omdømme-kommunikation.
What business are we in?
Det gør ikke livet nemt for medierne. CBS-professor Anker Brink Lund publicerede i sidste uge en undersøgelse sammen med forskernetværket Euromedia Research Group, og den analyse er krasbørstig læsning.
– Journalistiske arbejdspladser i almindelighed, avis- og magasin-branchen i særdeleshed, lider af selvmorderisk ledelsesresistens. Det er der måske råd til i opgangstider, hvor egensindigheden også kan skabe grundlag for frihed og mangfoldighed. Men når økonomien er presset, bliver der behov for at stille fundamentale ledelsesspørgsmål af strategisk art: What business are we in, hvor kan vi tjene penge – og hvad skal vi holde op med at bruge penge til, lød en af konklusionerne.
Medierne og journalisterne ejer det indhold, der kastes på markedet, men hvordan konverteres det ejerskab til mammon? Er det ved at gå i skyttegravene bevæbnet med copy right kanoner? Eller er det kun advokater, der tjener på det?
Svaret er ikke hverken enkelt eller let, men at det kan lade sig gøre at tjene penge på print, har Rupert Murdochs New Corp bevist.
The Sun gik helt enormt frem i 2009, og det samme gjorde Wall Street Journal. The Suns fremgang skyldtes primært, at de store dagligvarekæder i Storbritannien skiftede en stor del af deres tv-annoncering ud med print-annoncer, der blev købt til spotpris, men samlet set tjente tabloiden over 500 mio. kr. mere i 2009, end året før alene på nogle få modige annoncører.
Kan vi gøre det samme i Danmark? Anker Brink Lunds rapport afslører det ikke, men den konstaterer dog tørt, at ind til videre har al snak om synergier mellem platforme og kanaler i samme mediehus været varm luft. Det kan ændre sig. At ikke alle ligger på den lade side, har Politiken bevist. Tøger Seidenfadens folk har skabt to nye tillæg, det ene i samarbejde med Financial Times. Vi ønsker dem held og lykke.
DR rykker
Mens vi snakker om medierne, kommer vi ikke uden om, at TV 2-koncernen får et svært 2010. Ganske vist er tv-seeningen voksende, fra 150 minutter per dag per dansker i 2007 til 190 minutter nu.
Det er godt nok, men EU-Kommissionen skal stadig afgøre, om det er i orden, at koncernen får mindst 250 mio. kr. i brugerbetaling fra 2012. Indtil den tilladelse gives, er Merete Eldrup udstyret med et sæt håndjern. Hun må ikke udvikle nye kanaler, men det gør konkurrenterne. Og de får også brugerbetaling. Samtidig buldrer mastodonten DR af sted. Børnekanalen Ramasjang er den helt store succeshistorie i tv-verdenen, og den kanal er allerede den 9. mest sete kanal i dag.
Når DR først opdager, hvilken content-guldgrube, de har i kælderen, får de kommercielle stationer kam til deres hår. Lad os underspillet fastslå, at DR vinder mange share-point hen over 2010 – og i årene frem over. Men det gør vel ikke noget? Tv-stationer råber og skriger på fri konkurrence. Lad os se, om de også tør møde DR med åben pande?