Reklamefolkene bliver ældre. De ældre vil helst ikke arbejde længere, og hvis de overbevises om at forsætte lidt endnu, vil de selv bestemme hvornår og hvorlænge. Samtidig mangler branchen kvalificerede folk som aldrig tidligere.
Small talk ved middagsselskaber kan heldigvis indimellem også være ganske tankevækkende. Sad fornyelig i det nordsjællandske til festmiddag blandt venner, da en nytilkommen partner til en gammel bekendt forsigtigt fortæller, at han arbejder for regeringen med at få folk fra andre lande til at flytte til Danmark. Det storstilede projekt drejer sig om at afhjælpe den stigende mangel på arbejdskraft.
Som udenlandsdansker der primært ellers hører om, hvordan danskerne smider udefrakommende ud, og indimellem selv tvivler på nogensinde igen at kunne komme ind i det forjættede land, tror m an jo næppe sine egne ører. Med ord som ’strukturforandringer’ endte snakken imidlertid på hjemmevant territorium. I kommunikationsbranchen.
Nogen der kan noget om digital kommunikation.
Er der en branche der i den grad står i strukturforandring til halsen er det kommunikationsbranchen.
De sidste par ugers offentliggørelse af 2006 mediastatistikken i UK og USA cementerede det, vi allerede allesammen vidste fra de sidste mange kvartalstal: online og enhver anden form for digital media eksploderer. Endelig flytter annoncørerne for alvor mediakronerne derhen, hvor forbrugerne primært nu bruger deres tid, og trends er nu så massiv, at der ikke længere er tale om trends, men om en ny virkelighed.
Nye virkeligheder kræver ny viden og ny rådgivning om, hvordan reklamebudgetter bedst anvendes for at nå optimale resultater. I en verden hvor annoncørerne skriger efter bureauer og konsulenter, der kan vejlede og hjælpe med at navigere til løsninger, der virker, mangler der ganske enkelt nok at tale med. Eksperter ville være dejligt, men dem er der få af, og ekspertviden forældes under alle omstændigheder meget hurtigt nu om stunder. Derfor er kravet såmænd bare flere, der kan forbinde god gammeldags viden om kommunikation med nye medier, andre kanaler og hidtil uset målgruppeadfærd.
Det er i den forbindelse, visse bekymrende alderdomstegn viser sig rundt omkring i branchen og giver grund til eftertanke og behov for kreativ tænkning ud over det sædvanlige. Vi har for få, der kan det nye og for mange, der hænger fast i det gamle.
Kommunikationsbranchen har et væld af dygtige mere eller mindre aldrende reklamefolk, der nok er af den gamle skole og vant til at definere løsninger, der enten kan ses på en tv skærm eller i helsides annonceformater. Ikke desto mindre kan de deres håndværk, er idémennesker til fingerspidserne og har erfaring med at få dialogen mellem forbruger og mærkevare til at køre.
De er i dag enten på vej til et varmt og solrigt sted som førtidspensionister, dybt deprimerede og bange for at blive fyret eller n etop opvågnede til den digitale kommunikationsverden og i engageret chat med en eller anden ung, digitalt savvy kollega. Den sidste gruppe skal nok klare sig og give annoncører og bureauer masser af valuta for pengene. Det er de to første grupper, vi også har brug for at få med.

Grey power

Med udsigt til årlig vækst i media- og kommunikationsbranchen på 5-6% over den næste 10 års periode behøver man ingen højere matematisk uddannelse for at regne ud, at vi får brug for alle de talenter, branchen kan tiltrække.
Nyt blod skal der til og alene det at overbevise unge nyuddannede om, at de skal starte på et reklame- eller dialogbureau frem for hos Google eller Microsoft, kommer i de kommende år til at kræve mere end almindelige overtalelsesevner. Oveni bliver vi imidlertid også nødt til at fastholde vores ældre medarbejdere for at få regnestykket til at gå op.
Kommunikationsbranchens aldersudfordring er selvfølgelig ikke et enestående fænomen. I hele den vestlige verden betyder den aldrende befolkning rad ikale strukturforandringer og stiller krav til nytænkning. Om 20 år vil 40% af UK’s befolkning være over 50. Der er derfor masser af såvel private som statslige virksomheder og organisationer, vi kan lære af og stjæle ideer fra, når det gælder veje til at fastholde erfarne medarbejdere.
They Don’t Retire Them, They Hire Them er et initiativ, der specialiserer sig i at skabe relevante arbejdsrelationer mellem +50 årige og virksomheder. Efteruddannelses- og omskolingsprojekter pibler op rundt omkring i verden, ligesom der eksperimenteres med en mangfoldighed af ideer, når det gælder fleksible arbejdstidstider og -pladser.
Selvfølgelig er kommunikationsbranchen speciel og selvfølgelig kræver vores kreative genier særlige løsninger, men erfaring er erfaring uanset branche. Alder er ingen undskyldning og er næsten altid en fordel snarere end en hindring, når dagens digitale løsninger skal skrues sammen. Fuld rulle på rolatoren!

Citat:
Nyt blod skal der til og alene det at overbevise unge nyuddannede om, at de s kal starte på et reklame- eller dialogbureau frem for hos Google eller Microsoft, kommer i de kommende år til at kræve mere end almindelige overtalelsesevner.